Akalasi: Symptomer og behandling

22. maj 2020
Akalasi er en sjælden sygdom, hvor en person ikke kan synke hverken flydende eller faste ting. Hvordan bliver denne sygdom diagnosticeret og behandlet? Lær mere i denne artikel.

Akalasi er en sjælden sygdom, som kan opstå i en hver alder. Dets primære symptom er spiserørets manglende evne til at udvide sig og lade mad komme ned i maven.

Dette er uden tvivl et stort problem. På trods af al forskningen i det, har det videnskabelige samfund ikke været i stand til at finde de specifikke årsager til det endnu.

Noget, de dog har opdaget, er, at det rammer både mænd og kvinder og at det ikke lader til at være genetisk overført.

Symptomer for akalasi

Akalasi illustreres med tegning af mavesæk og spiserør

For at en læge skal kunne diagnosticere denne sygdom, bør de være opmærksomme på symptomerne.

  • Dysfagi: Dette er problemer med at synke både flydende og faste fødevarer, samt mangel på evne til at drikke væsker. Det er primært på grund af forsnævring i den øverste del af spiserøret.
  • Smerter i brystetDette sker ikke hyppigt, men det kan opstå, hvis der er forsnævringer i den nederste del af spiserøret.
  • Mad kommer op igen: Nogle personer ramt af akalasi gylper maden, de har prøvet af sluge, op igen. Dette er på grund af manglende evne til at synke det ordentligt.
  • Vægttab: Når en person ikke kan få mad ned i sit system, så vil de gradvist tabe sig og det fører ofte til anæmi.

Det er vigtigt at vide, at fødevarerne og væskerne, som ikke formår at komme gennem spiserøret og ikke kommer op igen, kan komme ned i lungerne. Dette kan ske i et hvert øjeblik, selv når en person sover. Derudover kan konsekvenserne variere lige fra infektioner i luftvejene til lungebetændelse.

Af den grund bør du gå til en læge så hurtigt som muligt, hvis du mistænker, at du har akalasi.

Læs også: Gastroøsofageal reflukssygdom: Symptomer og behandling

Hvordan bliver det diagnosticeret?

Når en patient viser de førnævnte symptomer, så er det nødvendigt at udføre nogle specifikke tests, før man sætter den rette diagnose.

De to mest gængse er:

Undersøgelse af spiserør i bevægelse

Læge øver at tjekke for akalasi på dukke

Denne undersøgelse bliver udført ved, at en tynd slange bliver ført gennem næsen og ned gennem spiserøret og ned til maven. Det er en ubehagelig procedure, så patienten bliver normalt bedøvet med lokalbedøvelse.

Tidsbestemt barium-esofagogram

Dette er en anden måde at diagnosticere akalasi på. Det er en simpel test, hvor patienten drikker en væske med barium før undersøgelsen.

Derefter står patienten med ryggen mod en røntgentavle. Patienten skal drikke mere væske og indimellem holde vejret i et kort øjeblik. Dette giver lægerne mulighed for at undersøge området.

Gå ikke glip af: Lær alt om synkebesvær

Behandlinger af akalasi

Kvinde tager sig til hals

Behandling af denne tilstand afhænger ofte af alvorligheden og specifikke karaktertræk for den ramte person. Dette inkluderer faktorer såsom alder, mulige luftvejsinfektioner osv.

Nogle af de mulige løsninger er:

  • Ballonudvidelse: En ballon bliver sat ind i spiserøret og pustet op for at holde spiserøret åbent og forstørret. Normalt kræver denne behandling en gentagelse ind imellem.
  • Botox: Dette er et afslappende middel til musklerne, der sprøjtes gennem et endoskop i spiserøret. Det bliver som regel brugt hos ældre mennesker, som ikke kan gennemgå en operation.
  • Muskelafslappende midler: Denne behandling kræver medicin, som får musklerne til at slappe af, før man spiser. Problemet med denne behandling er dog, at der er mange bivirkninger.
  • Operation: Dette er den bedste løsning af dem alle, især for yngre patienter. Det er en effektiv løsning på et problem, hvis årsager stadig er ukendte.

Konklusion

Hvis du viser problemer med at synke fødevarer eller endda vand, så bliver du nødt til at gå til en læge øjeblikkeligt.

Der er dog tider, hvor vi kan forveksle problemer med at synke med symptomer på angst. Det er alligevel bedre at være sikker ved at få en ordentlig diagnose.

Dette vil give dig mulighed for at begynde en behandling, som er effektiv i dit særlige tilfælde. Du vil derudover undgå større problemer på grund af fødevarer eller væsker i lungerne, som vi nævnte før.

Der bliver stadig udført aktiv forskning i emnet for at afgøre de bagvedliggende årsager til akalasi. Vi håber, der vil være en måde at forebygge denne sygdom på snart.

  • Carballo, Fiorella Ferrandino, & Brenes, Alberto Alonso Umaña. (2016). Acalasia como trastorno de la motilidad esofágica. Medicina Legal de Costa Rica33(1), 269-274. Retrieved January 30, 2019, from http://www.scielo.sa.cr/scielo.php?script=sci_arttext&;pid=S1409-00152016000100269&lng=en&tlng=es.
  • Carmona Domínguez, Roberto. (2007). Diagnóstico de acalasia esofágica en la atención primaria de salud: Presentación de un caso. Revista Cubana de Medicina General Integral23(1) Recuperado en 30 de enero de 2019, de http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&;pid=S0864-21252007000100017&lng=es&tlng=es.
  • Csendes J, Attila, Braghetto M, Italo, Burdiles P, Patricio, Korn B, Owen, & Salas F, Juan E. (2012). Tratamiento quirúrgico de la acalasia esofágica: Experiencia en 328 pacientes. Revista chilena de cirugía64(1), 46-51. https://dx.doi.org/10.4067/S0718-40262012000100008
  • Errázuriz B, Juan Ignacio, & De Barbieri IW, Francisca. (2013). Acalasia en paciente pediátrico: Reporte de caso clínico y revisión de la literatura. Revista chilena de radiología19(4), 174-176. https://dx.doi.org/10.4067/S0717-93082013000400006
  • Jiménez, J. R. J., Domínguez, L. P. I., & Reyes, K. C. (2013). Acalasia congénita; a propósito de un caso. Revista Mexicana de Pediatría80(4), 146-149.
  • Orgaz Gallego, Mª Pilar. (2009). Achalasia: un trastorno de la motilidad esofágica, no tan raro. Revista Clínica de Medicina de Familia2(6), 305-308. Recuperado en 30 de enero de 2019, de http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&;pid=S1699-695X2009000100010&lng=es&tlng=es.
  • LEÓN A, PAULA, CSENDES J, ATTILA, BRAGHETTO M, ITALO, LASEN DE S, JOSÉ, & ROBLES M, JOSÉ. (2010). Acalasia en obesos mórbidos: Reporte de casos. Revista chilena de cirugía62(2), 172-174. https://dx.doi.org/10.4067/S0718-40262010000200014
  • Restrepo P, Antonio J, Rey T, Mario H, Garzón O, Martín A, Farfán Q, Yesid A, Molano V, Juan C, Marulanda, Juan C, & Lizarazo, Jorge I. (2007). Acalasia. Controversias del tratamiento. Revista Colombiana de Gastroenterologia22(1), 69-75. Recuperado en 30 de enero de 2019, de http://www.scielo.org.co/scielo.php?script=sci_arttext&;pid=S0120-99572007000100012&lng=es&tlng=es.
  • Ruiz de León San Juan, A., & Pérez de la Serna Bueno, J. A.. (2008). Acalasia. Revista Española de Enfermedades Digestivas100(5), 304. Recuperado en 30 de enero de 2019, de http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&;pid=S1130-01082008000500012&lng=es&tlng=es.