Alt om korttarmsyndrom
Korttarmsyndrom er en kompleks tilstand, der er karakteriseret ved fysisk eller funktionelt tab af et segment af tarmoverfladen. De vigtigste årsager er medfødte lidelser og tarminfarkt eller mesenteriel iskæmi.
Denne tilstand gør det meget svært at holde sig sund. Korttarmsyndrom gør det svært at optage næringsstoffer, hvilket skaber problemer. På trods af det kan man gennem en proces med funktionel og strukturel tilpasning af tarmen forbedre absorptionen.
Prognosen for korttarmsyndrom afhænger imidlertid af organets længde og tilstand. Derudover afhænger den af årsagen til problemet og andre faktorer. Lad os se nærmere på det.
Hvad er korttarmsyndrom?
Korttarmsyndrom er en tilstand, der opstår, når en del af tyndtarmen går tabt. Et barn kan være født uden denne del, eller man kan f.eks. have fået den fjernet ved en operation. Derudover kan området være holdt op med at fungere. Dette medfører alvorlige metaboliske og ernæringsmæssige problemer.
Det er dog ikke alle tabte dele af tyndtarmen, der fører til korttarmsyndrom. Specialister kan kun bekræfte det, hvis længden af den resterende del af tarmen ikke kan absorbere ordentligt.
Generelt opstår denne tilstand kunstigt, når der er en af de to følgende operationer:
- Terminal jejunostomi: En del af jejunum, ileum og colon mangler.
- Jejuno-kolisk anastomose: Der mangler ileum og ileocøkal-klappen, så jejunum og colon forbindes.
En person med denne tilstand har brug for makronæringsstoffer og elektrolyttilskud for at holde sig sund. For børn er det vigtigt, for at de kan vokse. Nogle gange har de brug for parenteral ernæring eller gennem en blodåre, så de ikke bliver underernærede.
Fortsæt med at læse: Indvirkningen af Middelhavskost på tarmenes tilstand
Symptomer og årsager
Ifølge de foreliggende data er den vigtigste underliggende årsag til korttarmsyndrom mesenteriel iskæmi eller tarminfarkt for 30% af tilfældene. Derefter er der tumorobstruktion for 20% og Crohns sygdom for 20%. Som det sidste er tarminfektion og kronisk pseudoobstruktion og andre lidelser mindre almindelige årsager.
På den anden side er de vigtigste årsager hos børn medfødte og perinatale problemer.
Nekrotiserende enterocolitis, som er en alvorlig betændelse i den nyfødtes tyktarm, er mere almindelig hos for tidligt fødte børn eller hos nyfødte, der tilbringer mere tid på neonatalafdelingen.
Som vi nævnte tidligere, gør det, at mangle en del af tarmen, det sværere at optage næringsstoffer. Dette forårsager en række symptomer, som f.eks:
- Diarré.
- Bleg, fedtet afføring.
- Meget ildelugtende afføring.
- Vægttab.
- Dehydrering.
- Træthed.
For at afgøre, om denne tilstand er til stede, vil lægen normalt foretage laboratorieundersøgelser. Dette omfatter for eksempel blodkemiske tests, komplet blodtælling, blodvitaminniveauer og fedtprøver i afføringen. Derudover kan de tage et røntgenbillede af tyndtarmen.
Find ud af mere: 8 tegn på, at du lider af tarmlidelser
De vigtigste mål med behandlingen er at sikre, at kroppen får de næringsstoffer, den har brug for, og at lindre symptomerne. For at gøre dette tager specialisterne følgende skridt:
- Ernæringsterapi indebærer, at man følger en særlig diæt, der omfatter kosttilskud, som passer til patienten. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bruge en intravenøs sonde eller en sonde til at få mad.
- Medicinering. I disse tilfælde er det nødvendigt at give medicin. Nogle lægemidler hjælper med at kontrollere diarré og forbedre tarmabsorptionen.
- Kirurgi. Nogle gange er det nødvendigt at foretage en operation for at forlænge tarmen, hvilket kaldes autolog tarmrekonstruktion. I andre tilfælde er det nødvendigt at operere for at forhindre næringsstoffer i at passere gennem tarmen. Derudover kan du endda få brug for en tyndtarms-transplantation.
Den korte tarm udvikler sig anderledes
Denne tilstand forbedres med behandling, især efter en operation. Under alle omstændigheder er opfølgninger med sundhedsfagfolk uundværlige for resten af patientens liv.
Der kan også opstå komplikationer. F.eks. bakterier, der spreder sig i tyndtarmen, underernæring eller problemer i nervesystemet grundet B12-vitaminmangel. Afslutningsvis er det ikke let at håndtere, og kun gastroenterologiske specialister er uddannede til at håndtere det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- García Luna, P. P., & López Gallardo, G. (2007). Evaluación de la absorción y metabolismo intestinal. Nutrición hospitalaria, 22, 05-13.
- Pomar, B., & Vidal Casariego, A. (2007). Síndrome de intestino corto: definición, causas, adaptación intestinal y sobrecrecimiento bacteriano. Nutrición Hospitalaria, 22, 74-85.
- Rodríguez, A., & Cánovas, G. (2004). Síndrome de intestino corto en adultos. Tratamiento nutricional. Endocrinología y Nutrición, 51(4), 163-172.
