Angstanfald: det, som ingen forstår
Angstanfald kan ramme når som helst. Det faktum, at de fleste mennesker ikke forstår dem særligt godt, kan gøre desperationen endnu værre for dem, der lider af dem.
Angstlidelser er dækket i den diagnostiske håndbog for psykiske forstyrrelser (DSM-V). Disse lidelser kan både opleves pludselige og tilbagevendende.
Stressfulde situationer, følelsesmæssige traumer eller endda det at være under pres kan fremkalde et anfald.
En oplevelse af at du er ved at dø, at dit hjerte er ved at sprænges. Det er ekstremt traumatisk, og endnu mere, hvis dem omkring dig ikke ved, hvad der foregår. De kan reagere på den værst mulige måde ved at sige ting som “ der er ikke noget galt ”, “du hidser dig op over ingenting”, “ slap af, der er ikke noget at hidse sig op over ” .
I dag på vores hjemmeside ønsker vi at dække dette almindelige problem og give dig nogle grundlæggende strategier til at håndtere angstanfald, hvis de opstår.
Anbefalet læsning:
6 midler til at håndtere depression
Angstanfald: Når dit hjerte føles som om det er ved at sprænges
Men først er vi nødt til at gøre én ting klart: angst tjener et formål hos mennesker.
- Angst advarer os om fare for at hælpe os med at slippe væk eller håndtere den.
- Lidt angst, når det håndteres ordentligt, kan bruges til at motivere os til at være mere effektive i vores dagligdag.
- Problemet opstår, når angst niveauet stiger til et ukontrollabelt niveau.
- Hjernen fortolker det forhøjede angstniveau som en meget reel og umiddelbar trussel, man skal slippe væk fra, og fremkalder en række forandringer i kropsfunktionerne: hurtigere hjerteslag, højt blodtryk, forhøjet adrenalinniveau, højt blodtryk…
Da vores hjerne og organer fortæller os at “flygte”, flyver vores sind væk med negative og katastrofal tænkning, der gør situationen endnu værre.
Symptomer på et angstanfald
Angstlidelser dækker en bred vifte af faktorer og personlige situationer.
Nogle mennesker er bange for at flygte, andre kan lide af agorafobi, araknofobi eller vandskræk, der alle er almindelige årsager til angstanfald. Andre kan opleve disse forfærdelige episoder som følge af følelsesmæssige traumer.
Selvom der er mange ting, der kan udløse et angstanfald, er symptomerne alle almindelige og let kan identificeres.
Følelsesmæssige symptomer
- Ængstelse eller intens og ukontrollabel angst.
- Koncentrationsbesvær.
- Følelse af anspændthed og virkelig nervøsitet.
- Fatalistisk tankegang: man forventer altid det værste.
- Fokus på det negative, panik.
- Tunnelsyn: alt er mørkt og vil bare gå galt alligevel.
Fysiske symptomer
- Stærkere hjerteslag
- Forhøjet blodtryk.
- Svedafsondring
- Mavesmerter og kvalme.
- Hyppig vandladning eller diarré.
- Tung vejrtrækning og følelse som du er ved at få et hjerteanfald.
- Rysten og tics.
- Muskelspændinger.
- Hovedpine.
- Ekstrem træthed og svaghed.
Angstanfald er forbundet med depression
Hvis angstanfald er mere hyppige, er det muligt at personen kan blive ramt af skjult depression.
- Angst og depression stammer ofte fra den samme sårbarhed: hjælpeløshed. Dette sker, når vi mister kontrollen over hvad der sker med os i meget sørgelige situationer.
- Der er noget vi må gøre klart: angst og depression er to forskellige lidelser. Men som vi nævnte tidligere, kan det ene sommetider være et symptom på det andet. For at være sikker, bør du kontakte din praktiserende læge for henvisning til en specialist.
Læs også:
Håndtering af angstanfald
For at klare et angst angreb er den første ting, vi skal gøre at beskæftige os med de følelsesmæssige symptomer og forsøge at se på truslen, frygten eller den stressende situation fra et logisk synspunkt.
- Prøv at nedbryde alt det, der forstyrrer dig og rationalisere hver kilde til angst, indtil den forsvinder.
Sådan hjælper du en person, der lider af et angstanfald
Vis forståelse for deres situation. De er ikke ved at blive skøre: de har brug for din hjælp og frem for alt din ro og forståelse.
- Spørg dem, hvad de føler og få dem ud et sted, hvor de kan få lidt luft.
- Løsn bælter og stramt tøj.
- Hvis de hyperventilerer, så tilbyd dem at trække vejret i en pose, eller få dem til at trække vejret, som om de prøver at blæse et lys ud (med rundede læber).
- Gentag “du har ikke et hjerteanfald”, “Jeg er her for at hjælpe og alting vil blive OK”. (Tal roligt og blidt)
- Få dem til at holde en hånd på deres mave og en anden på deres hjerte. De har brug for at få deres vejrtrækning under kontrol
Hvis symptomerne ikke går væk, og deres puls er virkelig høj, så ring til en læge, især hvis personen har kardiopati, diabetes eller lider af fedme.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- NHS. (2016). Generalised anxiety disorder in adults. NHS Choices, 2018(May 2014), 2014–2015. https://doi.org/10.1523/JNEUROSCI.1495-09.2009
- Reiman, E. M., Fusselman, M. J., Fox, P. T., & Raichle, M. E. (1989). Neuroanatomical correlates of anticipatory anxiety. Science, 243(4894), 1071–1074. https://doi.org/10.1126/science.2784226
- Li, AW, y Goldsmith, CAW (2012, marzo). Los efectos del yoga sobre la ansiedad y el estrés. Revisión de Medicina Alternativa. https://doi.org/10.1016/j.jinsphys.2011.01.005
- Carlos, R., Lima, M. A., & A, M. (2014). El manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales de la asociación psiquiátrica norteamericana. una aproximación crítica a su quinta edición (DSM-5). Gaceta Médica De Caracas, 122, 208-218.
- Mathews A. Why worry? The cognitive function of anxiety. Behav Res Ther. 1990;
- Na, H. R., Kang, E. H., Lee, J. H., & Yu, B. H. (2011). The genetic basis of panic disorder. Journal of Korean medical science, 26(6), 701–710. https://doi.org/10.3346/jkms.2011.26.6.701
- Siracusano A, Niolu C, Sacchetti L, Ribolsi M. Depression and anxiety. In: Neuropsychiatric Dysfunction in Multiple Sclerosis. 2012.
