Årsager til varmeudmattelse samt behandling
Varmeudmattelse er en tilstand, som er kendetegnet ved en høj kropstemperatur, der er over 40ºC. Det har tendens til at opstå i meget varme klimaer og de forskellige årsager til varmeudmattelse inkluderer som regel en kombination af høj luftfugtighed og intens fysisk aktivitet.
Varmeudmattelse kan forværres og blive til hedeslag, hvilket er en meget mere seriøs og måske endda livsfarlig tilstand. Hedebølgen, der ramte Europa i 2003 forårsagede mere end 35.000 dødsfald, da temperaturerne kom op over 46º C.
Du vil måske også kunne lide: 4 naturlige midler mod varmeudmattelse
Symptomerne på varmeudmattelse
Symptomerne på varmeudmattelse kan være meget uspecificerede og patienten vil måske ikke forbinde det, der sker med dem, med varme, luftfugtighed og træning.
Under en fysisk undersøgelse vil patienten som regel have en temperatur, der er under 40º C eller den vil måske endda være fuldstændig normal. Dette er dog på grund af kompenserende mekanismer, såsom at svede.
De mest gængse symptomer er:
- Voldsom sveden.
- Bleg og kold hud.
- Høj puls.
- Muskelkramper.
- Ubehag.
- Svaghed.
- Svimmelhed.
- Hovedpine.
- Kvalme og opkast.
- Mørk urin på grund af dehydrering.
Ulig hvad der sker under et hedeslag, bevarer patienter med varmeudmattelse som regel en normalt sindstilstand og oplever ikke forvirring eller mangel på bevidsthed. Disse tilstande er sjældne i forbindelse med varmeudmattelse, selvom patienter kan føle sig svimle, når de rejser sig for hurtigt.
Gå ikke glip af: Sådan kan du lindre hovedpine om sommeren
Hvad er de forskellige årsager til varmeudmattelse?
Varmeudmattelse opstår, når kroppen prøver at regulere sin temperatur gennem sveden uden succes.
Varmeudmattelse finder i bund og grund sted på grund af kroppens mislykkede forsøg på at bevare en normal kropstemperatur, mens den er i et klima med høje temperaturer og luftfugtighed, på grund af fysisk overanstrengelse. Kroppen prøver at regulere temperaturen ved at svede, men der vil komme et tidspunkt, hvor det ikke vil være effektivt.
Foruden vand, mister kroppen også elektrolytter, såsom natrium og kalium gennem sved, hvilket kan forårsage muskelkramper og hurtig puls.
Det er vigtigt at have i baghovedet, at temperaturen på termometeret ikke altid reflekterer den virkelige fare ved luftens temperatur. Selv hvis temperaturen ikke er overdrevet høj, kan varmeudmattelse forekomme, hvis der også er høje niveauer af luftfugtighed.
Varmeindekset måler luftens temperatur samt effekterne at fugtigheden og dette er den vigtigste værdi, man skal tage højde for. Temperaturer, der anses som tålelige, kan derfor blive ret farlige i bestemte situationer.
Risikofaktorer foruden de direkte årsager til varmeudmattelse
Som i mange andre tilfælde, er forebyggelse den bedste løsning på varmeudmattelse.
Virksomheder kræves at gøre temperaturer på arbejdspladser tålelige og passende. På kontorer og stillesiddende arbejdspladser skal temperaturerne være mellem 17 og 27º C. Hvis temperaturerne er lavere eller højere end dette, anses det for at være termisk stress. Der er dog mangel på regulering i forhold til udendørs arbejde.
Der er også flere situationer og helbredsmæssige tilstande, der kan forværre effekterne af temperatur og luftfugtighed:
- Fedme.
- Hjertelidelser.
- Åndedrætsbesvær.
- Bestemte typer medicin: Antibiotika, epilepsi-medicin, vanddrivende midler, afføringsmidler, antihistaminer, vasokonstriktorer, beta-blokkere, antidepressive midler og antipsykotika blandt andre samt nogle stoffer såsom kokain og amfetamin.
Patienter med overvægt er mere udsat for at lide af varmeudmattelse.
Arbejdere er ikke de eneste, der er i risikozonen. Alle, der udfører sportsgrene udendørs, såsom cykling, atletik, bjergbestigning osv., på farlige tidspunkter i løbet af dagen og uden passende beskyttelse, er også i risikozonen for at lide af varmeudmattelse.
Der bør holdes ekstra øje med børn og ældre, hvis kroppe ikke så nemt kan regulere temperaturen. Som et resultat, er disse grupper mere udsat for at opleve varmeudmattelse, selv ved lavere temperaturer og efter blot kortvarig udsættelse.
Forbehold, der skal tages
- Gå med let tøj, der sidder løst og er i lyse farver.
- Gå med hat eller visir eller brug en paraply til at undgå at få direkte sol på dit hoved.
- Anvend og genanvend solcreme med høj SPF, alt afhængig af hvor du er, sæsonen og UV-indekset.
- Drik nok vand. Drik masser af det og vær sikker på at drikke ofte, efter korte perioder. For at tjekke, om du er ordentlig hydreret, kan du blot tjekke farven på din urin: Hvis den er lys, er du ordentligt hydreret. Hvis den er mørkere, kan du dog være dehydreret og har brug for at drikke mere vand.
- Erstat elektrolytter, som er tabt sammen med vandet gennem sved. Isotoniske sportsdrikke eller en klassisk alkalisk limonade (limonade med sukker, natron og salt) kan hjælpe.
- Mindsk dit indtag af stimulerende drikkevarer, der indeholder koffein, såsom cola, kaffe osv.
- Undga at indtage alkohol, eftersom det forårsager dehydrering.
- Så vidt muligt bør du planlægge aktiviteterne, der kræver fysisk anstrengelse, hvad end det er relateret til sport eller arbejde, på tider i løbet af dagen, som er mindre varme. Det er derudover også vigtigt at planlægge pauser, som tillader dig at hvile et køligere sted i nogle få minutter, før du genoptager din aktivitet.
- Under ingen omstændigheder bør du nogensinde efterlade et barn i en bil, når det er varmt. Temperaturen kan stige mange grader og føre til døden på meget kort tid.
Dette skal du gøre, hvis du oplever varmeudmattelse
Ordentlig hydrering er nøglen til at modvirke de forskellige effekter og årsager til varmeudmattelse. Det er også vigtigt at finde et køligt sted at hvile.
I tilfælde af varmeudmattelse skal du:
- Gå væk fra steder med varme temperaturer og lede efter et køligt sted i skyggen.
- Du kan lægge dig på gulvet og hæve benene for at få blodtilstrømningen tilbage til hjertet og hjernen.
- Kom af med unødvendigt tøj, knap knapper op i halsen eller et hvert andet område, som kunne være generende eller begrænsende.
- Køl ned med et koldt bad. Kom våde klude på hovedet, nakken og brystet.
- Hydrér langsomt med vand eller drikke med elektrolytter.
- Symptomerne på varmeudmattelse kan vare flere dage. Motionér ikke og udsæt ikke dig selv for varme eller sol, indtil du er kommet dig fuldstændig.
Hvis du stadig ikke er kommet dig efter at have fulgt disse anbefalinger og din kropstemperatur forbliver høj eller du besvimer eller får kramper, så bør du ringe til skadestuen eller søge læge med det samme.
Det er meget vigtigt at være påpasselig med anstrengende aktiviteter og andre årsager til varmeudmattelse. Tag de nødvendige forbehold og foranstaltninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ballester, F. (1996): “Metereología y salud. Relación entre temperatura ambiental y salud”, Revista Española de Salud Pública, 70, pp. 251-259
- Montero, J.C., Mirón, I.J., Díaz, J. y Alberdi, J.C. (1997): “Influencia de las variables atmosféricas sobre la mortalidad por enfermedades respiratorias y cardiovasculares en lo mayores de 65 años en la Comunidad de Madrid”, Gaceta Sanitaria 11, pp.164-170.
- Moreno, A. y Fernández, F. (2003): “El confort climático en los entornos residenciales de las capas altas, medias y bajas de la Comunidad de Madrid: Otra forma de desigualdad socio-espacial”, en Moreno, A. (coord.): La distribución de la renta en la Comunidad de Madrid. Análisis y aplicaciones. Madrid, Instituto de Estadística de la Comunidad de Madrid, pp. 153-175.
- Olivera, A. (1993): Geografía de la Salud. Colección Espacios y Sociedades. Madrid, Síntesis.
- Sierra, M., Díaz, J., Montero, J.C., Alberdi, J.C., y Mirón, I.J. (1997): “Mortalidad diaria en la Comunidad de Madrid durante el periodo 1986-1991 para el grupo de edad de 45 a 65 años: su relación con la temperatura del aire”, Revista Española de Salud Pública, 71, pp.149-160.
