Væske i led: Hvad er det, og hvordan kan det behandles?

Vidste du, at husmødre ofte har væske i led, og at det er nødvendigt at sove godt for at få sunde led? Få mere at vide her.

Skrevet og kontrolleret af læge María Irene Benavides Guillém.

Sidste ændring: 11 december, 2022

Udtrykket væske i led bruges til at betegne unormal ophobning af væske i leddene. Dette kan være synovialvæske, blod eller pus. Det kan påvirke et eller flere led.

Synovial- eller ledvæske er et tyktflydende, klart, gel-lignende stof, der er rig på hyaluronsyre, lubricin, prostaglandiner, proteinase og kollagenaser. Under normale forhold findes den i små mængder som et tyndt lag, der fungerer som smøremiddel.

Det er også en kilde til næringsstoffer for de strukturer, der udgør leddet.

Som reaktion på traumer, betændelse eller infektion kan der imidlertid ske ændringer i mængden af denne væske. Så det er der, når der opstår væske i led.

Hvad er årsagerne til væske i led?

Der er mange forskellige mulige årsager, som kan udløse væske i leddene. Disse inddeles normalt i traumatiske og ikke-traumatiske, samt lokal eller systemisk inflammation.

De kan også klassificeres efter deres varighed:

• Akut: Mindre end seks ugers udvikling.
• Kronisk: Længere end denne periode.

Væske i led på grund af lokal betændelse

Når tilstanden påvirker et specifikt område, betragtes den som lokal. I dette tilfælde kan det skyldes traumer og degenerative sygdomme som f.eks. slidgigt. Det skyldes også nogle gange sygdomme som hæmofili og hæmokromatose.

Væske i led på grund af systemisk inflammation

Hvis tilstanden påvirker flere led, er tilstanden systemisk. Årsagerne til denne type er som følger:

• Sllidgigt.
• Leddegigt.
• Systemisk lupus erythematosus.
• Psoriasisgigt.
• Sarkoidose.
• Septisk arthritis.

Gigt har en karakteristisk præsentation med smerter og væske i led i højre storetå.

Hvad er symptomerne på væske i led?

Væske i led ledsages af ødem eller hævelse, smerter, rødme, varme og funktionel begrænsning af leddet. Der kan konstateres deformiteter og krepitation eller knitren.

Når symptomerne skyldes betændelse, forbedres de ved bevægelse og forværres ved hvile. Derimod er der tale om smerter af mekanisk årsag, som forværres ved bevægelse og forbedres ved hvile.

Smerterne er normalt af dominerende i dagtimerne og afbryder ikke søvnen. Det skal dog bemærkes, at selv uden symptomer kan der være væske i led.

Calderon et al. foretog en ultralydsundersøgelse af leddene på 182 asymptomatiske frivillige personer. Deres undersøgelse afslørede en vis ændring i 87 % af tilfældene. I 68,1 % af tilfældene var der tale om væske i led.

Hvordan diagnosticeres væske i led?

En grundig anamnese og klinisk undersøgelse er nødvendig for at fastslå årsagen til væske i led.

Hvis væsken er ledsaget af smerter, er det af afgørende betydning, hvor det nøjagtigt er placeret, og det samme gælder arten (diffust/lokaliseret, mat/elektrisk, udstrålende), tidspunktet for udbruddet (tidlig morgen, ved løb, under stress), mulige udløsende faktorer (hoste, nysen, visse bevægelser), intensitet og varighed (intermitterende, permanent).

I tilfælde af gigt er smerten f.eks. intens og bliver værre om natten og om morgenen. I tilfælde af leddegigt er der derimod typisk morgenstivhed.

Laboratorieundersøgelser

For at skelne mellem systemisk og lokal inflammatorisk væske i led, der ikke er forbundet med traumer, er flere laboratorieundersøgelser nyttige. For det første C-reaktivt protein (CRP) og erytrocytsedimentationshastighed (ESR). Begge er forhøjede, når tilstanden er systemisk.

Afhængigt af den formodede diagnose vil der blive udført mere specialiserede undersøgelser, såsom måling af urinsyre i blodet, antinukleære antistoffer (ANA) og reumatoid faktor. Hvis dette ikke bringer diagnosen nærmere, vil der til sidst blive fjernet væske inde fra leddene med henblik på nærmere undersøgelse.

Billeddannende undersøgelser

En artrosonografi eller ultralydsundersøgelse af leddene er normalt den første billedundersøgelse, der er indiceret. Den vil være meget nyttig til at skelne mellem, om problemet er inden for eller uden for leddet.

I mellemtiden vil konventionel radiografi være nyttig til at udelukke brud, når væske i led er relateret til et traume. Samtidig kan tumorer, knoglelæsioner og degenerative eller inflammatoriske forandringer visualiseres på denne måde.

Computertomografi og magnetisk resonansbilleddannelse vil være forbeholdt vanskelige diagnostiske tilfælde. Også til komplekse traumer eller ikke-inflammatoriske tilfælde.

Hvordan behandles væske i led?

Behandlingen afhænger af årsagen, symptomer og de berørte led. Selv om der anbefales nogle hjemmeforanstaltninger, f.eks. hvile, lokal is, smertestillende midler og antiinflammatoriske lægemidler, er det bedst at konsultere en læge, som du har tillid til.

Terapeutisk artrocentese

Artrocentese fortjener særlig omtale. Det er en procedure, der er indiceret ved akutte symptomer på ledsmerter, forværring af en kronisk ledsygdom eller i tilfælde af smertefuld væske i led som følge af traume. Ledrummet penetreres, og væsken aspireres med en nål.

Denne procedure skal udføres under sterile forhold og af en erfaren læge. Komplikationer er sjældne, og hvis de opstår, er de normalt ikke alvorlige.

Artroskopier er kirurgiske indgreb, der kan anvendes til diagnosticering eller behandling samtidig med, at de udføres.

Kan det forebygges?

Der er visse faktorer, der er befordrende for udviklingen af væske i led. Derfor er det at undgå dem en måde at forebygge tilstanden på.

En anden kendt risikofaktor for ledproblemer er overvægt. Hvis man taber sig 5 kg eller 5 % af kropsvægten, reduceres knæproblemer med op til 90 %.

På den anden side er søvnens rolle for knoglesundheden mindre kendt, men af stor interesse. For få timers søvn eller natarbejde har en negativ indvirkning.

De mekanismer, der foreslås som forklaring på dette, spænder fra erhvervelse af usunde vaner, f.eks. spiseforstyrrelser, til ændring af produktionen af hormoner og gener, der fungerer i henhold til kroppens døgnrytme.

Ti tips til at passe på dine led

Her er nogle tips, der vil hjælpe dig med at passe på din knogle- og ledsundhed:

1. Oprethold en idealvægt og undgå overvægt.
2. Udfør fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen.
3. Forebyg skader, der kan opstå i forbindelse med sport.
4. Træf foranstaltninger for at undgå skader på arbejdspladsen.
5. Forebyg fald.
6. Lad være med at ryge.
7. Undlad at drikke alkohol.
8. Få rigeligt med søvn.
9. Gå til lægen i tide, hvis du bemærker symptomer i dine led.
10. Sørg for at deltage i dine regelmæssige lægeundersøgelser og for at følge lægens anbefalinger, hvis du har haft skader.

Glem ikke, at det er tilrådeligt at konsultere en sundhedsperson for at vide, hvilken type fysisk aktivitet der er den rigtige for dig, og hvilken kostplan der er den sundeste.