Anoskopi er en teknik, der bruges til at visualisere de strukturer, som anus består af. Det er særligt brugbart til at finde ud af, om der er fissurer, hæmorider osv.
Anoskopi er en teknik til at kigge ind i det menneskelige fordøjelsessystem. En læge kan også undersøge dens kanal og endda den yderste del af endetarmen (den sidste sektion af tyktarmen). Det er, så en gruppe eksperter kan studere denne del af fordøjelseskanalen.
I ethvert tilfælde har de brug for anoskopi for at udføre denne metode. Proceduren består af et fleksibelt, tyndt rør, der går ind i en persons endetarm. Dette instrument indeholder en halogenlampe, der oplyser området, så man har ordentlig synlighed. Det kan også have påsat et optisk fiberkabel, fordi det giver et bedre syn på væggene i endetarmen.
I nogle kliniske tilfælde vil den pågældende læge også påføre en kemisk substans på disse vægge. Dernæst vil vedkommende oplyse området med en fluorescerende lampe, som vedkommende kan bruge til at identificere ethvert område, der er påvirket af en sygdom. Dette er kendt som “højopløsnings-anoskopi”.
Læger bruger denne procedure til andre formål såsom biopsier og til at placere elastikbåndsafsnøringer. Dens primære funktioner er til at diagnosticere tumorer i endetarmen og andre lignende patologier.
Først og fremmest vil en gruppe eksperter informere patienten om vedkommendes behov for at gennemgå denne procedure. Før de gør det, skal patienten blandt andet informere om enhver allergi, vedkommende måtte have, og den medicin, vedkommende tager.
Lægen kan også anbefale en udskylning af endetarmen eller afføringsfremmende midler for at rense endetarmen, så vedkommende kan undersøge den.
Så snart patienten er på plads, vil lægen gå videre til at tjekke lukkemusklens status. Lægen undersøger som regel det ydre område for at se, om der er nogen læsioner på det.
Dernæst vil lægen rense området og forsigtigt indsætte anoskopet. Som en generel regel bruger læger ikke anæstesi, fordi indgrebet ikke er så smertefuldt.
En biopsi kan forårsage mindre ubehag og blødning hos patienter. Dette er dog kun midlertidigt. Blødningen stopper som regel inden for et par dage. Derfor kan patienter som regel tage hjem igen uden store komplikationer.
Til sidst kan lægen afsløre resultaterne af anoskopien straks efter denne visualiseringsteknik. Som du kan se, er det en god måde for en læge til at identificere kilden til ethvert problem, der måtte påvirke endetarmen.
Dernæst vil der blive aftalt et efterfølgende besøg, hvis lægen er nødt til at følge op med en biopsi. På den måde kan lægen opnå de endelige resultater inden for et par uger efter undersøgelsen.
Hvem har brug for anoskopi?
Denne teknik bliver blandt andet ofte brugt til at finde hæmorider og tumorer.
Som vi har nævnt ovenstående, gør en anoskopi det muligt for en læge at visualisere indersiden af en patients endetarm. Derfor vil læger gøre dette, hvis de har en patient, der beklager sig over ubehag i dette område. De mest hyppige lidelser, som denne teknik er brugbar til, er:
Polypper.
Bylder.
Kræft.
Human papillomavirus (HPV).
Ethvert sår.
Rifter, der forårsager ubehag og blødning.
Hæmorider (kan føre til ubehag og blødning, og denne metode bruges kun, når de ikke er synlige udefra).
En specialist kan gøre brug af anoskopi, hvis vedkommende har brug for en biopsi af området. Vedkommende kan også bruge denne metode til at placere en elastikbåndsafsnøring for at behandle hæmorider. Der er dog adskillige tilstande, hvor det ikke er en god idé at foretage anoskopi, såsom hæmoride-krise eller under udvikling af en infektion.
Som det sidste kan en person opleve alvorlige smerter og blødning og også feber, kuldegysninger og endda infektion, hvis lægen begår en fejl under proceduren.
En patient bør derfor konsultere med en læge hurtigst muligt, hvis vedkommende oplever en af de førnævnte symptomer. Undgå selvmedicinering eller ethvert andet middel, medmindre det er godkendt af en læge.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Rajab, T. K., Bordeianou, L. G., von Keudell, A., Rajab, H., & Zhou, H. (2018). Digital Rectal Examination and Anoscopy. New England Journal of Medicine. https://doi.org/10.1016/S0378-7206(01)00083-0
