De vigtigste forskelle mellem at være klog og intelligent
Hvad er forskellen på klog og intelligent? Er f.eks. en person, der scorer højt på en test, klog eller intelligent? Hvad med en person, der kan se, at hans eller hendes legekammerat er ved at snyde?
Vi forveksler ofte de to udtryk, selv om der er forskel på at være klog og intelligent. Lad os se, hvad de er.
Hvad er klog?
Man siger ofte, at kloge mennesker er praktiske, operationelle, opmærksomme og meget opmærksomme på signaler fra omgivelserne. Derfor kan de tænke, handle og træffe beslutninger hurtigt.
Den største fordel ved at være en klog person har således at gøre med den kontekstregistrering, der fører til en læsning af situationen og en passende og dygtig reaktion. Dette gør det muligt at udnytte muligheder.
Vi tror, at du også vil nyde at læse denne artikel: 6 interessante fakta om den menneskelige hjerne
Hvad er det at være klog?
Før vi definerer, hvad det er at være klog, er det først vigtigt at nævne, at det er en vanskelig konstruktion. I mange henseender er der stadig ikke fuld enighed om det i det videnskabelige samfund.
På den anden side er det også vigtigt at bemærke, at denne mentale evne i lang tid blev forbundet med det kognitive. Derefter opstod der andre teorier, som lagde vægt på forskellige aspekter.
F.eks. var Gardners teori om multiple intelligenser, som stammer fra 1980’erne, et paradigmeskift. Ifølge forfatteren findes der følgende intelligenser:
- Logik.
- Lingvistisk.
- Korporlig.
- Musikalsk.
- Rumlig.
- Naturalistisk.
- Interpersonel.
- Intrapersonel.
Ifølge Gardner besidder alle mennesker en blanding af disse intelligenser, som har et udviklingspotentiale i større eller mindre grad.
Til gengæld postulerede Daniel Goleman betydningen af følelsesmæssig intelligens, som indebærer anvendelse af sociale færdigheder samt viden om og håndtering af følelser. For denne psykolog er IQ alene ikke nok.
Forskelle mellem at være klog og intelligent
Ud over deres definitioner kan vi specificere to forskelle mellem at være klog og intelligent. Lad os se på dem.
Den ene har at gøre med det faktum, at intelligens har været genstand for studier i årevis, og derfor findes der i dag en definition eller en standard for, hvad det vil sige at være intelligent, og som der findes psykometriske tests for.
De første blev udviklet af Binet og Simon. I dag findes der adskillige instrumenter, selv om de fleste af dem fokuserer på at måle verbal forståelse, perceptuel ræsonnement, arbejdshukommelse og behandlingshastighed.
I lyset af forskellige intelligensmodeller kan man stille spørgsmålstegn ved, om denne konceptualisering er hensigtsmæssig. Sandheden er, at en person med en IQ over gennemsnittet som hovedregel normalt betragtes som intelligent. Hvis den overstiger en IQ på 130, er det muligt at tale om begavelse eller højtudviklede evner.
Hvad angår det at være klog, findes der ikke nogen videnskabelig eller målbar konstruktion som sådan. Det svarer til en dagligdags, sund fornuft. Det er mere forbundet med idéen om en person, der ved, hvordan man udnytter muligheder, løser problemer og lærer af situationer.
En anden forskel har at gøre med udviklingen. Mens intelligens ville være noget fast og medfødt, kan det at være klog udvikles. Med andre ord kan intelligens beriges, men IQ kan ikke øges, hvorimod det at være klog kan udvikles over tid.
Ikke alle videnskabelige holdninger bekræfter denne idé. Nogle mener, at selv om der er visse uforanderlige forhold vedrørende intelligens, er det også rigtigt, at hjernen er kendetegnet ved neuroplasticitet, så man kan ikke tale om uforanderlighed.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hvordan bruges kunstig intelligens i fodbold?
Nogle tips til stimulering
Hvis vi tænker over konsekvenserne af det ene og det andet begreb, har de hver især noget at bidrage med på forskellige områder. Derfor er det godt at antage dem som evner sammen.
Nogle anbefalinger til at stimulere begge dele er følgende:
- At passe på helbredet. Altid bevare plejen af kroppen for at udnytte vores færdigheder og talenter. Hvile, fritid, ernæring og motion anbefales.
- Deltag i nye oplevelser. At lave aktiviteter, der er forskellige fra dem, vi gør ofte, giver os mulighed for at møde andre mennesker, udvide den verden, der er blevet afsløret, og ændre vores perspektiv. Desuden skal vi huske på, at jo mere varierede disse oplevelser er, jo mere diversificerer vi vores måde at tænke og handle på.
- At have social kontakt. Dette giver os mulighed for at forbedre vores interaktionsfærdigheder samt begynde at være opmærksom på vores og andres følelser.
At være klog og intelligent… lidt af begge dele
For at få en god funktion eller præstation på forskellige områder af livet er det vigtigt at have en dosis af begge typer. Det er vigtigt at have viden, at kunne ræsonnere og forstå, men også at have snilde til at løse praktiske situationer og aflæse kontekstuelle signaler.
Med hensyn til at være klog og intelligent kan begge kvaliteter supplere hinanden. Det er strategisk vigtigt at bruge den ene eller den anden, afhængigt af situationen.
Følelsesmæssig intelligens kom til at vise os, at der ikke findes ét enkelt begreb, men flere, og at følelser påvirker sundhed og velvære. Et eksempel på dette er de nye uddannelsesinterventionsprogrammer, som ud over inddragelse af viden også omfatter arbejde med den følelsesmæssige komponent.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Goleman, D. (2015). El cerebro y la inteligencia emocional: nuevos descubrimientos. B de Books.
- Goleman, Daniel. La práctica de la inteligencia emocional. Editorial Kairós, 2010.
-
Rigo, Daiana Yamila; Donolo, Danilo Silvio; Tres enfoques sobre inteligencia: un estudio con trabajadores manuales; Pontifícia Universidade Católica de Campinas; Estudos de Psicologia; 30; 1; 3-2013; 39-48
- Vílchez, P. S. (2002). Evolución de los conceptos sobre inteligencia. Planteamientos actuales de la inteligencia emocional para la orientación educativa. Educación XX1, 5(1).
