Dette bør du vide om humørforstyrrelser
Humørforstyrrelser påvirker en betydelig del af befolkningen, og eksperter forudsiger, at de vil stige i antal de næste 20 år.
Vores nuværende livsstil er ofte usikker, og der er stort socialt og professionelt pres. På grund af det er det ikke altid let at opretholde en positiv sindstilstand.
Mentale konflikter kan påvirke vores livsvaner, sundhedsstatus og personlige velbefindende. De kan endda udløse andre psykiske lidelser og organiske ændringer.
Angst
Dette er et alarmsystem, der producerer en mental og fysisk reaktion i forventning om fare. Den menneskelige krop reagerer gennem forskellige systemer på de stimuli, den opfatter som trusler.
Disse reaktioner bliver imidlertid patologiske, når de er for intense, eller når de varer længe.
Læs også: Femten måder at håndtere angst på
Depressioner som humørforstyrrelser
For det første er depression en tilstand, der afhænger af mange faktorer, og det bliver til en humørforstyrrelse over tid. Den person, der er ramt af det, kan ikke føle positive følelser eller nyde dem.
Mangel på energi, vitalitet og tab af interesse er blandt de mest almindelige symptomer på depression. Disse mennesker tror ikke, at de har det, der skal til for at håndtere de forskellige dele af deres daglige rutine. Tilstanden kan også falde ind under en mild, moderat eller svær depressionskategori, afhængigt af symptomernes intensitet.
- Mild depression. En person, der er ramt af denne form for depression, kan udføre normale aktiviteter, men de føler sig nede det meste af dagen. Generelt mister de interessen for eller evnen til at nyde aktiviteter.
- Moderat depression. Symptomerne er mere alvorlige i disse tilfælde, og det er sværere for disse mennesker at udføre deres sædvanlige aktiviteter. Det ledsages normalt af et tab af selvtillid og selvværd, for ikke at nævne mindreværd. De har tilbagevendende tanker om død eller selvmord, nedsat koncentrationsevne og manglende beslutsomhed. Der kan også være søvnforstyrrelser.
- Alvorlig depression. Disse er de mest alvorlige tilfælde, og de mennesker, der falder ind under denne kategori, kræver konstant overvågning.
Hvordan behandles disse humørforstyrrelser?
Den fælles handling af forskellige typer terapi muliggør brug af kombinerede behandlinger. Således anbefaler specialister at kombinere farmakologiske behandlinger med psykologiske terapier.
Farmakoterapi
Ved valg af passende lægemidler til hvert enkelt tilfælde vurderes effekten af de forskellige aktive ingredienser i forhold til deres mulige bivirkninger. Derudover skal du huske, hvor vigtigt det er for dig at tage din medicin nøjagtigt som ordineret, hvis du har en humørforstyrrelse.
Måske du også vil være interesseret i at læse: 5 ting at huske om antidepressiva
Forbedringen af symptomer med medicin kan tage fra to til fire uger. Desværre opgiver mange patienter, der ikke er opmærksomme på dette, ofte behandlingen, før den begynder at virke.
De mest almindelige bivirkninger af disse typer medicin er:
- Hovedpine
- Sygdom
- Søvnløshed
- Tør mund
- Forstoppelse og vandladningsbesvær
- Sløret syn
- Døsighed
Motion og kostanbefalinger
Motion og kost kan forbedre effekten af enhver farmakologisk behandling og forhindre tilbagefald.
Specialister anbefaler at dyrke motion og opretholde et aktivt liv generelt. Og samtidig afsætte et passende antal timer til hvile. Prøv også at holde dig beskæftiget. Det hjælper dig med at holde negative tanker væk.
Derudover vil det at spise en korrekt afbalanceret kost med et højt indhold af frugt og grøntsager lindre forstoppelse forbundet med lægemiddelbehandling. Det er vigtigt at undgå alkoholforbrug, da det øger bivirkningerne ved medicin og nedsætter deres effektivitet.
Psykologisk behandling
Når det kommer til humørforstyrrelser, giver ressourcer indenfor psykoterapi viden og også støtte til dem, der lider af dem. Dette skyldes, at disse terapier tilskynder dem til at reagere på eventuelle ændringer i deres humør. De arbejder således på selvværd og kontrol med følelsesmæssige tilbøjeligheder.
Der findes behandlinger for humørforstyrrelser
Som det sidste kan humøret være enten normalt, forhøjet eller deprimeret. Således mister en person, der lider af en humørforstyrrelse, ofte følelsen af kontrol over sit humør og oplever generelt ubehag. Derfor skal de kombinere farmakologisk og psykologisk behandling og også foretage visse kostforanstaltninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- American Psychiatric Association (APA). (2014). Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales (DSM-5). Panamericana.
- Bains, N., & Abdijadid, S. (2022). Major depressive disorder. StatPearls. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK559078/
- Baweja, R., Mayes, S. D., Hameed, U., & Waxmonsky, J. G. (2016). Disruptive mood dysregulation disorder: current insights. Neuropsychiatric disease and treatment.
- Bielecki, J. E., & Gupta, V. (2021). Cyclothymic Disorder. StatPearls. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK557877/
- Chand, S. P., Arif, H., & Kutlenios, R. M. (2021). Depression. StatPearls. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK430847/
- Culpepper, L. (2014). The diagnosis and treatment of bipolar disorder: decision-making in primary care. The primary care companion for CNS disorders, 16(3), 26253.
- Jain, A., y Paromamitra. (2022). Desorden afectivo bipolar. StatPearls. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK558998/#:~:text=Bipolar%20affective%20disorder%20is%20a,present%20between%20major%20mood%20episodes.
- Mishra, S., Elliott, H., & Marwaha, R. (2018). Premenstrual Dysphoric Disorder. StatPearls. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK532307/
- National Institute of Mental Health (NIH)Trastorno de desregulación disruptiva del estado de ánimo: Conceptos básicos. https://www.nimh.nih.gov/health/publications/espanol/trastorno-de-desregulacion-disruptive#:~:text=El%20trastorno%20de%20desregulaci%C3%B3n%20disruptiva%20del%20estado%20de%20%C3%A1nimo%20(TDDEA,mood%20dysregulation%20disorder%20(DMDD).
- Sansone, R. A., & Sansone, L. A. (2009). Dysthymic disorder: forlorn and overlooked?. Psychiatry (Edgmont), 6(5), 46.
-
Posada Villa, J. (2018). Prevalencia de trastornos mentales y uso de servicios. Resultados preliminares del estudio nacional de salud mental, Colombia, 2003. Revista Colombiana de Rehabilitación. https://doi.org/10.30788/revcolreh.v5.n1.2018.277
-
Jordana, G. B. (2010). Trastornos del estado de ánimo. Farmaceutico Hospitales. https://doi.org/10.1016/b978-84-458-2042-1.50035-0
-
León-Sanromà, M. (2015). Trastornos del ánimo. AMF.