Antibiotika mod urinvejsinfektioner

Videnskaben har endnu ikke opdaget den ideelle antibiotika til at behandle urinvejsinfektioner. Alle de tilgængelige muligheder har bivirkninger på kort, middel eller lang sigt. Bakterier har også en tendens til at blive resistente over for deres handling. Der er dog mange muligheder afhængig af infektionen.

Urinvejsinfektioner er temmelig gængse. Kvinder er hyppigere ramt af dem på grund af den korte længde på deres urogenitale kanal. Faktisk, skønnes der, at mindst en ud af fem kvinder vil lide af urinvejsinfektion i løbet af deres liv. Urinvejsinfektioner opstår i en hver del af urinsystemet.

Det betyder, at de kan være placeret i blæren, nyrerne eller urinrøret. Der estimeres dog, at 80% af tilfældene er infektioner i den nedre del af urinrøret eller blæren.

Den mest gængse form for urinvejsinfektion er cystitis hos kvinder og prostatitis hos mænd. Hos ældre voksne, er forekomsten af lidelsen ens hos begge køn.

Sæsonmæssige eller geografiske faktorer lader ikke til at have nogen indvirkning på disse tilfælde. I denne artikel, vil vi se nærmere på, hvad der forårsager disse infektioner og hvordan antibiotika kan behandle dem.

Urinvejsinfektioner

Bakterier er ansvarlige for urinvejsinfektioner. Mellem 70 og 90% af tilfældene er på grund af bakterien Escherichia coli. I mindre grad, er andre bakterier ansvarlige, såsom Proteus mirabilis, Staphylococcus coagulase, Klebsiella pneumoniae og Enterococcus faecalis.

Nogle personer har større sandsynlighed for at udvikle urinvejsinfektioner, primært dem, der lider af diabetes, immunosuppression eller er ældre. Der er også en øget risiko for infektion hos personer med neurogen blære, personer med kateter eller personer, der ikke tømmer deres blære helt.

Anvendelse af antibiotika

Medicinske professionelle anvender som regel antibiotika som den første behandling af urinvejsinfektioner. De mest anvendte antibiotika mod urinvejsinfektioner er dem, som tilhører en af de følgende grupper:

• Quinolon-antibiotika: Medicinske professionelle anvender disse til at behandle infektioner i de nedre urinveje. Som regel, gives de først intravenøst og derefter oralt, fordi de har god optagelse i fordøjelsesystemet. Gravide kvinder i tredje trimester kan tage dem.
• Aminoglykosider: Dette er bakteriedræbende antibiotika, som er særlig anvendt, når tilfældet af infektionen er gram-negative bakterier. Patienter kan kun bruge dem i korte perioder, fordi de har giftige effekter.
• Cefalosporiner: Eksperter anbefaler ikke at bruge første-generation cefalosporiner, men anden-generation cefalosporiner til milde infektioner og tredje-generation cefalosporiner til mere seriøse infektioner.
• Aminopenicillin/Beta-laktamase-hæmmere: Disse er bedst til milde infektioner og i tilfælde af gravide kvinder, eftersom de ikke påvirker fosteret. Mange bakterier er dog resistente over for dem.
• Trimethoprim/Sulfamethoxazol (TMP/SMX): Medicinske professionelle anvender kun disse, hvis de har specifikt identificeret de bakterier, som forårsager infektionen, og disse bakterier er sensitive over for denne medicin. Ellers anbefales det ikke.
• Nitrofurantoin: Medicinske professionelle bruger mest disse til at forebygge tilbagevendelse af infektion. De anbefales dog ikke til kvinder i første trimester af graviditeten.
• Fosfomycin tromethamin: Denne antibiotika er effektiv mod gram-positive og gram-negative bakterier. Patienter skal tage det i en enkelt dosis og det er en af de mest anvendte og mest effektive typer antibiotika.

Data, man bør overveje

Behandling med antibiotika bliver brugt, mens man har det specifikke stof, som forårsager urinvejsinfektionen, i baghovedet. Når man overvejer, at de fleste af dem er forårsaget af Escherichia coli, er det dog bedst at begynde behandlingen med dette bakteriedræbende middel, mens professionelle venter på resultaterne fra laboratoriet.

Antibiotika, samt de fleste typer medicin, har bivirkninger. Nogle af dem er øjeblikkelige og, derfor, manifesterer de sig kort efter, man har taget dem. De inkluderer feber, kvalme, diarré, opkast, hovedpine, udslæt, seneproblemer og nerveskader. Andre bivirkninger kan også manifestere sig på mellem eller lang sigt.

Dette er primært på grund af, at de fleste antibiotika påvirka flora i skeden og tarmene. De kan derfor øge modtageligheden over for spredning af bakterier og svamp i fordøjelseskanalen og den urogenitale kanal. Det er derfor, mange læger ofte anbefaler at tage probiotika, mens man er i behandling med antibiotika.

Forskere forventer, at bakterier vil udvikle resistens over for mange typer antibiotika, de kommende år. Disse inkluderer norfloxacin, ciprofloxacin, amoxicillin ampicillin, blandt andet. Indtil nu, lader kun fosfomycin trometamol til at være stærkt nok til at bekæmpe denne effekt. Forskere arbejder dog på at sikre, at der stadig er muligheder for behandling.