Motions indvirkning på hjernen og dens funktioner

26 oktober, 2020
Motions indvirkning på hjernen og de kognitive evner er helt enestående.

Mange undersøgelser har vist, at du er i optimal form, når din hjerne er “høj” på motion. Fysisk aktivitet er nødvendig, for at hjernen fungerer ordentligt, da det modvirker, at den svækkes. Motions indvirkning på hjernen og de kognitive evner er helt enestående.

Regelmæssig fysisk aktivitet er en afgørende faktor for vores velvære. Dette skyldes, at motion er godt for vores hjerner, og det er et faktum. Vores psykiske og fysiske velvære afhænger i høj grad af vores hjernes sundhed. Derfor er det vigtigt, at vi holder os aktive, hvis vi ønsker at forbedre vores livskvalitet.

Der findes masser af dokumentation for, at motion er godt for vores hjerne. Studier har påvist, at det forsinker aldring, og kan forebygge alvorlige sygdomme såsom Alzheimers. På samme måde har motion en stærk indflydelse på vores humør og livskvalitet.

Siden oldtiden har mennesket vidst, at motion er godt for hjernen. Det berømte latinske citat “mens sana in corpore sano” (sund sjæl i en sund krop) blev udtænkt i det andet århundrede før vores tidsregning af digteren Juvenal. Takket være videnskaben ved vi, at han havde ret.

Motions indvirkning på hjernen er meget positiv

Helt grundlæggende er motion godt for hjernen, fordi hjernen er meget afhængig af hjertet og kredsløbet. Og dette forbedres, når du jævnligt er fysisk aktiv. Kredsløbet har en direkte effekt på vores hjernes sundhed.

Generelt set har mange undersøgelser vist en sammenhæng mellem regelmæssig fysisk aktivitet og en lavere risiko for neurodegenerative sygdomme. Samtidig har den seneste forskning vist, at fysisk aktivitet forbedrer flere kognitive funktioner og giver mange psykiske fordele.

En gruppe forskere fra Western Sydney University og University of Manchester udgav et studie om dette i Neurolmage, som er et tidsskrift. Ifølge deres forskning svækkes visse dele af hjernen med 5% hvert årti, efter man er blevet 40. Men hvis man motionerer, kan man reducere den procentdel, endda helt ned til nul.

Far og søn med fodbold

Motion er godt for alle aldersgrupper, og du kan dyrke det sammen med andre.

Læs mere: 9 ting der sker i din hjerne, når du træner

Fysiologiske og kognitive gevinster

En af hovedårsagerne til, at motion er godt for hjernen, er, at der dannes flere neuroner. Længe mente man, at dette organ ikke kunne danne nye celler, men nu ved vi, at den kan. Betegnelsen for processen er “neurogenese”.

Hippocampus er et af de områder i hjernen, som har at gøre med neurogenese. I et eksperiment ledet af Dr. Joseph Firth opdagede man, at regelmæssig aerobic øgede størrelsen på den venstre del af hippocampus. På den måde forstærkes dannelsen af nye neuroner.

I alt konkluderede forskerne, at træning:

  • Forbedrer vores evne til at tage beslutninger. Denne evne gør det muligt for os at udføre opgaver og løse komplekse problemer.
  • Forbedrer koncentrationsevnen. Adskillige studier har vist, at folk, der motioner jævnligt, har nemmere ved at koncentrere sig.
  • Øger vores kognitive fleksibilitet. Fysisk aktivitet øger evnen til nemt at skifte fra den ene opgave til den anden.
  • Forbedrer langtidshukommelsen. Et studie har vist, at folk, som motionerer, før de skal lære en tekst udenad, husker den bedre, end folk, som ikke laver ret meget fysisk aktivitet.
  • Forsinker aldring af hjernen. Der findes forskning, der påviser, at mennesker, der jævnligt motionerer, øger størrelsen af den cerebrale hippocampus med 1 til 2% efter 30 års-alderen.

Læs mere: Amnesi: Symptomer og forebyggelse

De psykologiske og følelsesmæssige gevinster ved motion

Kvinde mediterer udenfor

Motion har en indvirkning på dine følelser. Det skyldes, at fysisk aktivitet fylder hjernen med kemiske stoffer, som giver en følelse af tilfredshed.

Som om alt det ovenstående ikke var nok, har andre studier også vist, at der er mange psykiske og følelsesmæssige gevinster ved fysisk aktivitet. Mental sundhed er en af de væsentligste forudsætninger for en velfungerende hjerne, og fysisk aktivitet er med til at forbedre og vedligeholde den.

Nogle af grundene til motions indvirkning på hjernen og dens helbred er:

  • Det forebygger og reducerer depression. Fysisk aktivitet virker naturligt antidepressivt, da det påvirker dannelse af serotonin, hvilket er en neurotransmitter, som er afgørende for vores velbefindende og generelle humør.
  • Det reducerer stress og angst. Kroppen frigiver endorfiner, når vi bevæger os (dopamin og noradrenalin, for at være præcis). Generelt medvirker de til at reducere fornemmelsen af rastløshed og irritabilitet, samt forbedre den følelsesmæssige stabilitet.
  • Som det sidste forstærker det personens selvværd og kreativitet. Motions indvirkning på hjernen ses også gennem påvirkning af vores motivation og virkelyst. Alle disse faktorer gør os mere kreative og proaktive. Samtidig kan fysisk aktivitet reducere abstinenser, hvis vi er ved at bekæmpe en afhængighed.

Så hvad venter du på? Se at komme i gang! Din hjerne vil være taknemmelig.

  • Mandolesi, L., Polverino, A., Montuori, S., Foti, F., Ferraioli, G., Sorrentino, P., & Sorrentino, G. (2018). Effects of Physical Exercise on Cognitive Functioning and Wellbeing: Biological and Psychological Benefits. Frontiers in psychology, 9, 509. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2018.00509
  • Hernández, Juan & Juarez Aguilar, Enrique & García-García, Fabio. (2015). El hipocampo: neurogénesis y aprendizaje. Revista Médica de la Universidad Veracruzana. 1. 20-28.
  • Chun-Lian Ma, Xiao-Tang Ma, Jin-Ju Wang, Hua Liu, Yan-Fang Chen, Yi Yang. 2017. Physical exercise induces hippocampal neurogenesis and prevents cognitive decline. Behavioural Brain Research. https://doi.org/10.1016/j.bbr.2016.09.067.
    (http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0166432816307495)
  • María Ángela Agüera Sánchez, Miguel Ángel Barbancho Ma, Natalia García-Casares. 2020. Efecto del ejercicio físico en la enfermedad de Alzheimer. Una revisión sistemática.
    Atención Primaria. https://doi.org/10.1016/j.aprim.2018.09.010.
    (http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0212656718304682)
  • Kavussanu, M., & McAuley, E. (1995). Exercise and Optimism: Are Highly Active Individuals More Optimistic?, Journal of Sport and Exercise Psychology, 17(3), 246-258. Retrieved Sep 17, 2020, from https://journals.humankinetics.com/view/journals/jsep/17/3/article-p246.xml
  • Adrian De la Rosa, Gloria Olaso-Gonzalez, Coralie Arc-Chagnaud, Fernando Millan, Andrea Salvador-Pascual, Consolacion García-Lucerga, Cristina Blasco-Lafarga, Esther Garcia-Dominguez, Aitor Carretero, Angela G. Correas, Jose Viña, Mari Carmen Gomez-Cabrera. 2020. Physical exercise in the prevention and treatment of Alzheimer’s disease. Journal of Sport and Health Science. https://doi.org/10.1016/j.jshs.2020.01.004.
    (http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2095254620300119)
  • Brian D. Johnston. 2018. Beneficios del ejercicio. Manual Merck. https://www.merckmanuals.com/es-us/hogar/fundamentos/ejercicio-y-forma-f%C3%ADsica/beneficios-del-ejercicio
  • Exercise and Depression. WebMD. https://www.webmd.com/depression/guide/exercise-depression#:~:text=When%20you%20exercise%2C%20your%20body,similar%20to%20that%20of%20morphine.
  • Enfermedades cardiovasculares. 2017. Organización Mundial de la Salud. https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/cardiovascular-diseases-(cvds)