De iboende risici ved antibiotika
Hvad er forskellen mellem en bakterie og et virus, og hvordan om du burde tage antibiotika eller ikke? Læs om dette, og om de iboende risici ved antibiotika her.
I løbet af et år vil vi få flere sygdomme, forkølelser, halsbetændelser og virus-infektioner, som vi vil forsøge at kurere med antibiotika.
Ved flere lejligheder tager vi til lægen med håbet om at få den slags medicin. Det er dog ikke altid den bedste løsning.
Mulige bivirkninger og risici ved antibiotika
Dette lægemiddel blev først brugt i 1940 og var et af tidens største medicinske fremskridt. Imidlertid kan det skabe resistente bakterier i kroppen at bruge det for meget.
En anden vigtig ting at huske ved denne type medicin er de bivirkninger, de giver. For eksempel, hvis børn tager antibiotika, er de udsat for mulige bivirkninger såsom mavepine og diarre. De kan også udvikle allergi overfor det.
Læs også: Fødevarer du bør (og ikke bør) spise på tom mave
Vira vs. bakterier
Der er to slags mikroorganismer, der kan påvirke vores helbred: bakterier og vira. Begge mikroorganismer har samme symptomer og deler og udvikler sig ens.
Bakterier
Bakterier er levende mikroorganismer, som eksisterer uafhængigt som celler.
De findes mange steder og er ikke altid skadelige for kroppen. En af de hjælpsomme bakterier, kaldet lactobacillus, findes i tarmene og hjælper os med at fordøje maden.
Dog er bakterier, i nogle tilfælde, skadelige og kan forårsage sygdomme, når de kommer ind i kroppen og blander sig i kroppens naturlige processer.
I disse tilfælde er antibiotika yderst effektive, idet de forhindrer mikroorganismerne i at vokse og udvikle sig.
Vira
Vira, derimod, kan ikke eksistere i sig selv, fordi de ikke er levende. De er faktisk partikler med genetisk materiale, indkapslet i en tynd proteinskal.
De kan kun vokse og udvikles, efter de har angrebet levende celler.
Vores immunsystem kan bekæmpe nogle vira, før de angriber kroppen. Men antibiotika er ikke, i sig selv, effektive i bekæmpelsen af vira.
Læs også: Vidste du, at ferier holder virale sygdomme væk?
Skadelig brug af, og risici ved antibiotika
At tage antibiotika, når du er forkølet eller er angrebet af andre vira, er nytteløst. Ikke blot det, men det kan have negative konsekvenser for dit helbred i fremtiden.
For eksempel øger det risikoen for at udvikle resistente bakterier.
Mere specifik, hyppig og uhensigtsmæssig brug af denne slags medicin kan få bakterier og mikrober til at mutere og tilpasse sig. Derved vil antibiotika ikke længere virke til at bekæmpe dem.
Dette kaldes “bakteriel resistens” eller “antibiotikaresistens”. Når dette sker, vil det være nødvendigt med højere og kraftigere doser til at bekæmpe disse resistente bakterier.
Udover antibiotikaresistens kan misbrug af antibiotika føre til andre problemer.
Antibiotika kan dræbe mange forskellige bakterier, både gode og dårlige. Det betyder, at antibiotika endda dræber bakterier, som er gavnlige for kroppens helbred.
På grund af manglen på gavnlige bakterier, der hjælper på fordøjelsen, kan det derudover give diarre at tage den slags medicin.
Derfor er det bedst at se på alternativer.
Jo mere antibiotika vi bruger til ineffektivt at kurere sygdomme som forkølelse, influenza eller andre virale infektioner, jo mere uduelige vil de være til at bekæmpe de bakterier, de forsøger at behandle.
Resultatet af dette kan være flere ture til lægen for at finde en kur, der virker.
Hvornår bør man tage det for at undgå risici ved antibiotika
Man bør kun tage antibiotika for at kurere bakterielle infektioner.
Hvis du har en mild infektion, specielt hvis det er en, der skyldes at virus, må du bare give det tid. Det er sådan, du kan forhindre udviklingen af bakterier, der er resistente overfor antibiotika. Det vil være efter lægens skøn at tage beslutningen afhængigt af, om du har en mild sygdom eller ej.
Søg råd fra professionelle. Nogle gange er det ikke nok at gå til lægen og følge behandlingen. Ud over det er det vigtigt at skaffe information om, hvorvidt sygdommen er skyldes bakterier eller vira.
Du bør aldrig forsøge at overtale lægen til at give dig antibiotika. Din læge ved, hvad der er rigtigt for dig.
Derudover findes der meget interessante, naturlige alternativer til antibiotika. Undersøg dem!
Tiloversbleven antibiotika
Det er aldrig en god ide at bruge tiloversbleven antibiotika, der ligger rundt i huset eller at tage medicin, der er udskrevet til en anden, om det er et barn eller en voksen.
Er der antibiotika-piller til overs, bør de kasseres hurtigst muligt, især når din tilstand er forbedret og du kan stoppe behandlingen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Larsson, D. G. J. (2014). Antibiotics in the environment. Upsala Journal of Medical Sciences. https://doi.org/10.3109/03009734.2014.896438
- Hanekamp, J. C., & Bast, A. (2015). Antibiotics exposure and health risks: Chloramphenicol. Environmental Toxicology and Pharmacology. https://doi.org/10.1016/j.etap.2014.11.016
- Delepierre, A., Gayot, A., & Carpentier, A. (2012). Update on counterfeit antibiotics worldwide; Public health risks. Medecine et Maladies Infectieuses. https://doi.org/10.1016/j.medmal.2012.04.007