10 symptomer på glutenintolerance, du ikke må overse

Mange af symptomerne her kan være forbundet med glutenintolerance. Prøv at fjerne gluten fra din kost for at se, om symptomerne forsvinder.
10 symptomer på glutenintolerance, du ikke må overse
José Gerardo Rosciano Paganelli

Bedømt og godkendt af læge José Gerardo Rosciano Paganelli.

Sidste ændring: 11 oktober, 2022

I de seneste år har vi kunnet se flere og flere “glutenfri produkter.” Sandheden er at mange flere lider af glutenintolerance end man lige skulle tro. Et overdrevent indtag af gluten har gjort en stor del af befolkningen sensitive, men mange ved ikke engang at de har sygdommen.

Men mange mennesker vælger dem uden at vide, hvorfor det måske er eller ikke er klogt at gøre det.

Til at starte med er det vigtigt at slå fast, at gluten er et protein, som findes i fødevarer såsom hvede, rug og byg.

De fleste mennesker oplever ingen negative bivirkninger ved gluten, men hos nogle kan det udløse en række symptomer og sundhedsproblemer.

Indtil videre er der 5 sygdomme, som er forbundet med dette protein. Det antages, at 99% af glutenallergikere aldrig officielt har fået en diagnose.

Derfor vil vi her beskrive de 10 mest almindelige symptomer på glutenintolerance, der kan indikere om du bør fjerne gluten fra din kost eller ej. Find ud af, hvad de er!

Symptomer på glutenintolerance

1. Maveonde

Glutenintolerance viser sig på mange måder. En meget almindeligt symptom er maveonde

Et af de mest almindelige symptomer på glutenintolerance er problemer med fordøjelsen og tarmene.

Efter man spiser mad, der indeholder gluten, vil man måske opleve nogle ubehagelige symptomer såsom:

  • Oppustethed
  • Diarré eller forstoppelse
  • Luft i maven
  • Mavesmerter
  • Irritabel tarmsyndrom

For at lindre disse symptomer kræves det ofte, at man fjerner alle madvarer, der indeholder dette protein.

Vi anbefaler, at du læser:

Hvad er kronisk underlivsbetændelse?

2. Udmattethed

Gluten kan gøre allergikere trætte og de kan have svært ved at koncentrere sig.

Konstant udmattethed eller en følelse af svaghed kan måske indikere, at man bliver nødt til at ændre noget ved sin kost.

3. Hovedpine

hovedpine

Gluten kan skabe en ubalance i kroppens naturlige inflammatoriske proces. Det kan påvirke, hvordan ens nervesystem fungerer.

Hvis man har glutenintolerance, kan dette udløse en række reaktioner, og hovedpine er blandt de mest almindelige af disse.

4. Hormonel ubalance

Præmenstruelt syndrom, polycystisk ovariesyndrom og infertilitet kan være forbundet med glutenintolerance.

Nogle gynækologer og sundhedspersoner anbefaler, at patienter med dette problem opgiver fødevarer, der indeholder gluten.

5. Problemer med leddene

led

Som nævnt ovenfor har personer med glutenintolerance måske en større inflammtorisk reaktion end normalt. Det kan udløse meget skadelige reaktioner.

En af de ting, der bringer mest bekymring, er leddene. Det skyldes, at det kan forårsage hævelse og smerte. De områder, der oftest er påvirket, er hænderne og knæene.

6. Keratose pilaris

Keratose pilaris eller follikulært keratose er en hudsygdom, der er karakteriseret ved tilstedeværelsen af bittesmå knopper, der har en svag rød farve.

Denne tilstand er forbundet med en forringet optagelse af A-vitamin og essentielle fedtsyrer. Det kan være forårsaget af skader i tarmene fra længerevarende udsættelse for gluten.

7. Fibromyalgi

fibromyalgi

Fibromyalgi kendes ved kronisk smerte og stivhed i musklerne og leddene. Modsat andre mere almindelige tilstande udløser det vedvarende perioder med smerte i et udefinerbart område.

Selvom det måske kan være forbundet med andre ting, er det en god ide at fjerne gluten fra din kost. På den måde kan du finde ud af, om gluten er skyld i dine smerter eller om der er noget andet galt.

8. Neurologiske virkninger

Gluten kan forårsage betændelse i det centrale nervesystem og en svækkelse af immunforsvaret. Det kan udløse symptomer såsom svimmelhed og en prikkende fornemmelse.

9. Autoimmune sygdomme

Personer, der er udsat for gluten regelmæssigt, har større risiko for at udvikle en autoimmun sygdom end dem, der undgår det.

Dette protein øger niveauet af betændelse og kan føre til seriøse problemer såsom:

  • Psoriasis
  • Colitis ulcerosa
  • Sklerodermi
  • Lupus
  • Leddegigt
  • Sklerose
  • Hashimotos thyroiditis

10. Adfærdsproblemer

Nogle af de mere almindelige psykiske problemer kan forbedres simpelthen ved at fjerne gluten fra sin kost.

Disse indebærer:

  • Angst
  • Depression
  • ADHD
  • Stress
  • Irritabilitet

Symptomer på glutenintolerance kan variere fra person til person. Det resulterer ofte i, at det bliver forvekslet med andre sygdomme. Nogle gange kan der gå flere år, før glutenintolerance bliver diagnosticeret.

Hvis du opdager et af disse symptomer, vi nævnte ovenfor, er det en god idé at tale med en læge og undgå at spise fødevarer, der indeholder gluten.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.