Auto-brewery syndrome: Hvorfor opstår det?
Auto-brewery syndrome er en sjælden tilstand, der er blevet berømt de seneste år. Den består af visse mikroorganismer i tarmen, som syntetiserer alkohol.
For at gøre dette gennemgår de fermenteringsreaktioner på kulhydrater fra kosten. Resultatet er, at den syge bliver beruset uden at have indtaget alkoholiske drikke.
Det kan virke interessant og mærkeligt, men det har en meget negativ indvirkning på den syge persons liv. Det kan endda bringe ens liv i fare. Derfor vil vi i denne artikel forklare alt, hvad du har brug for at vide om auto-brewery syndrome, og hvorfor det opstår.
Hvad er auto-brewery syndrome?
Auto-brewery syndrome er en sjælden tilstand, selv om det også kan skyldes, at den er underdiagnosticeret.
Tarmsvampe omdanner kulhydrater til alkohol, og det er den enkleste forklaring på tilstanden. Denne alkohol går over i blodet og skaber en tilstand af beruselse.
Derfor er det, som om personen er beruset, men uden at have drukket alkohol. Årsagen til, at dette sker, er, at visse tarmsvampe vokser for meget.
Selv om det er normalt, at disse bakterier findes i fordøjelseskanalen i visse koncentrationer, kan et overskud skade vores helbred. En af de mulige skadelige situationer, der kan opstå, er dette syndrom.
Nogle gange opstår auto-brewery syndrome som følge af indtagelse af en lille mængde alkohol. Andre gange er der imidlertid ingen udløsende faktor.
Derfor kan patienten komme ind i en tilstand af beruselse uden nogen direkte sammenhæng med sit alkoholforbrug. De samme symptomer og tegn forekommer under binge drinking eller tømmermænd.
Relaterede symptomer
Auto-brewery syndrome blev først opdaget i 1950. Det kan ramme både børn og voksne. De symptomer, det giver, ligner almindelig alkoholforgiftning.
F.eks. kan der i begyndelsen forekomme afhæmning, øget følelse af velvære og eufori. Efterhånden som mængden af alkohol i blodet stiger, begynder svimmelhed, forvirring, nedsatte reflekser og ustabilitet derefter at dukke op.
Det er også almindeligt, at vejrtrækningen bliver uregelmæssig og langsommere. Nogle personer kaster op, besvimer, og deres kropstemperatur falder betydeligt. I tilfælde af alvorlig forgiftning er der kramper eller endog etylenglykolforgiftning.
Ifølge en undersøgelse offentliggjort i BMJ Open Gastroenterology er de første symptomer i nogle tilfælde begrænset til humørsvingninger, delirium og en slags tåget bevidsthed.
På den anden side skal vi huske på, at auto-brewery syndrome kan have meget negative konsekvenser for den ramtes liv. Alle de symptomer, som vi netop har nævnt, giver anledning til kronisk træthed.
Dette giver igen anledning til angst, lav produktivitet og depression. Desuden er de sociale, erhvervsmæssige og familiemæssige konsekvenser katastrofale. Alle vil nemlig være tilbøjelige til at tro, at patienten lyver og i virkeligheden har indtaget alkohol.
Auto-brewery syndrome er også forbundet med en øget risiko for ulykker. Det kan f.eks. dreje sig om fald i hjemmet eller problemer i trafikken. Derfor kan det have juridiske konsekvenser.
Årsager til Auto-brewery syndrome
Auto-brewery syndrome skyldes en overvækst af tarmsvampe. En gæringsproces foregår normalt og fysiologisk i tarmen, men i dette tilfælde er der tale om en overdrivelse.
Når denne tilstand opstår, udføres den ikke af bakterier, men af svampe. De mest almindeligt tilknyttede arter er Candida glabrata og Saccharomyces cerevisiae.
Der produceres også små mængder alkohol i forbindelse med normal fordøjelse. Leveren er imidlertid ansvarlig for at fjerne det, så der aldrig opstår forgiftning.
Problemet er, at mængderne i dette syndrom er store, og leveren kan ikke fjerne alkoholen fuldstændigt. Symptomerne på auto-brewery syndrome øges, når der spises fødevarer, der er rige på stivelse eller sukker.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Den ketogene diæt og alkohol: Alt, hvad du behøver at vide
Risikofaktorer for at lide af auto-brewery syndrome
Forskere har identificeret en række faktorer, der øger risikoen for at lide af denne tilstand. For eksempel Crohns sygdom eller irritabel tyktarm. Personer med et svækket immunsystem er også mere tilbøjelige til at lide af det.
Diabetes, fedme og brug af antibiotika er andre nært beslægtede aspekter. Overdreven ordination af antibiotika ændrer tarmens bakteriepopulation. Derfor har svampe en tendens til at formere sig mere end normalt, hvilket bryder balancen.
Hvordan diagnosticeres det?
Diagnosen af auto-brewery syndrome kan være meget kompleks. Det er en sjælden tilstand. Desuden bruger mange mennesker det som en undskyldning.
Derfor skal diagnosen være så præcis som muligt. For at gøre dette er det vigtigt, at lægen gennemgår den kliniske historie og kender alle episoderne og deres karakteristika.
Det er dog normalt nødvendigt med en række supplerende tests. Dette er især nødvendigt for at forsøge at udelukke andre sygdomme, der kan være forbundet med denne tilstand. Der anmodes normalt om en blod- og afføringsanalyse.
I sidstnævnte kan man undersøge andelen af bakterier og svampe. Dette vil afsløre, om der er svampeovervækst.
I nogle tilfælde anvendes kulhydrattest for at fremprovokere en episode og observere den. Personer med auto-brewery syndrome vil have forhøjede blodalkoholniveauer efter denne test.
Afslutningsvis kan lægen udføre en koloskopi eller en øvre endoskopi. Denne test indebærer, at man fører et langt, tyndt rør ind gennem anus eller munden. Dette rør har et lille kamera i spidsen, som gør det muligt at observere fordøjelseskanalen indeni.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Føtalt alkoholsyndrom: Hvad er risiciene?
Behandlinger af auto-brewery syndrome
Behandlingen af auto-brewery syndrome er vanskelig. Det, lægerne søger at opnå, er en række kostændringer. Idéen er at reducere eller undgå alle fødevarer, der har en meget høj procentdel af kulhydrater.
Dette kan gøres ved at indføre mere protein og undgå fødevarer som hvidt brød eller ris. Det samme gælder pasta, kager, slik og sukkerholdige drikkevarer.
Det anbefales at opretholde en sådan diæt, indtil symptomerne forsvinder. Disse fødevarer bør dog ikke på noget tidspunkt genindføres pludseligt.
På den anden side kan lægerne hos nogle patienter også anbefale, at man prøver medikamentel behandling. De mest almindeligt anvendte typer medicin er svampemidler, som hjælper med at reducere antallet af svampe i tarmen. F.eks. kan fluconazol, itraconazol eller nystatin anbefales.
Antibiotika eller stærkere lægemidler kan anbefales, hvis tilstanden varer ved. Nogle patienter rapporterer endda, at probiotiske kosttilskud er nyttige. Effekten heraf er dog endnu ikke bevist.
Auto-brewery syndrome kan være farligt
Auto-brewery syndrome er en sjælden tilstand. Den består af en overdreven spredning af tarmsvampe. Disse svampe fermenterer kulhydrater og omdanner dem til alkohol.
Alkoholen kan ikke fjernes af leveren. Det er derfor, at det giver virkninger, der ligner beruselse uden at have indtaget alkohol. Problemet er, at episoderne ofte viser sig, uden at patienten forventer det.
Dette kan føre til alvorlige konsekvenser som f.eks. fald eller ulykker. Det er derfor vigtigt at diagnosticere og behandle dette syndrom korrekt for at undgå komplikationer og den store følelsesmæssige indvirkning, det kan have.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Case report and literature review of auto-brewery syndrome: probably an underdiagnosed medical condition | BMJ Open Gastroenterology. (n.d.). Retrieved April 22, 2021, from https://bmjopengastro.bmj.com/content/6/1/e000325
- Auto-brewery Syndrome – StatPearls – NCBI Bookshelf. (n.d.). Retrieved April 22, 2021, from https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK513346/
- Icaza-Chávez, M. E. “Microbiota intestinal en la salud y la enfermedad.” Revista de gastroenterología de México 78.4 (2013): 240-248.
- Michel-Aceves, R. J., et al. “La microbiota y el microbioma intestinal humano.(Entre las llaves del reino y una nueva caja de Pandora).” Revista de Sanidad Militar 71.5 (2017): 443-448.
