Urinprøve: Hvad er det, og hvad bliver det brugt til?
4 minutter
Du har formentlig fået taget en urinprøve før og undret dig over, hvad der sker, efter du har afleveret prøven til den professionelle. Sundhedsfagfolk bruger teknikker til at isolere patogener.
Urinvejsinfektioner er meget almindelige. Videnskabelige studier estimerer, at mellem 50% og 60% af alle kvinder vil lide af en i løbet af deres liv. Mange bakterier kan forårsage det. Heldigvis kan en urinprøve opdage det præcise stof, der forårsager det.
I1995 blev de indirekte og direkte omkostninger ved disse infektioner estimeret til at være 1,6 milliarder dollars i USA. Det er selvfølgelig essentielt at vide, hvilket patogen der har forårsaget infektionen, da det gør det muligt for patienterne at komme sig hurtigt. Til dette bruger man teknikken med urinprøve.
Det meste af tiden vil patienterne tage urinprøven derhjemme, og så tage den med til lægen. Komitéen for klinisk mikrobiologi fra det chilenske forbund for infektiøse sygdomme har erkæret hvert af disse trin i et videnskabeligt dokument.
Medicinske professionelle bearbejder urinprøverne i laboratorier.
Sådan skal man tage prøven
Det er et afgørende stadie i opsamlingsprocessen af urin, da væsken kan blive kontamineret med bakterier fra huden eller urinvejene. Ifølge American Society for Microbiology bliver enhver prøve, der er mindre end 5% kontamineret, anset for at være gyldig.
Der er adskillige former for prøveindsamling, men vi vil rette vores opmærksomhed mod den mest almindelige. Det er, når patienterne tisser i en beholder derhjemme, og dernæst tager den med til lægen. Du bør tage følgende retningslinjer i betragtning i henhold til denne procedure:
Du skal indsamle din første morgenurin, da det er den urin, der er mest koncentreret.
Du skal ikke drikke for meget væske, før du indsamler prøven, da det opløser urinen.
Eksperter anbefaler, at man indsamler mellem 25 og 50 milliliter. En urinprøve har brug for at være mindst 3 milliliter.
Ifølge tidsskriftet Annals of Pediatrics kan prøven også tages ved at bruge andre teknikker såsom med en kanyle eller indføring af kateter i urinblæren. Selvom de er mere aseptiske end at tisse, er de også meget mere invasive procedurer, som professionelle kun gør brug af i exceptionelle tilfælde.
Ifølge de medicinske tekster, vi har nævnt ovenstående, bliver der udført adskillige analyser af en urinprøve. Den mest almindelige er bakteriel vækst. Vi vil fortælle dig alt om det nedenstående:
Urinprøven bliver spredt ud på et medium, der er konduktivt for bakteriel vækst. Som regel består det af en blanding af agarplade på en base af en petriskål.
Den professionelle inkuberer den såede prøve i 16 eller 18 timer ved 35-37 grader °C.
Når den er inkuberet, vil den professionelle tælle de bakterielle kolonier, der vokser på den.
Præmissen er simpel. Hvis der er bakterier til stede i patienternes urin, vil de formere sig i urinprøven. Det gør det muligt for professionelle at vide, om patienterne har en infektion eller ej. Med yderligere tests, eller hvis det er et specifikt medium for dette patogen, vil man kunne afgøre det præcise stof, der forårsager infektionen.
Symptomer på en urinvejsinfektion
Det kan være svært at vide, om du har brug for en urinprøve eller ej for at løse dit ubehag. Her er nogle af de mest almindelige symptomer på en urinvejsinfektion ifølge Mayo Clinic:
Bækkensmerter. Hos kvinder er det særligt i midten af bækkenet og området omkring kønsbenet.
Symptomerne vil variere afhængigt af den del af urinvejssystemet, som de bakterielle kolonier har inficeret. Selv da er tilstedeværelsen af de symptomer, vi allerede har beskrevet, såvel som feber og mavesmerter meget almindlige.
Resultaterne af en urinprøve
Resultaterne af testen er meget nemme at fortolke. Normale værdier betyder, at alt er, som det skal være, og på den måde kan man udelukke en bakteriel infektion. På den anden side betyder en positiv test, at der er en tilstedeværelse af bakterier eller svampe i en del af urinvejen.
I denne situation vil længen ordinere det rigtige antibiotika eller svampedræbende middel til at behandle problemet. Du skal huske, at du strengt skal følge din læges anbefalinger, da det kan føre til komplikationer, hvis du stopper behandlingen for tidligt.
Indsamlingsprocessen af urinprøven er et vigtigt trin, da prøven ikke må blive kontamineret.
Urinprøve ved graviditet: Er det vigtigt?
Ifølge hjemmesiden hos nonprofit organisationen, Inatal, er en urinprøve meget vigtig under graviditeten. Gravide kvinder er mere tilbøjelige til at få bakterielle infektioner på grund af de fysiologiske ændringer, der opstår under graviditet.
Ydermere er der mange, der ikke har symptomer. Selvom urinvejsinfektioner ikke forårsager kliniske tegn hos moren, kan det føre til uønskede komplikationer såsom en øget risiko for for tidlig fødsel.
Vigtigheden af en urinprøve
Som du har set, er en urinprøve vigtig, når læger mistænker patienter for at have en infektion. Denne simple laboratorieteknik gør det muligt for forskere at isolere og identificere patogenet i hvert tilfælde.
Patienter kan nemt opsamle prøven derhjemme. Nogle exceptionelle tilfælde kræver dog kanyle og kateter. En negativ urinprøve indikerer fraværet af bakterier i urinvejen, mens en positiv prøve kræver brug af antibiotika eller svampedræbende midler.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Alós, J. I. (2005). Epidemiología y etiología de la infección urinaria comunitaria. Sensibilidad antimicrobiana de los principales patógenos y significado clínico de la resistencia. Enfermedades Infecciosas y Microbiología Clínica, 23, 3-8.
