Få skønnere hud med 5 ansigtsmasker med æg

10. september 2018
Både æggehviden og blommen kan være meget effektive i ansigtsmasker, der giver dig skønnere hud. Lær mere i denne artikel!

I mange år troede man, at æg var usunde på grund af deres høje kolesterolindhold. Derfor blev de ikke så hyppigt brugt som en del af en sund kost eller skønhedsrutine, for eksempel som ansigtsmasker med æg.

Men dette viste sig at være en myte. I dag bliver æg betragtet som en af de mest komplette fødevarer, der udgør en sund del af enhver kost.

Æg er en vigtig proteinkilde, der er specielt nem for kroppen at optage. De gør gavn på musklerne og leddene, såvel som at styrke organernes vitale funktioner.

De indeholder også mange vitaminer, mineraler og fedtsyrer der blandt andet styrker immunforsvaret og forhøjer energiniveauet.

Det, som mange ikke forestiller sig er, at udover en høj næringsværdi, er æg også gavnlige for huden.

Næringsstofferne i æg er med til at vedligeholde stram og fast hud. Derudover modvirker de urenheder såsom akne og fedtet hud.

Er du klar til at se for dig selv? Prøv disse 5 ansigtsmasker med æg.

1. Tonende ansigtsmasker med æg

Anti-aldringsmaske med æg

En anti-aldringsmaske

Aminosyrerne i æg er fantastisk nærende for huden. De forebygger slap hud og tidlige tegn på aldring.

Næringsstofferne i æg, såsom aminosyrer og antioxidanter, er med til at tone huden og vedligeholde hudens naturlige glathed.

Ingredienser

  • 1 æggehvide
  • 2 spsk økologisk yoghurt

Fremgangsmåde

  • Pisk æggehviden og bland med yoghurt.

Anvisning

  • Rens ansigtet først med sæbe og vand, tør helt, og kom masken på.
  • Lad den sidde i 30 minutter, og rens med koldt vand.
  • Gentag dette mindst 3 gange om ugen.

Læs også: Skønhedsprodukter, du bør bruge, hvis du er over 40

2. Anti-rynke ansigtsmaske

De fantastiske vitaminer og mineraler i æg er med til at beskytte den sarte hud omkring øjnene. Dette reducerer udseendet af de små rynker omkring øjnene.

Deres lettere antiinflammatoriske effekt modvirker også mørke ringe under øjnene, så huden kommer til at se mere ungdommelig ud.

Ingredienser

  • 1 æg
  • 1 spsk avokadoolie

Fremgangsmåde

  • Pisk ægget og bland det med en spiseskefuld avokadoolie.

Anvisning

  • Fjern al makeup og brug en pensel til at påføre masken.
  • Lad den tørre i 20-30 minutter, og derefter rens den af.
  • Anvend mindst 2 gange om ugen.

3. Ansigtsmaske for fedtet hud

Ansigtsmaske med æggehvide

Du kan bruge ansigtsmasker med æg (især hviden) til at modvirke forhøjet olieproduktion, der fører til fedtet og blank hud.

Æggehvide regulerer nemlig hudens ph-værdi, og du vil opleve en rar følelse af friskhed i mange timer efter brug.

Ingredienser

  • 1 æggehvide
  • 2 spsk havremel

Fremgangsmåde

  • Pisk æggehviden og bland med havremelen.
  • Når du har en tyk masse, fordel masken på ansigtet.

Anvisning

  • Fordel masken udover ansigtet, med fokus på de mest fedtede områder.
  • Lad den sidde i 20 minutter og rens af.
  • Anvend 2 til 3 gange om ugen efter behov.

4. Ansigtsmaske mod hudorme

Den klæbrige æggehvide er meget effektiv til at fjerne rester og døde hudceller, der stopper porerne til og fører til hudorme.

I denne opskrift styrker vi æggehvidens egenskaber ved at tilføje en skive appelsin og lidt kokosmælk, der vil få din hud til at se frisk og ren ud.

Ingredienser

  • 1 æggehvide
  • 1 spiseskefuld appelsinstykker
  • 2 spsk kokosmælk

Fremgangsmåde

  • Bland æggehviden med appelsinstykkerne og kokosmælken.
  • Rør rundt i ingredienserne indtil du har en masse.

Anvisning

  • Fordel masken på et rent ansigt, og husk at sikre dig, at du dækker alle områderne med hudorme.
  • Lad den sidde i 20 til 30 minutter. Før du renser den af, brug fingrene til at massere let med runde bevægelser, for også at eksfoliere.
  • Rens resten af med varmt vand.
  • Anvend 2 gange om ugen.

Læs også: 3 hjemmelavede peelinger der fjerner hudorme

5. Hydrerende ansigtsmaske

Hydrerende ansigtsmaske

På grund af deres olie- og proteinindhold, er æg gode mod tør og sart hud. Næringsstofferne i æg hydrerer kropsvævene og modvirker negative effekter fra solen og toksiner.

Ingredienser

  • 1 æg
  • 1/2 moden banan
  • 2 spsk honning

Fremgangsmåde

  • Bland ægget med en halv moden banan.
  • Tilføj honningen og rør rundt indtil du har en cremet masse.

Anvisning

  • Fordel masken på ansigtet, især de tørreste områder, og lad den sidde i 30 minutter.
  • Rens af med koldt vand og gentag dette 2 til 3 gange om ugen.

Kendte du til æggets skønhedsfremmende egenskaber? Nu ved du, hvordan du kan inkludere dem i din skønhedsrutine. Vær ikke bange for, at bruge dem som alternativ til konventionelle produkter.

FRA INTERNETTET