Dunning Kruger effekten: Hvorfor sker det?
Dunning Kruger effekten kan muligvis bevise, at man ikke selv kan foretage en objektiv vurdering af ens egne evner, hvis man ser bort fra uddannelsesniveauet. Tror du, at personer med mindre akademisk træning kan bedømme deres egne begrænsninger?
Der sker eksempelvis en forudindtagethed, når en person vælger at selvmedicinere uden at have medicinsk viden. Folk antager irrationelt, at de ved alt om selvmedicinering. Og dem med viden har tendens til at tvivle på dem selv.
Hvad er Dunning Kruger effekten?
Dunning Kruger effekten siger, at en person har det med at overvurdere egne evner inden for et bestemt område, selvom de ikke har nogen særlig viden om emnet. Den siger også, at personer med stor viden om et bestemt emne har det med ikke at stole på sig selv.
Hvordan blev denne teori til? I 1990’erne fik David Dunning og Justin Kruger idéen om at bevise, at inkompetente mennesker ikke er i stand til at vide, at de er inkompetente. Ironisk nok på grund af deres inkompetence!
Det er dog en fejl at anvende denne teori. Det handler ikke om andres inkompetence, men om sin egen inkompetence. Vi må overveje, om vi er klar over vores egen inkompetence i de ting, vi ikke er gode til.
Det er rigtigt, at man kan genkende personer, som ikke er i stand til at se deres egen inkompetence, og som prøver at fremvise sin egen viden. Det er dog ikke muligt at bevise, at personen faktisk ikke er bevidst om sine egne mangler.
Årsagerne til denne adfærd
Denne effekt er, hvad der kaldes en kognitiv bias, og den forhindrer folk i objektivt at evaluere sig selv. Ifølge forfatterne, Dunning og Kruger, opstår fænomenet på grund af en fejl i metakognitionen (evnen til at analysere sin egen indsats).
Præmissen er som følger: Folk med begrænset viden har to problemer. Ikke nok med at de når frem til de forkerte konklusioner og hele tiden begår fejl, men deres egen inkompetence forhindrer dem i at indse det.
Selvværd er en vigtig faktor i en selvtillidsbias, som der ses ved Dunning Kruger effekten. Enhver overlegenhed skjuler faktisk en underlegenhed og selvværdsproblemer.
Derfor vælger folk ofte at lade som om frem for at acceptere, at de ikke ved noget om emnet. Der findes endda personer med høj intelligens, som har en kognitiv bias om deres evner.
Eksempler på Dunning Kruger effekten i hverdagen
Nu vil vi se på nogle hverdagseksempler på Dunning Kruger effekten. Som vi har nævnt, kan alle opleve denne adfærd uanset intelligensniveauet.
1. Samtaler om politik
Politik er et af de emner, hvor folk irrationelt mener, at de kender svarene og sandheden. Det er normalt at høre simple meninger om komplekse politiske emner fra personer, som ingen viden har om det.
2. Medicin og sundhed
Medicinalvidenskaben er et andet område, som folk har det med at simplificere, eksempelvis i form af at fortælle om effektiviteten af visse midler, uden at medregne eksperternes meninger.
På den måde er der dem, som mener, at deres personlige erfaring giver dem viden til at hjælpe andre.
3. Forhold
Vi hører ofte på meninger om, hvad vi skal gøre for at forbedre tingene, når vi taler om problemer i parforholdet med gode venner.
Disse meninger er kun baseret på anekdoter. Men vores venner forsikrer os om, at det er bæredygtige løsninger.
Sådan undgår du det
For at undgå en kognitiv bias skal du vænne dig til at stille spørgsmålstegn ved alle de holdninger, du tager for givet. Start med at stille dig selv spørgsmål, som udfordrer din overbevisning, så du ender med en mere objektiv holdning.
En anden gode måde, at forblive i kontakt med dine egne evner, er ved at opdatere dig selv en gang i mellem. Folk, der holder sig til, hvad de selv har lært, og ikke søger ny information, ender som regel med at overdrive deres egen viden.
Hvad siger studierne?
Den beviselige information om Dunning Kruger effekten siger, at den ikke kan ses som en simpel forklaring på, hvorfor mennesker ikke kan se deres egne fejl. Der findes studier om emnet, men det er en svær effekt at måle.
Visse undersøgelser viser, at mennesker nogle gange hurtigt opdager deres eget besvær ved at forbedre sig på nogle områder. Men fortalere for den oprindelige undersøgelse af Dunning og Kruger bekræfter, at personer med større tillid til egne evner har det med at overse deres begrænsninger.
Det sker, fordi deres selvtillid forhindrer dem i at have selvkritik og at kunne acceptere fejl. I stedet retter de deres virkelighed til.
Sådan håndterer du personer med Dunning Kruger effekten
Man kan sagtens føle sig hjælpeløs, når man er sammen med mennesker med forenklede holdninger om emner, de ikke ved noget om. Men du skal holde dig i ro og huske, at det ikke er dig, der har et problem. Hvis du lader dem påvirke dit humør, giver du dem magten.
Jo bedre du kan acceptere andre menneskers meninger, lige meget hvor vanvittige de måtte være, jo tættere kommer du på et højt niveau af emotionel modenhed. Husk, at ingen er tvunget til at være enig med dig, selvom du har ret.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Zhou, Xingchen, and Rob Jenkins. “Dunning–Kruger Effects in Face Perception.” Cognition 203 (2020): n. pag. Cognition. Web.
- Aqueveque, Claudio. “Ignorant Experts and Erudite Novices: Exploring the Dunning-Kruger Effect in Wine Consumers.” Food Quality and Preference 65 (2018): 181–184. Food Quality and Preference. Web.
- Plohl, Nejc, and Bojan Musil. “Do i Know as Much as i Think i Do? The Dunning-Kruger Effect, Overclaiming, and the Illusion of Knowledge.” Psiholoska Obzorja 27 (2018): 20–30. Psiholoska Obzorja. Web.
- Muller, Alana, Lindsey A. Sirianni, and Richard J. Addante. “Neural Correlates of the Dunning–Kruger Effect.” European Journal of Neuroscience 53.2 (2021): 460–484. European Journal of Neuroscience. Web.
- Schlösser, Thomas et al. “How Unaware Are the Unskilled? Empirical Tests of the ‘Signal Extraction’ Counterexplanation for the Dunning-Kruger Effect in Self-Evaluation of Performance.” Journal of Economic Psychology 39 (2013): 85–100. Journal of Economic Psychology. Web.
