Brændende mund - hvorfor sker det?

Hvis du spiser krydret mad, kan du opleve en brændende mund. Men for nogle bliver tilstanden kronisk.
Brændende mund - hvorfor sker det?

Skrevet af Carmen Martín

Sidste ændring: 26 august, 2022

En brændende mund kan blandt andet være konsekvensen af fødevareallergi eller en bivirkning ved nogle former for medicin. Læs med her og find ud af, hvad du kan gøre for at lindre det.

Du har en brændende munde, men du aner ikke hvorfor. Det er normalt under visse omstændigheder – såsom lige efter man har spist stærkt krydret mad. Men for nogle mennesker bliver det et kronisk problem, og årsagerne er ikke helt entydige.

Den lægefaglige betegnelse for dette symptom er glossodyni, men det kendes bedst under navnet brændende mund syndrom (BMS). Det skønnes at ramme omkring 5 til 10% af befolkningen. Det er en meget ubehagelig tilstand for dem, der lider af det, fordi den brændende fornemmelse spreder sig til hele munden.

Vi kender endnu ikke syndromet ret godt. Men vi ved, at det kan være forbundet med bestemte helbredsmæssige problemer. Det kan således enten være et tegn på mangel på visse vitaminer eller en allergisk reaktion.

I dagens artikel forklarer vi baggrunden for kronisk mundbrand og dens årsager. Vi vil også komme ind på, hvad du kan gøre ved det.

Hvorfor brænder min mund hele tiden?

Som vi tidligere har nævnt, er det normalt at have en brændende fornemmelse i munden under bestemte omstændigheder. For eksempel efter man har spist krydret mad. Men dette er en specific situation, som er nem at gennemskue, og som går over af sig selv.

Men personer, som oplever det uden nogen indlysende årsag og i længere tid, kan have brændende mund syndrom. Som vi skrev ovenfor, så skaber syndromet en slags brændende fornemmelse, som spreder sig over hele tungen og alle andre dele af munden.

Derudover kan en person, der lider af dette syndrom, risikere at opleve en dårligere smagssans. Det er også almindeligt, at der sammen med den brændende fornemmelse opstår følelsesløshed og tørhed. Generelt opstår det hver dag og bliver værre, som dagen skrider frem. Det kan være kronisk eller midlertidigt afhængigt af det enkelte tilfælde.

Kvinde med tungen ude af munden

Brændende mund syndrom

Mundbrand kan være resultatet af at have spist krydret mad. Men det kan også skyldes BMS, hvis det er tilbagevendende eller voldsomt.

Årsagerne til, at nogle oplever det, kan deles op i primære og sekundære. Det betragtes som primært, når alle bagvedliggende årsager kan udelukkes – præcis som ved andre sygdomme.

På samme måde betragtes syndromet som sekundært, hvis der er en anden sygdom eller tilstand, der forårsager det – for eksempel brug af visse typer medicin. Der er nemlig meget medicin, der kan udtørre munden, og dermed give en brændende fornemmelse. Der kan også være andre årsager som for eksempel:

  • Svampeinfektioner, såsom oral candidose
  • Mangel på visse vitaminer og næringsstoffer, såsom jern
  • Stress eller angst
  • Utilstrækkelig hygiejne i munden. Faktisk kan visse tungebørster og mundskyl være temmelig aggressive og ligefrem forårsage problemet
  • Visse sygdomme i stofskiftet og gastroøsofageal refluks. Sidstnævnte sker, når mavens syreindhold kommer op i munden. Da der er tale om syre, kan det irritere slimhinderne i munden.

Du kunne også være interesseret i: Sådan behandler du blister og mundsår

Diagnose af mundbrand

Syndromet er ret svært at diagnosticere. Som tidligere nævnt er det første, du skal gøre, at udelukke alle sekundære årsager. Derfor skal du fortælle din læge om alle dine symptomer i detaljer og nævne alle de former for medicin, du tager.

For at kunne stille en diagnose har lægen sandsynligvis brug for en blodprøve. Denne prøve kan nemlig vise, om du har nogle hormonelle eller ernæringsmæssige problemer, der kan være årsagen. På samme måde kan en allergitest være nyttig. Nogle gange kan munden brænde på grund af visse fødevarer.

Lægen kan også lave andre prøver og biopsier af vævet i munden for at udelukke en infektion. Lægen skal også udelukke gastroøsofageal refluks, da dette er et ret almindeligt problem.

Behandling af brændende mund

Kvinde anvender et lægemiddel til at bekæmpe brændende mund

Behandling af brændende mund kan bestå af mundskyl med medicinske egenskaber. Din læge kan afgøre, hvilken der er bedst for dig.

Behandlingen af mundbrand vil afhænge af årsagen. Prioriteten er selvfølgelig at behandle den underliggende årsag. For eksempel skal du lære at håndtere din angst og stress, hvis det er årsagen til problemet.

Ydermere er der visse medicinske behandlinger, såsom mundskyl, der indeholder lidocain. Lægen kan også ordinere capsaicin, smertestillende eller antidepressiva. Lægen bør kunne være i stand til at anbefale den bedste løsning i det enkelte tilfælde.

Måske kan du lide: Lav en naturlig tandpasta og mundskyl af kokosolie

Konklusion

En brændende fornemmelse i munden kan være tegn på sygdom, hvis den bliver ved i længere tid. Navnet er jo brændende mund syndrom (BMS), og det opstår som regel som en bivirkning af bestemte problemer såsom allergiDu bør kontakte din læge for at få en rigtig diagnose og behandling.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Arnáiz-García, M. E., Arnáiz-García, A. M., Alonso-Peña, D., García-Martín, A., Campillo-Campaña, R., & Arnáiz, J. (2017). Glosodinia o síndrome de boca ardiente. Medicina General y de Familia, 6(4), 172–175. https://doi.org/10.24038/mgyf.2017.039
  • Glosodinia (“síndrome de boca ardiente”) – familydoctor.org. (n.d.). Retrieved December 3, 2019, from https://es.familydoctor.org/condicion/sindrome-de-ardor-en-la-boca/
  • Aravindhan R, Vidyalakshmi S, Kumar MS, Satheesh C, Balasubramanium AM, Prasad VS. Burning mouth syndrome: A review on its diagnostic and therapeutic approach. J Pharm Bioallied Sci. 2014;6(Suppl 1):S21–S25. doi:10.4103/0975-7406.137255
  • Bookout GP, Short RE. Burning Mouth Syndrome. [Updated 2019 Mar 9]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2019 Jan-. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK519529/
  • Feller L, Fourie J, Bouckaert M, Khammissa RAG, Ballyram R, Lemmer J. Burning Mouth Syndrome: Aetiopathogenesis and Principles of Management. Pain Res Manag. 2017;2017:1926269. doi:10.1155/2017/1926269

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.