Allergisk hoste: Hvordan man identificerer og behandler den

Denne artikel forklarer, hvad allergisk hoste er, hvilke symptomer der følger med den, samt mulige årsager og behandlinger.
Allergisk hoste: Hvordan man identificerer og behandler den
Leidy Mora Molina

Bedømt og godkendt af sygeplejerske Leidy Mora Molina.

Sidste ændring: 14 januar, 2023

Allergisk hoste kan opstå, når personen kommer i kontakt med et stof (allergen), der udløser en sådan reaktion. Dette varierer fra tilfælde til tilfælde  og kan være støv, husstøvmider, dyrehår, pollen, røg, fugt eller skimmelsvamp.

Den ledsages undertiden af andre symptomer som f.eks. en løbende næse, nysen og tåreflåd. Behandlingen omfatter brug af antihistaminer, selv om nogle hjemmemidler også kan anvendes, forudsat at lægen godkender det.

Selv om det normalt ikke er alvorligt, er det vigtigt at konsultere en læge, især hvis der er tidligere tilfælde af allergisk hoste.

Hvad er allergisk hoste?

Hoste opstår, når der er stimulering af neurale endepunkter i det centrale og perifere nervesystem samt i den glatte bronkialmuskulatur. Det kan være en reaktion på irriterende, inflammatoriske eller mekaniske stimuli.

Generelt er det en forsvarsmekanisme mod stoffer, der skal udvises fra luftvejene. For at gøre dette koncentrerer lungerne en vis mængde luft, som de udstøder udad i en krampe.

Selv om den ofte forbindes med forkølelse og andre luftvejssygdomme som f.eks. astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), findes der også allergisk hoste, som ikke er relateret til det. Det er det, der opstår, når vi kommer i kontakt med stoffer af forskellige typer (allergener), lige fra støv og røg til pollen, skimmelsvamp og dyrehår.

Vigtigste symptomer

Allergisk hoste har nogle særlige kendetegn, der hjælper med at identificere den og adskiller den fra den hoste, der opstår ved forkølelse eller andre årsager.

  1. Det er en tør hoste uden slim. Selv om der er tilfælde, hvor den ledsages af sekretion fra næsen eller bronkierne, hvilket giver uddrivelse af dette slim.
  2. Den er normalt meget vedvarende. Når den begynder, er det svært at få den til at falde til ro. Der er anfald, der varer ved i et stykke tid (flere minutter), hvor personen synes at blive kvalt.
  3. Det kan forekomme flere gange om dagen, især i nærvær af allergenet, selv om det normalt intensiveres om natten. Dette skyldes, at når man ligger på ryggen, øges det posteriore nasale dryp, og den allergiske hostrefleks stimuleres.

Andre respiratoriske allergisymptomer, som f.eks. snue og nysen, er ikke altid til stede. Det er dog ikke ualmindeligt, at personer med snue eller bihulebetændelse har episoder med allergisk hoste.

Kvinde udenfor pudser næse

Mulige årsager til allergisk hoste

Som nævnt opstår allergisk hoste, når personen kommer i kontakt med et stof, der for vedkommende er et allergen. Lad os se på de vigtigste stoffer, der udløser denne reaktion:

  • Husholdningsstøv ved rengøring.
  • Pollen fra planter, som intensiveres om foråret.
  • Svampe og skimmelsvampe, især når der er høj luftfugtighed.
  • Dyrehår og skæl fra dyr (hunde, katte, gnavere).
  • Fuglefjer (især fugle i bure).
  • Stærke parfumer.
  • Klor fra svømmebassiner eller til rengøring.
  • Desinfektionsmidler, rengøringsmidler og andre husholdningsprodukter.
  • Klimaanlæg (snavsede filtre med støv og skimmelsvamp).
  • Cigaretrøg eller røg fra forbrænding (pejse, grill).
  • Støv fra byggeri og andre industrielle aktiviteter.
  • Miljøforurening i almindelighed.

Man mener, at personer med en familiehistorie er mere tilbøjelige til at udvikle allergisk hoste.

Yderligere læsning til dig: Hvorledes allergier har udviklet sig

Behandling af allergisk hoste

Det vigtigste er at identificere årsagen, dvs. det mulige allergen, der forårsager den, med henblik på at forebygge yderligere episoder. I den forbindelse er det vigtigt at opsøge en allergolog eller en lungelæge, både for at udføre en allergitest og for at udelukke et underliggende luftvejsproblem.

Desuden kan lægen anbefale nogle lægemidler til at lindre symptomerne:

  • Loratadin: Antihistamin i sirup eller tabletter, til voksne eller børn over 2 år.
  • Dexchlorpheniramin: Antihistamin og antikolinergikum, anbefales ved høfeber eller nældefeber.
  • Clobutinol: Et hostestillende middel. Det sælges i kombination med doxylamin, som er et antihistamin. Det bruges også til at bekæmpe søvnløshed.
  • Dextromethorphan: Et andet hostestillende middel.
  • Næsespray eller inhalerede kortikosteroider.

Andre foranstaltninger

Ud over ovenstående medicin kan der træffes nogle foranstaltninger for at lindre eller forebygge allergisk hoste. Blandt disse generelle anbefalinger er følgende:

  • Drik nok vand for at holde slimhinderne hydreret, især i svælget.
  • Næseskylning med saltopløsning.
  • Ikke at ryge eller være i kontakt med personer, der ryger.
  • Undgå at blive udsat for røg.
  • Brug af mundbind ved rengøring.
  • Hold husdyr ude af rummet.
  • Brug af allergivenlige lagner, madrasser og puder.
  • Ikke at bruge parfume.
En kvinde skyller sin næse

Hjemmemidler mod allergisk hoste

Når lægen har givet tilladelse hertil, kan visse hjemmemidler anvendes til at bekæmpe eller lindre allergisk hoste:

  • Gulerods- eller oreganosirup med honning: Dette har hostestillende egenskaber.
  • Pebermynte- eller mynte-te: Ud over at være hostestillende virker den også slimløsende.
  • Honningsirup med propolis: Du kan lave den derhjemme ved at blande begge ingredienser i lige store dele.
  • Ingefærrod: Denne har antiinflammatoriske egenskaber. Den kan indtages i sirupform, ved at tygge et stykke af roden eller ved at lave en te med honning og citron.
  • Ananas: Indeholder bromelain, som har antiinflammatoriske og slimløsende egenskaber.
  • Timian: Lindrer bronkialhoste. Den findes i sirupform eller kan tilberedes som en te.

Hvornår skal man gå til lægen?

Allergisk hoste er mere end blot en plage. Den påvirker ofte, hvordan du udfører dine daglige aktiviteter, derhjemme eller på arbejdet, samt de mennesker, der er omkring dig.

Du bør gå til lægen, hvis allergisk hoste varer ved i en uge, hvis den forværres, eller hvis der er symptomer som feber, åndedrætsbesvær eller tilstedeværelsen af tykt og vanskeligt slim, især hvis det er blodigt.

Derudover bør personer med en historie med KOL, astma, bronkitis eller andre kroniske luftvejssygdomme være meget opmærksomme på disse og andre symptomer for at undgå mulige komplikationer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Amat F, Bourgoin-Heck M, Lambert N, Just J. Alergia respiratoria en el niño, EMC – Pediatría. 2018; 53(4): 1-8.
  • Angeletti E. Eficacia de la miel para el tratamiento de la tos aguda en niños atendidos en forma ambulatoria. Evidencia, Actualizacion En La práctica Ambulatoria. 2020; 23(4): e002075. https://doi.org/10.51987/evidencia.v23i4.6887.
  • Brunekreef B, Groot B, Hoek G. Pets, Allergy and Respiratory Symptoms in Children. International Journal of Epidemiology. 1992; 21(2): 338–342.
  • Machado-Alba, J, Moreno Gutiérrez P, Bañol A. Patrones de prescripción de broncodilatadores y corticoides inhalados en pacientes adultos de Colombia. Acta Médica Colombiana. 2015; 40(3): 218-226.
  • Mancilla Ávila O. Relación entre los niveles altos de contaminantes del aire y la prevalencia de síntomas de alergia respiratoria en adolescentes de Monterrey. México: Universidad Autónoma de Nuevo León, 2019.
  • Sánchez López J. Interrelación entre la alergia alimentaria y la alergia respiratoria mediada por proteínas de transferencia de lípidos. Barcelona – España: Universitat de Barcelona, 2014.
  • Sureda Gomila A. Beneficios del consumo de jengibre en personas con asma bronquial. Palma: Universitat de les Illes Balears, 2018.
  • Terán L, Haselbarth-López M, Quiroz-García D. Alergia, pólenes y medio ambiente. Gac Med Mex. 2009; 145(3): 215-222.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.