Blodprop i hjernearterier: Hvad det er, årsager, symptomer og behandling
En blodprop i hjernearterier er et meget alvorligt helbredsproblem, der kan efterlade livslange følger eller endog føre til døden. Det er meget vigtigt at lære at genkende symptomerne, da det er vigtigt med hurtig opmærksomhed for at begrænse skaderne.
Når der opstår en blodprop i hjernearterier, hindrer det passagen af blod og får nogle neuroner til at stoppe med at fungere. Det kan også være ledsaget af blødning i hjernen.
Tilstanden kaldes også iskæmisk slagtilfælde. Jo større den berørte arterie er, jo mere alvorlige er konsekvenserne af disse hændelser.
Hvad er en blodprop i hjernearterier?
En blodprop i hjernearterier er en form for cerebrovaskulær ulykke. En blodprop blokerer en af hjernens arterier og forhindrer ilt og næringsstoffer i at nå frem til et område af hjernen.
Blokaden i blodgennemstrømningen fører til en standsning af den elektriske aktivitet i et område af hjernen. Hvis blokaden fortsætter, opstår der større forstyrrelser i cellemembranen, hvilket kan føre til hjernedød.
En blodprop i hjernearterier skønnes at tegne sig for 50 % af slagtilfælde. Selv om det er mere almindeligt hos ældre mennesker eller personer med underliggende sygdomme som f.eks. åreforkalkning eller arteriel hypertension, kan det også forekomme hos unge mennesker.
Find ud af mere her: Hvad er en aneurisme i hjernen? Lær om Emilia Clarkes tilstand under Game of Thrones
Årsager til en blodprop i hjernearterier
En blodprop i hjernearterier anses for at være en sygdom af multifaktoriel oprindelse. Alle tilstande, der fremmer degeneration af arterievæggene, obstruktion af arterierne, blodpropper, eller som reducerer vasodilatationen, kan give anledning til denne patologi.
Nogle personer med visse tilstande er mere tilbøjelige til at udvikle denne type slagtilfælde. Risikogrupperne kan inddeles i tre grupper:
- Med åreforkalkning. Der er større sandsynlighed for blodprop i hjernearterierne, hvis der også er forhøjet blodtryk, diabetes, dyslipidæmi eller rygning.
- Med gigt. Denne gruppe omfatter dem, der har polyarteritis nodosa, arteritis temporalis, leddegigt, dissemineret lupus erythematosus og infektiøs arteritis.
- Andre årsager. Disse omfatter fibromuskulær dysplasi, carotisdissektion, moyamoya sygdom og tumorer.
Personer med et højt alkoholforbrug samt personer, der ryger hyppigt, er mere tilbøjelige til at udvikle en blodprop i hjernen.
Åreforkalkning er grobund for, at en trombe eller embolus kan dannes og derefter bevæge sig til hjernen.
Symptomer og diagnose
Den medicinske tilstand af en blodprop i hjernearterier indtræder normalt gradvist, men med pludselige fremskridt. Oftest bliver den mærkbar inden for få timer og kun nogle gange inden for få dage.
De vigtigste symptomer på denne sygdom er følgende:
- Forvredet mund.
- Anfald.
- Svært ved at synke.
- Synsforstyrrelser.
- Alvorlig hovedpine.
- Tab af bevidsthed.
- Hukommelsesabnormaliteter.
- Svimmelhed og tab af balance.
- Tab af kontrol over bevægelser.
- Vanskeligheder med at tale og forstå.
- Lammelse eller prikken i den ene side af kroppen.
- Ændringer i tarm- eller blærekontrol.
Diagnosen stilles normalt ved hjælp af en MR- eller CT-scanning. Førstnævnte er en mere specifik test. Ekstra undersøgelser som f.eks. røntgen af brystet, blodtælling, ionogram, blodgasser og blodglukose er almindelige.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med andre specifikke undersøgelser, f.eks:
- Undersøgelse af cerebrospinalvæsken.
- Hjernescanning.
- Cerebral angiografi.
- Transkraniel Doppler.
- Ophthalmodinamometri.
Du vil måske også være interesseret i: Førstehjælp til slagtilfælde
Behandling
Hvis behandlingen påbegyndes inden for 4 timer efter hændelsen, er det, lægerne normalt gør, at udføre trombolyseterapi. Dette indebærer en procedure kaldet trombolyse, som består i at fortynde tromben med lægemidler for at genoprette blodgennemstrømningen.
Lægemidlerne indgives intravenøst, så de når hele kroppen, eller gennem et kateter eller et rør, der når frem til hjernearterierne. I sidstnævnte tilfælde placeres kateteret ved hjælp af en billeddiagnostisk guide.
Hvis behandlingen påbegyndes 4,5 timer efter hændelsen, bør man forsøge at fastslå årsagen til trombose og tilbyde sekundær forebyggelse. Det vil sige at give lægemidler for at forhindre ny trombedannelse eller yderligere blødning.
Patienten bør indlægges på hospitalet i 4 til 7 dage. Dette anses for at være den højeste risikofase for, at en ny hændelse kan opstå. Herefter er behandlingen orienteret mod patientens genoptræning.
Mulige følgevirkninger af en blodprop i hjernearterier
Det er ikke let at lave en prognose i løbet af de 72 timer, der følger efter en blodprop i hjernearterier. Problemet kan stoppe eller fortsætte og endda føre til døden. Det er også muligt, at der vil være neurologiske skader, som måske eller måske ikke er reversible.
Patientens chancer for helbredelse afhænger af flere faktorer, f.eks. personens generelle helbredstilstand, trombosens alvorlighed, den berørte neurale struktur og den hastighed, hvormed behandlingen er modtaget.
Afhængigt af alle disse faktorer kan helbredelsen være alt fra fuldstændig til nul. Der kan være følgesygdomme som f.eks. taleproblemer, psykomotoriske forandringer, sensoriske vanskeligheder eller krampeanfaldssyndrom.
Genoptræningen efter en blodprop i hjernen er langsom. Det kan kræve flere års specialiseret pleje.
Kan det forebygges?
Den bedste måde at forebygge en blodprop i hjernearterier på er at opretholde en sund livsstil. Dette indebærer en afbalanceret kost samt regelmæssig fysisk aktivitet og stressreduktion.
Hvis der er en underliggende sygdom, bør den holdes under kontrol.
Selv om det gælder mere for venetrombose, er det tilrådeligt at undgå at sidde ned i længere tid. Når man rejser, er det bedst at bevæge sig fra tid til anden og drikke rigeligt med væske. Bevægelse er også vigtigt efter en operation.
Det siger sig selv, at alkoholforbrug og rygning bør undgås. Begge dele er risikofaktorer for blodprop i hjernearterier. Det er også tilrådeligt at begrænse saltindtaget.
Blodprop i hjernearterier er et alvorligt problem
Hurtig opmærksomhed er afgørende i tilfælde af en blodprop i hjernearterier. Medicin er meget mere effektivt, når det indgives inden for 60 minutter efter hændelsen.
Personer, der har lidt af denne tilstand, har ofte adfærdsændringer efter hændelsen. Depression og humørsvingninger er at forvente. Støtte fra deres nærmeste er nøglen til helbredelse.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Pacheco Mayedo, M., Durán Matos, M. E., Cuba Yordi, O. L., Serrano González, L., Rosales Almeida, Y., & de Mola Nicolau, J. L. (2017). Patrón común y variantes anatómicas de la porción anterior del círculo arterial del cerebro. Revista Archivo Médico de Camagüey, 21(6), 0-0.
- Sánchez-Silverio, V., Abuín-Porras, V., & Rodríguez-Costa, I. (2020). Principios del aprendizaje motor: una revisión sobre sus aplicaciones en la rehabilitación del accidente cerebrovascular. Revista Ecuatoriana de Neurología, 29(3), 84-91.
- Requena-Meana, P. (2009). El diagnóstico de muerte cerebral. Persona y bioética, 13(2), 128-136.
- Blanco, M., Rodríguez-Yáñez, M., & Castillo, J. (2010). Ataque isquémico transitorio riesgo de trombosis cerebral en pacientes con diabetes: prevención tratamiento. Avances en diabetología, 26(6), 403-407.
- Bravo, M. D. V., Apuntes, D. I. N., Barbosa, E. A. M., & Cabrera, J. A. B. (2020). Trombólisis intraarterial en ACV isquémico agudo. RECIAMUC, 4(4 (esp)), 14-21.
