5 nyttige tips til at rengøre lædersko

Lædersko kræver særlig pleje for at forblive i god stand. Tjek disse 5 interessante tips og tricks til at rengøre dem.
5 nyttige tips til at rengøre lædersko

Sidste ændring: 26 august, 2022

Det kan være en kedelig opgave at rengøre lædersko, når du ikke er bekendt med de rette teknikker. Der er særlige kommercielle produkter til at rengøre lædersko. Det er dog godt at kende nogle tricks til at få dine lædersko til at se upåklagelige og skinnende ud uden at bruge for mange penge.

Er du interesseret i at vide, hvad vores tips er?

Her er nogle få rengøringsmetoder, som vil hjælpe med at fjerne skidt fra dine sko og vil få dem til at se bløde og skinnende ud. Det bedste af det hele er, at du ikke behøver at købe konventionelle produkter, eftersom disse metoder alle anvender naturlige ingredienser til rengøring

Du vil måske også synes om: Sådan laver du din egen skoreol derhjemme

5 tips til at rengøre lædersko

Den bedste måde at holde lædersko i perfekt stand er ved at holde dem ved lige hver gang, du bruger dem. Selvom vi nogle gange ignorerer det, ophober overfladen af vores sko spor af skidt, som kan fremskynde forringelsen af materialet.

Hvad er så nogle nemme måder at rengøre lædersko på?

1. Rengør lædersko med en børste eller en klud

Mand er i færd med at rengøre lædersko

Først bør skidt på overfladen blive fjernet med en klud eller en børste.

Den første anbefaling til at rengøre lædersko er at fjerne skidt fra overfladen ved hjælp af en blød børste eller en klud. Hvis skoene har snørebånd, er det bedst at vaske dem seperat med sæbe og vand, så de bliver fuldstændig rene.

  • Børst i flere retninger med et blidt pres for at løsne det klistrede støv og skidt.
  • Til sidst gnubber du fodtøjet med en ren, tør klud.

2. Prøv vand og klar eddike

En opløsning bestående af vand og klar eddike kan hjælpe med at fjerne pletter, som får overfladen på denne type fodtøj til at se kedelig og plettet ud.

Det er dog vigtigt at påføre det jævnt, ikke kun på pletten, eftersom det kan ende med at efterlade mærker.

  • Efter du har påført opløsningen på fodtøjet, tørrer du dem med en ren, blød klud og stiller dem i solen, indtil de er tørre.

3. Brug olivenolie til at rengøre lædersko

Olivenolie i glaskarafel

Olivenolie er nyttigt, når sko ser kedelige og beskidte ud.

Anvendelsen af olivenolie på lædersko kan efterlade dem blødere og mere skinnende.

Hvis de har fået et kedeligt og beskidt udseende, bør du derfor prøve dette trick. Det er ideelt til at erstatte voks og andre typer af produkter særligt til pleje af sko.

  • Kom nogle få dråber af olie på skoene og gnub dem med en ren og blød klud.

4. Prøv talkumpudder til fedtede pletter

Fedtede pletter er som regel ret tydelige på læderoverflader. De kan heldigvis blive fjernet nemt ved hjælp af talkumpudderDenne ingrediens absorberer fedt og forhindrer det i at lave pletter på materialet.

  • Til at starte med tørres fedtpletten med en ren og tør bomuldsklud, indtil fugten forsvinder. Vær forsigtig, når du rengør fedtet, for hvis du gnubber for meget på det, vil du blot gøre pletten større.
  • Kom talkumpudder på det ønskede område og lad det sidde natten over.
  • Den næste morgen rystes skoen og rester fjernes med en blød børste.

5. Brug bananskræller

Vidste du, at du kan rengøre lædersko med en bananskræl?

Selvom du måske ofte smider dem ud, kan bananskræller blive brugt til flere ting i hjemmetStofferne, de har indeni, hjælper med at fjerne de rester, som ophober sig på læder, hvilket efterlader overfladen skinnende.

  • Tag en bananskræl og gnub den hvide del på skoen.
  • Polér derefter med en bomuldsklud, indtil resterne er væk.
  • Sæt dem til sidst udenfor, så de kan tørre i frisk luft.

Hvordan kan man rengøre indersiden af lædersko?

Pudder i lædersko

Det er essentielt at rengøre indersiden af dine læderkso for at slippe af med svamp og dårlig lugt.

Efter at have rengjort ydersiden af dine lædersko, er det tid til at rengøre indersiden for at undgå, at bakterier og dårlig lugt spreder sig. Du har måske tendens til at overse det, men sved og bakterier, som er indeni dine sko, er årsagen til disse uønskede lugte og infektioner.

Instruktioner

  • Til at starte med skal du fugte en klud med vand og nogle få dråber af ammoniak.
  • Gnub derefter indersiden af dine sko med det og lad dem tørre i skyggen.
  • Når skoene allerede er tørre, kan du hælde rigeligt med natron indeni. Ryst dem, indtil du har fordelt det jævnt.
  • Lad natron være i skoene natten over. Næste morgen smider du resterne ud.
  • Husk til sidst at komme en smule pudder på dine fødder, før du bruger skoene, for at forebygge fremtidig lugt!

Rengør du stadig ikke dine lædersko?

Skriv disse simple tricks ned og få dine lædersko til at se helt nye ud igen. Som du kan se, er disse tips og tricks meget nemme og kræver ikke en masse penge!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.