Typer af vorter og deres behandling

20 august, 2020
De fleste er ufarlige, men generende. Men ikke altid. Læs her om, hvilke vorter der findes.

De forskellige typer af vorter opstår som regel på hænder og fødder. Der findes også kønsvorter, som især er farlige for kvinder, da de er forbundet med livmoderhalskræft.

Vorter er et meget almindeligt problem. Normalt er de kun en kosmetisk gene. Men afhængig af hvor de optræder, kan de være ubehagelige. Vorter er små hudvækster, der som regel ikke giver smerter.

Selvom mange mennesker ikke er klar over det, er hovedårsagen til vorter en virus. Især er det den menneskelige papillomavirus (HPV), som har mere end 100 forskellige undertyper. Det betyder, at der findes mange forskellige typer af vorter, og de kan opstå på forskellige steder.

Men de viser sig mest på hænderne og fødderne. Nogle gange er det nødvendigt at behandle dem, så den ramte person ikke oplever ubehag.

I denne artikel vil vi gennemgå de mest almindelige former for vorter, og hvordan de behandles.

Hvad er vorter?

Vorter er små ujævnheder der viser sig på huden. Normalt har de samme farve som huden, selvom de også kan være hvidlige eller lyserøde. Nogle af dem har sorte pletter på overfladen, hvilket er stivnede blodkar.

Som vi nævnte ovenfor, så er årsagen til vorter den menneskelige papillomavirus. Dette er en virus med mange undertyper, hvilket er årsagen til, at så mange mennesker kommer i kontakt med den.

Vorter er dog ikke så almindelige. Det vil sige, ikke alle mennesker, der har været i kontakt med virussen, udvikler dem. Det er, fordi folk, som er ved godt helbred, kan bekæmpe virussen, og dermed udvikler de ikke symptomer.

Derfor er vorter mere udbredte hos børn og personer med svækket immunforsvar, da de ikke kan bekæmpe infektionen. Vorter kan opstå op til seks måneder efter den første kontakt med virussen.

De fleste typer af virussen spredes gennem hudkontakt eller genstande såsom håndklæder. Vi må dog heller ikke glemme, at visse typer er seksuelt overførte, såsom den menneskelige papillomavirus 16 eller 18, som er de typer, der oftest forbindes med livmoderhalskræft. Derudover spreder vorter sig nemt.

Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at se et barn med vorter, der bider negle. Dermed kan det gøre, at flere vorter opstår på hånden eller i ansigtet.

Vorter ses oftest på fingre og fødder
Vorter kan opstå flere forskellige steder på kroppen.

Måske kan du lide denne artikel: 5 mest almindelige infektioner transmitteret gennem kys

Hvilke typer af vorter findes der?

Der findes mange slags vorter, det afhænger af deres form og placering. Først må vi nævne almindelige vorter. De er runde, ru, og har det med at vise sig på hænder og fødder. Af andre typer kan nævnes:

  • Flade vorter. Disse ses oftest hos mindre børn. De er små, og kommer efte i små grupper eller klynger.
  • Filiforme vorter. De er mere aflange og bløde, som en lille finger. De er almindelige på halsen eller øjenlåg.
  • Plantare vorter. De opstår oftest på undersiden af fødder eller tæer. De er meget generende, da de bliver udsat for tryk, når man går.
  • Kønsvorter. Disse kan dannes både på mandlige og kvindelige kønsdele, eller endda i området ved skridtet eller anus. De smitter tit ved seksuelt samkvem. De kaldes også kondylomer.

Af alle disse typer er kønsvorter de vigtigste at holde øje med, da den menneskelige papillomavirus potentielt er kræftfremkaldendeDa infektionen tilmed er ret almindelig, bør du være opmærksomme på disse tegn.

Faktisk findes der nu vacciner mod visse former for papillomavirus. De gives til unge kvinder i mange lande, da det har vist sig, at livmoderhalskræft er tæt relateret til denne virus.

Mange unge kvinder vaccineres mod hpv

Vaccinen mod hpv gives til unge kvinder som en forebyggende behandling.

Denne artikel kunne også interessere dig: Hvordan kan du opdage æggestokkræft tidligt?

Behandling af de forskellige typer af vorter

De fleste vorter behandles kun af kosmetiske årsager, eller fordi de forårsager gener. De kan nemlig give ubehag eller smerte, når de udsættes for tryk. Med behandlingen er målet ikke kun at fjerne vorten, men også at sikre, at immunforsvaret bekæmper virussen.

I dag er der forskellige måder man kan opnå dette på. Kryoterapi er en teknik, som består i at udsætte vorten for kulde, så den falder af. Man bruger også laserbehandling og små kirurgiske indgreb til at fjerne dem.

Der findes ovenikøbet nogle medicintyper med syre, som udsletter vorter. Men det er altid bedst at tale med egen læge, da du her kan få hjælp til at afgøre den bedste behandling, som afhænger af typen af vorte.

  • Allevato, M. A., and Lucila B. Donatti. “Verrugas genitales.” Act Terap Dermatol 28 (2005): 302-312.
  • Domíguez, Hugo Fernández, Abián Mosquera Fernández, and Benigno Monteagudo Sánchez. “Revisión bibliográfica de los tratamientos de la verruga plantar.” Revista española de podología 25.4 (2014): 138-141.
  • Llardén-Garcia, M., M. Pena-Arnáiz, and J. M. Casanova-Seuma. “Tratamiento actual de las verrugas.” FMC-Formación Médica Continuada en Atención Primaria 13.1 (2006): 45-54.