Alt om lægemiddelallergi
Lægemiddelallergi er en reaktion fra kroppen på et bestemt lægemiddel. Det er en uventet, uforudsigelig reaktion fra immunsystemet, som ikke er relateret til lægemidlets egne virkninger.
Når du tager et lægemiddel, kan der opstå bivirkninger, afhængigt af dosis og mulige lægemiddelinteraktioner.
Der findes dog andre typer uforudsigelige lægemiddelreaktioner, som ikke er relateret til dosis eller mulige lægemiddelinteraktioner. Denne gruppe omfatter reaktioner forårsaget af lægemiddelallergi.
Typer af lægemiddelallergi og -reaktioner
Afhængigt af, hvor reaktionen opstår, kan symptomerne spænde fra nældefeber og intens kløe, et generaliseret udslæt og hævelse til episoder med bronkospasmer og endda anafylaksi.
Allergiske lægemiddelreaktioner opdeles i to grupper, afhængigt af hvor hurtigt de opstår:
- Umiddelbare reaktioner: Disse forekommer inden for den første time efter indtagelse af lægemidlet. De udløses af produktionen af antistof eller immunoglobulin E (IgE). Dette er den hyppigst diagnosticerede type reaktion og er alvorlig.
- Sene reaktioner: Disse opstår inden for en time efter indtagelse af lægemidlet, selv om det ofte kan tage uger at udvikle dem. Disse typer af lægemiddelallergi udløses af forskellige immunmekanismer og kan resultere i forskellige typer reaktioner.
Hvor ofte og i hvilken alder opstår lægemiddelallergi?
Allergiske reaktioner på lægemidler kan forekomme i alle aldre . De opstår dog normalt fra omkring 40-årsalderen.
I denne alder er det mere normalt at have brug for at tage mere medicin end yngre mennesker. Derfor øges muligheden for sensibilisering ved gentagen indtagelse af lægemidler.
Hyppigheden af denne type allergiske reaktioner er vanskelig at fastslå, da der ikke findes nogen undersøgelser af den faktiske forekomst. Det anslås dog, at de udgør ca. 10 % af alle bivirkninger ved lægemidler.
Ca. 5 % af alle voksne kan være allergiske over for et eller flere lægemidler. Men det anslås, at 15-25 % af den almindelige befolkning kan have en eller anden form for reaktion på den medicin, de bruger.
Hvordan kan lægemiddelallergi diagnosticeres?
De allergiske reaktioner, der hyppigst forekommer, er dem, der er forårsaget af beta-lactam-antibiotika og ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).
Diagnosen er baseret på en detaljeret historie om reaktionen og de lægemidler, der forårsager allergien. Laboratorieprøver og andre prøver på den enkelte person såsom hudtests eller kontrollerede eksponeringstests anvendes til at bekræfte diagnosen.
Hudtests
Disse er de mest almindelige og kan være intrakutane, med en øjeblikkelig aflæsning af resultatet efter 15 minutter, eller epikutane eller lappetests med en aflæsning efter 48 og 96 timer.
Testtypen vælges i forhold til typen og sværhedsgraden af den allergiske reaktion . Der tages også hensyn til patientens tilstand og behovet for det pågældende lægemiddel.
Hudtests består i, at man på forskellige måder indfører små mængder af det undersøgte lægemiddel i huden.
For at kunne udføre dem skal der anvendes koncentrationer af lægemidlet, som har vist sig ikke at være irriterende. Ellers kan de resultere i falske positive resultater.
Ved udførelsen af testene kan patienten opleve den allergiske reaktion, som han/hun fik ved indtagelse af lægemidlet. Derfor skal hele proceduren være velkontrolleret og overvåges af erfarent personale.
Kontrollerede eksponeringstests
I visse tilfælde kan det være nødvendigt med kontrollerede lægemiddeleksponeringstests, når alle andre tidligere tests har været negative, og der er behov for bekræftelse.
For at udføre disse tests indgives stigende mængder af lægemidlet oralt med få dages mellemrum (startende med små mængder), indtil den terapeutiske dosis er nået.
En almindelig reaktion
Lægemiddelallergi kan ikke forebygges, medmindre du allerede har fået stillet diagnosen allergi. I så fald vil din læge udelukke brugen af det pågældende lægemiddel og lægemidler, der tilhører samme gruppe.
Husk dog vigtigheden af kun at tage medicin, når det er nødvendigt, og at følge de anvisninger, som din læge eller apoteker har givet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Cardona, R., Ramírez, R. H., Reina, Z., Escobar, M. F., & Morales, E. (2009). Alergia e intolerancia a antiinflamatorios no esteroides: desensibilización exitosa en tres casos y revisión de la literatura. Biomédica. https://doi.org/10.7705/biomedica.v29i2.20
-
CHAVES Erika, A. (2004). Pruebas diagnósticas en alergia y su utilidad clínica. Diagnostic Tests and their Clinical Use in Allergy. Rev Med Hered.
-
Carina Chromoy, G., & Pedro Mallo, M. (2014). Alergia al látex: el farmacéutico como agente de cambio. Hospital Naval Buenos Aires.
