Verbale overgreb i parforhold
Vold i parforholdet kan vise sig på meget diskrete måder. Dette inkluderer verbale overgreb: Ord, som vi måske ikke tilegner stor betydning, men som i virkelighed har en stor indflydelse.
De kan bestå af skjulte fornærmelser, eller at man bliver talt ned til eller gjort grin af.
I denne artikel deler vi nogle eksempler, så du kan lære at identificere dem. På den måde vil du opdage, at det ikke er normal adfærd eller bare en del af din partners personlighed. Du må ikke tillade verbalt vold, ligegyldigt hvem det kommer fra.
Tydelige verbale overgreb i parfohold
Der er nogle former for verbale overgreb i parforhold der kan være svære at gennemskue. Det kan være svært at slippe ud af sådanne forhold.
Den type verbale overgreb inkluderer:
- Underspillet mobning. For eksempel med nedsættende bemærkninger, der er forklædt som komplimenter: “Man kan næsten ikke høre, du er fra landet.”
- Eller ved at være sarkastisk. Hvis du er overvægtig kan de for eksempel sige: “Wow, sikke en lækker krop! Det er lige sådan en krop jeg kan lide.”
- Lyver overlagt om alle mulige slags ting, selv hvis de ikke er vigtige: “Jeg lagde ikke nøglerne der.”
Dette er nogle af den type verbale overgreb, som vi måske bliver udsat for og ikke forberedt på at skulle reagere på. Nogle gange er det faktisk muligt, at vi tillader denne type ting i vores forhold, fordi vi har oplevet det fra et af de mest betydningsfulde forhold, vi havde som rollemodel: vores forældres.
Men før vi indser, at det er et verbalt overgreb, må vi være opmærksomme på vores følelser. Føler du dig okay? Føler du, at dit selvværd er blevet trådt på?
Emotionel afpresning
Emotionel afpresning er en af metoderne for verbale overgreb, der har formålet at manipulere det andet menneske. Målet? At få noget, eller simpelthen at opnå en eller anden form for tilfredsstillelse fra følelsen af at kontrollere det andet menneske i forholdet. Ved at bruge ordene velovervejet, så forsøger denne metode at få det andet menneske til at føle skyld.
Som du nok kan forstå, så er der ikke kærlighed, hvis der findes emotionel eller følelsesmæssig afpresning i parforholdet. I stedet er der manipulation: Ønsket om at kontrollere og bruge det andet menneske.
Inden for feltet følelsesmæssig afpresning er der en form for teknik, der kaldes “gaslighting”, der forsøger at få det andet menneske til at tvivle på deres mentale kapacitet.
Med sætninger som “Det har jeg ikke sagt” eller “du er skør, det ville jeg aldrig gøre”, forsøger det manipulerende mennesker at forvirre det andet menneske og få dem til at tvivle på, hvad der rent faktisk skete.
Formålet? At forvirret det andet menneske, så de kan få mere kontrol over dem. Faktisk er det sådan, at hvis partneren bliver irriteret, fordi de ved, hvad der skete og siger fra, vil den manipulerende person forsøge at fratage dem deres stemme.
Den langvarige stilhed, der kommer ved fuldstændig at ignorere en partner er også en form for misbrug. I sådanne tilfælde er målet, at få den anden person til at komme tilbage tiggende eller i det mindste tage det første skridt.
Hele denne sektion klan opsummeres i bare et ord: Ydmygelse.
Sådan siger du stop til verbale overgreb
Selv hvis du tænker, at det ikke er så slemt, så er det en dynamik, der skal stoppes. At efterlade en situation sådan er noget, der er baseret på vores følelser.
Hvis du føler skyld, depression eller bare har det dårligt, bliver du nødt til at komme ud af forholdet.
Det er ikke flere “men”. En person, der bruger verbale overgreb i et forhold er ikke mentalt stabil.
Ligegyldig hvor meget de siger, at de elsker dig. Hvor meget de siger, at de godt ved, at de var forkerte på den. Så er alt, som de i virkeligheden gerne vil have en ny mulighed for at forsætte med den dynamic, der har bragt jer til der, hvor I står i forholdet i dag.
Lad os ikke narre os selv. Det mest sandsynlige er, at de aldrig ændrer sig.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bjorkqvist, K. (1994). Sex differences in physical verbal and indirect agression a review of recent research. Sex Roles. https://doi.org/doi:10.1007/BF01420988
- Demianova, Y. (2014). Verbal agression in the pedagogical medium. Recent Issues of Pedagogy, Psychology and Vocational Education. https://doi.org/10.5281/ZENODO.11382