Depressiv pseudodemens: Alt, hvad du behøver at vide
“Det er bare det, at han glemmer ting. Man spørger ham om noget, og så er det som om, han er i sin egen verden.” Mange konsultationer for mistænkte tilfælde af demens begynder med sætninger, der afslører hverdagssituationer som disse. Der kan imidlertid ligge en depression bag det hele, og det er her, at depressiv pseudodemens kan dukke op.
Demenssygdomme kan fungere som en samlet betegnelse for bekymringer om kognitive præstationer. Men hvis vi dykker lidt dybere ned i det, finder vi stemningsforstyrrelser.
Hvad er demens og depression?
For at forstå, hvad depressiv pseudodemens handler om, er det nyttigt at starte med at spørge, hvad demens er, og hvad depression er. Demens er en betegnelse for degenerative sygdomme, der normalt har flere årsager og indebærer en gradvis forringelse, især af visse hjernefunktioner. Det måske mest kendte eksempel er Alzheimers sygdom.
Depression henviser til en humørsygdom, som også har undertyper og kommer til udtryk gennem flere symptomer. Blandt de mest kendte er følgende:
- Apati.
- Træthed.
- Ændringer i søvn og appetit.
- Tab af interesse for aktiviteter, der var behagelige.
Alzheimers sygdom er den mest kendte form for demenssygdom. Den har en stærk sammenhæng med aldersrelateret kognitiv forringelse.
Lad os se på depressiv pseudodemens
Vi bruger udtrykket depressiv pseudodemens, fordi den ofte forveksles med demens, selv om den ikke er det. Dette er tilfældet, fordi der er kognitive ændringer til stede.
Men i de fleste tilfælde er der en tidligere psykiatrisk lidelse, som falder sammen med depression. Det er vigtigt at identificere symptomatologien for at nå frem til præcise diagnoser.
Generelt begynder depressiv pseudodemens med en ændring af humøret med begyndende angst, tristhed og utilpashed. Derefter kan der dukke mere kognitive tegn op, såsom hukommelsestab, uopmærksomhed, vanskeligheder med at koncentrere sig og med at påbegynde og afslutte opgaver samt nedsat dømmekraft.
I et tredje stadium er der behov for at ville være alene, for ikke at lave noget (isolation og inaktivitet), hvilket gør interaktioner vanskelige. Dette fører til en gradvis forringelse af de sociale færdigheder.
Vi kan også nævne, at ændringen af humøret påvirker den måde, som patienterne opfører sig på, når de løser visse neurologiske tests. F.eks. bevarer personer med depression deres apati og sløvhed og svarer generelt med “jeg ved det ikke”. Depressiv pseudodemens kan være reversibel.
De vigtigste forskelle i forhold til neurodegenerative demenssygdomme
Mange fagfolk anser depressiv pseudodemens for at være en udfordring, da overlappende tegn og symptomer på demens i starten kan komplicere diagnosen. De, der ved mere om emnet, antyder imidlertid, at der er visse elementer, der kan afklare denne diagnose:
Udviklingen
Med hensyn til varigheden er det vigtigt at tage hensyn til patienternes alder. F.eks. får de, der manifesterer disse tegn og er 65 år eller ældre, ofte straks at vide, at de har demens. Det er imidlertid nødvendigt at genoverveje deres historie og sag.
Pseudodemens har et subakut indtræf og en hurtigere udvikling. I den forstand påvirker det den daglige og funktionelle funktion mere tydeligt, især humøret, sammenlignet med den kognitive komponent. Neurodegenerative demenssygdomme har en langsommere og mere progressiv udvikling.
Hukommelse i tilfælde af depressiv pseudodemens
Ved depressiv pseudodemens er korttids- og langtidshukommelsen påvirket samtidig. Mens forringelsen i tilfælde af demens begynder med korttidshukommelsen.
Sociale færdigheder og relationer til omgivelserne
Generelt har depression en næsten øjeblikkelig indvirkning på de sociale relationer fra starten, da personen har en tendens til at isolere sig, er reserveret og har ringe interesse for interaktion. Ved demens er dette ikke nødvendigvis tilfældet. En person kan have svært ved at huske et nyligt minde, men vil stadig gerne mødes med venner.
Ændringen i humøret er et vigtigt punkt i differentieringen mellem neurodegenerative demenssygdomme og demenssygdomme, der er forbundet med depression.
Du er måske interesseret i: Typer af demens, som ikke er Alzheimers
Nogle tips til at håndtere depressiv pseudodemens
Nogle indledende anbefalinger, som du bør huske på, er følgende:
- Prøv at lave nogle aktiviteter i løbet af dagen. Uanset hvor svært det kan være, og hvor lidt du har lyst til at gøre det, skal du overvinde denne modstand mod aktivitet. Start med enkle, kortvarige aktiviteter, f.eks. at gå en 10 minutters tur hver dag, vaske tøj, etablere hygiejnevaner og læse.
- Prøv at opretholde en rutine for at stå op og gå i seng på samme tid hver dag. Selv hvis du bare har lyst til at blive i sengen hele dagen, skal du forsøge at fortsætte med visse aktiviteter. Hvis du synes, det er for svært, kan du prøve at sætte flere alarmer eller påtage dig nogle forpligtelser, der tvinger dig til at stå op.
- Undgå at bruge stoffer, f.eks. ulovlige stoffer eller alkohol.
- Bed om professionel hjælp. Depression og dens varianter, som f.eks. depressiv pseudodemens, kræver en omfattende tilgang, som ikke kun omfatter medicin. Der findes forskellige typer af psykologiske terapier, der kan hjælpe med processen.
Det er vigtigt, at du ved, at når du udfører disse aktiviteter, vil du ikke få det godt med det samme, og du vil heller ikke nødvendigvis udføre dem lige så velvilligt, som du gjorde tidligere. Det skal du ikke forvente, for det kan være frustrerende.
Husk på, at små skridt hjælper dig med at komme ud af det sted, hvor du er i dag, og gå hen imod det sted, hvor du gerne vil være i morgen.
Du er måske interesseret i: Sådan kan man genkende en fødselsdepression og behandle den
Forstå sundhed som en helhed
Ud over det faktum, at der er mange faktorer involveret, har et af de centrale punkter, der opretholder forvirringen i diagnosen, at gøre med de data, der leveres til fagpersonen. Det er almindeligt, at familiemedlemmer bekymrer sig om kognitive symptomer og lægger særlig vægt på dem og negligerer de følelsesmæssige.
Livskvalitet og velvære er en helhed. Mens vi måske bekymrer os om, at en person ikke kan påbegynde og afslutte en opgave, er problemerne i tilfælde af depressiv pseudodemens begyndt tidligere med andre tegn (tab af interesse, pessimistisk indstilling, modløshed).
I den forstand må vi ikke undervurdere følelsernes rolle. Humøret er en væsentlig komponent for at kunne få et bedre liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rodríguez Palancas, A., García de la Rocha, M., Losantos, R. J., Moreno, J. M., Sierra, I., Fernández Armayor, V., & Martín, A. (2002). Pseudodemencia depresiva:¿ depresión o demencia?. Psiquis (Madr.), 23(4), 155-163.
- Carrasco Perera, J. L., Rodríguez Sánchez, J. M., & Legascue de Larrañaga, I. (2004). Diagnóstico diferencial entre seudodemencia depresiva, demencia frontal y demencia subcortical: estudio de un caso. Actas esp. psiquiatr, 60-64.