8 årsager til migræne, som du sandsynligvis ignorerer

· 27. oktober 2016
Vidste du at både det at sove for meget og for lidt kan være årsager til migræne? Det er vigtigt at have en afbalanceret søvnrytme.

Her er 8 årsager til migræne, som du sandsynligvis ignorerer. Migræne er karakteriseret ved alvorlig hovedpine, der sædvanligvis opstår i den ene side af hovedet, ved tindingen, panden eller omkring øjnene.

Årsager til migræne

Ud over smerten kan en række andre symptomer også forekomme, såsom overfølsomhed over for lys, intolerance over for støj, kvalme og opkastning.

I modsætning til hovedpiner bliver tilstanden værre som tiden går og kan endda være invaliderende.

Ifølge World Health Organization (WHO) er migræne blandt de 10 mest invaliderende sygdomme verden over.

I nogle tilfælde kan smerten vare i op til 72 timer og kan ikke lindres med smertestillende midler.

Selvom man ikke ved, hvordan migræne udvikler sig, mener man det er relateret til hormonale forandringer der får blodkarrene til at trække sig sammen.

I dagens artikel vil vi udpege nogle mulige årsager til migræne. Lad os se på de vigtigste otte årsager, og hvordan du kan undgå dem.

1. Pas på med, hvad du spiser

Kvinde der spiser donuts mens hun arbejder

Hvis du har migræne, ved du sikkert at nogle typer mad kan trigge et anfald. Nogle gange kan det dog være svært at holde styr på alle de fødevarer, der måske eller måske ikke kan have noget at gøre med et migræneudbrud.

Prøv at holde øje med, hvad du spiser og om du får et migræneanfald bagefter. Du kan også bruge denne guide som inspiration.

2. Søvnforstyrrelser

Både for meget eller for lidt søvn kan fremkalde et migræneanfald.

“Migrænehjernen kan godt lide, at tingene er så normale og rutineprægede som muligt,” siger Dawn Buse, ph.d og forsker i migræne.

Prøv at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt alle dage – også i weekenden, så din krop ikke pludseligt skal håndtere ændringer i din søvnrytme. Sørg for at sove nok, men lad være med at sove for meget.

 

3. For meget alkohol

Personer der skaaler med oel

Alkohol, rygning og mangel på motion har en betydelig effekt på migræne.

Ethanol, en af forbindelserne i alkoholholdige drikkevarer, dehydrerer kroppen og forårsager ubalancer i væskestande.

Stofskifteproblemer kan opstå som følge af det, og mindske forsyningen af ilt til hjernen og udløse en alvorlig hovedpine.

4. Fysisk anstrengelse

Nogle gange kan migræne udløses af fysiske anstrengelser såsom sex. Det er især et stort problem, hvis man er ude af form.

Man ved ikke, hvorfor fysisk anstrengelse kan føre til et migræneanfald, men sandsynligvis er det fordi, det overbelaster det allerede følsomme nervesystem.

Anbefalet læsning:

Ingefærvand til at lindre migræne og fordøjelsesproblemer

5. Stærke lugte

Kvinde der tager en parfume paa

Mennesker med tilbagevendende migræne får ofte et tilbagefald, når de opfatter en mærkelig eller intens lugt.

Parfumer, luftfriskere, og nogle dagligdags kemiske produkter kan udløse denne reaktion.

6. Forandringer i vejret eller klimaet

Pludselige temperaturforandringer kan fremkalde en række reaktioner i kroppen, som et svækket immunsystem, kulde og hovedpiner.

Nogle migrænepatienter får for eksempel ofte anfald, når det regner.

At går fra varmt til koldt eller omvendt kan også være en årssag til migræne.

Læs også:

Stop migræne øjeblikkeligt: Sådan gør du

7. Høje lyde og skarpt lys

Ung kvinde med migraene udenfor

Langvarig udsættelse for høje lyde eller skarpt lys kan forårsage at blodkarrene snører sig sammen, hvilket kan resultere i et migræneanfald.

På samme måde kan skarpt lys eller sollys også trigge et anfald.

8. Overvægt eller fedme

Mange mennesker er ikke klar over, at det at have vægtproblemer kan forårsage migræne.

Både overvægt og fedme øger din risiko for hjerte-kar-sygdomme og andre problemer i kroppen.

Da vægtproblemer er en hovedårsag til kredsløbsproblemer, kommer det ikke som nogen overraskelse at dette også påvirker forekomsten af migræne.

Hvis du har tilbagevendende migræne, kan du prøve at analysere dine almindelige vaner se om noget af det ovenstående kan fremkalde din migræne.

Hvis ja, så prøv at undgå disse adfærdsmønstre og se, om du begynder at få det bedre.

Har du tit hovedpine, så håber vi at du nu har bedre kendskab til årsager til migræne og derved, bedre kan behandle det.