7 grunde til brystsmerter, du bør kende til

Der kan være mange grunde til, at kvinder får smerter i brysterne, og kræft er heldigvis bare én af dem.
7 grunde til brystsmerter, du bør kende til
José Gerardo Rosciano Paganelli

Bedømt og godkendt af læge José Gerardo Rosciano Paganelli.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Mange kvinder relaterer brystsmerter til brystkræft, hvilket får dem til at bekymre sig. Det er forståeligt nok, men faktisk er brystsmerter som regel ikke relateret til kræft. Derfor er det godt at kende andre mulige grunde til, hvorfor ens bryster kan gøre ondt.

De fleste kvinder vil opleve brystsmerter flere gange i løbet af deres liv, fordi det er et almindeligt symptom på hormonelle ændringer forårsaget af menstruation eller graviditet. Inflammation og følsomhed i brysterne under graviditet eller menstruation er meget almindeligt og er ikke relateret til noget seriøst, men kan simpelthen være på grund af hormonelle ændringer.

Hvis man ikke finder abnormaliteter, når man laver en brystundersøgelse derhjemme, men stadig oplever hyppige smerter i brysterne, kan det være på grund af påvirkning fra visse godartede sygdomme. Her er de mest almindelige grunde til brystsmerter:

Hormonelle årsager

Generelt får piger ondt i brysterne omkring deres første menstruation. PMS kan endda forårsage smerte før menstruationen.

Mange kvinder lider af brystsmerter i løbet af deres frugtbare år, hvor smerten vil være hyppigere halvvejs gennem menstruationscyklussen, ved ægløsning og i dagene op til menstruationen.

Andre ting, som kan påvirke dette problem, er brugen af p-piller og hormonbehandling.

Graviditet

Det er normalt at opleve brystsmerter under graviditet

Et af de første tegn på graviditet er brystsmerter. Kvinder oplever ofte, at brysterne bliver mere følsomme under graviditeten, især hvis man er ung eller det er den første graviditet. I løbet af det første trimester af graviditeten, vil man kunne opleve smerter, brysterne vil blive større og få blå vener, som indikerer blodcirkulation.

Amning

Når en kvinde lige har fået et barn, vil hun have tendens til at opleve smerter i brysterne lige meget om hun vælger at amme eller ej, på grund af at man får mere mælk i brysterne. Men man bør være særligt opmærksom, hvis smerten er hyppig, intens, eller det ikke ser ud til at blive bedre, for det kan være et tegn på, at man har mastitis, som er betændelse i brystvævet.

Mastitis

breasts

Som nævnt ovenfor er mastitis en betændelse i brystvævet, som opstår ved blokering af mælkekanalerne. Dette forårsages af en infektion i brystet på grund af en virus, bakterie eller svamp. De symptomer, man bør være opmærksom på, er rødmen på brysterne, smerte og især feber.

Cyster i brysterne

Brystcyster er en slags sæk fyldt med væske, som dannes inde i brysterne. Disse dannes, når størrelsen på de normale mælkekirtler øges, og kan ske med en eller flere på samme tid. Disse cyster er generelt godartede og et af kendetegnene er, at der vil opstå smerte i brysterne.  Når de er store, kan man mærke dem, når man rører sine bryster, imens andre, mindre cyster, kun vil kunne findes ved hjælp af en mammografi eller en ultralydsscanning.

Bylder i brysterne

Brystbylder er dybest set en infektion, som opstår på grund af ophobningen af pus i brystvævet. Bylderne vil føles som bløde udbulinger og kan forårsage brystsmerter. De opstår normalt på grund af bakterier, som trænger ind i brysterne gennem revner i brystvorterne eller amningsproblemer. Uanset grunden, er det bedst at konsultere en læge, så han eller hun kan foretage de nødvendige undersøgelser og give den rette behandling.

Brystkræft

Woman doing breast self exam

Som vi nævnte i starten af artiklen, har mange kvinder tendens til at relatere brystsmerter med brystkræft, men generelt er dette ikke tilfældet. Brystsmerter er et af de symptomer, der tager længst tid om at vise sig, når man lider af brystkræft. Kræftknuder opdages som regel længe før brystsmerterne begynder, så hvis man kun har ondt i brysterne, er der sandsynligvis en helt anden sygdom på spil.

Anbefalinger til forebyggelse og behandling af brystsmerter

Generelt er det ikke nødvendigt at tage medicin for at lindre brystsmerter. Man kan dog vælge at foretage følgende livsstilsændringer for at hjælpe med at behandle og forebygge dette problem:

  • Undgå at bruge for små bh’er.
  • Spis en sund kost, som har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af frugt, grøntsager og kornprodukter.
  • Hav en afbalanceret vægt, da dette vil hjælpe med at stabilisere hormonniveauerne.
  • Øg indtage af vitamin B6 (pyridoxin), vitamin B1 (thiamin) og vitamin E.
  • Brug evt. hjemmemidler mod smerten, såsom vand, citronsaft, eddike eller kaffeomslag.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.