Typer af allergitest: Procedurer

Der er forskellige typer af allergifremkaldende stoffer, så der er flere forskellige typer af allergitest, som kan blive brugt til at identificere en patients allergier.

De forskellige typer af allergitest er kort sagt medicinske tests, som inkluderer et sæt at procedurer, der identificerer allergier eller overfølsomheder, som en patient har overfor bestemte stoffer.

Disse tests kan blive udført forskelligt. Nogle af de mest gængse metoder er en priktest eller test på huden, blodprøver og en kontrolleret udsættelse for det problematiske stof. Derudover kan et medicinsk hold også ty til tests med plastre.

Laboratorietest versus tests med udsættelse for stoffer

Blodprøver eller en laboratorietest er anderledes end de andre teknikker, når det handler om at identificere allergier. Dette skyldes, at de kun tjekker de stoffer, der på det givende tidspunkt er til stede i blodet.

Disse tests håndterer som regel IgE antistoffer, som vores krop registrerer som “farlige”.

På den anden sige er der også typer af allergitest, hvor man bliver udsat for stoffet. Disse inkluderer priktest, plastertest og kontrolleret udsættelse for stoffer. Dette giver det medicinske hold mulighed for at tjekke for en hver allergisk reaktion.

For at identificere det allergifremkaldende stof, studerer det medicinske hold et hvert symptom, som patienten kan vise, og derefter sammenligner de dem med tidligere allergiske reaktioner. I tilfælde af udsættelse for en type medicin kan de give det oralt, nasalt, gennem slanger i lungerne osv. Det afhænger af de forskellige karakteristika af selve stoffet.

Typer af allergitest til medicin

Generelt vil et medicinsk hold udføre denne type af allergitest, når patienten har haft en allergisk reaktion af ukendte årsager. Medicin kan trods alt producere forskellige symptomer alt afhængig af deres egenskaber.

I følge nylige studier kan alle typer af medicin forråsage modstridende reaktioner hos forskellige personer. Der er dog bestemte forbindelser, som kan forårsage mere hyppig overfølsomhed.

For eksempel inkluderer nogle gængse symptomer på en allergisk reaktion overfor medicin:

• Nældefeber.
• Generel sviende eller brændende fornemmelse eller en sviende og brændende fornemmelse i det område, hvor medicinen blev givet.
• Udslæt.
• Feber, som kan variere i intensitet.
• Tårer og svie i øjnene.
• Betændelse i området, hvor medicinen blev givet.
• Anafylaksi eller en anafylaktisk reaktion i de mest seriøse tilfælde.

Under en allergitest kan det medicinske hold tjekke for flere forskellige typer af medicin. Til denne test vil specialister beslutte sig for de mest passende typer medicin, der skal gives. I et hvert tilfælde vil testen vise en hver allergi eller overfølsomhed.

Priktest eller test på huden

Priktest eller test på huden er en anden af de mest gængs typer af allergitest. Læger bruger ofte disse til at odpage allergier overfor fødevarer, dyr eller miljøer.

Her er den gængse procedure:

1. Først disinficerer det medicinske hold patientens hud på indersiden af underarmen med alkohol.
2. Derefter indsprøjter det medicinske hold en lille mængde af stoffet, der skal testes, under huden.
3. Så markerer de området og rengør det for eventuelle rester af stofferne.
4. Til sidst må patienten vente omkring femten minutter for at se, om der er nogle allergiske reaktioner, der opstår. I disse femten minutter må patienten ikke klø, røre eller ændre på området, hvor stofferne blev sprøjtet ind.

Plastertest

Disse typer af allergitest er også gængse måder at afgøre, om det er nogen allergier overfor fødevarer, miljø eller dyr.

1. I denne test disinficerer lægen eller sygeplejersken først patienten ryg.
2. Derefter placerer de plastre, som indeholder stofferne, der skal testes for, på ryggen. Plastrene frigiver langsomt stoffer over en periode på 48 timer.
3. Efter 48 timer skal personen tage tilbage til hans eller hendes læge for at få plastrene fjernet og tjekke for mulige allergiske reaktioner under hvert plaster.

Nogle anbefalinger til personer, der får lavet en plastertest, er ikke at klø i området på ryggen, hvor plastrene sidder. Det må heller ikke blive vådt.  Man skal desuden også undgå intens fysisk aktivitet, som kan forårsage, at man sveder, fordi det kan få plastrene til at falde af.

Patienten bør også undgå anvendelsen af kirurgisk tape og at tage andre former for medicin, hvis muligt.

Typer af allergitest med kontrolleret udsættelse for stoffet

Læger anvender generelt denne type test for direkte at tjekke en patient for en allergi overfor en bestemt type medicin eller en patients tolerance overfor lignende stoffer.

Denne metode er dog mere risikabel, end de ovennævnte typer af allergitest. I disse tilfælde vurderer medicinske specialister dermed fordelene og risiciene, når de overvejer denne type af test.

Nogle gange kan det medicinske hold blive nødt til at gentage proceduren på grund af falske negative resultater. I disse tilfælde vil specialister beslutte sig for den bedste af de forskellige typer af allergitest til hver situation og kommunikere disse muligheder til patienten.