Epilepsi og graviditet: Alt, hvad du bør vide

Det kan indebære nogle risici at have epilepsi og være gravid. Det er derfor ekstremt vigtigt, at kvinder med denne sygdom lærer om, hvordan de kan reducere de risici, der er forbundet med det.
Epilepsi og graviditet: Alt, hvad du bør vide

Sidste ændring: 01 december, 2020

Tro det eller ej, mange kvinder skal håndtere epilepsi og graviditet på samme tid. Denne situation sker faktisk i 3 ud af hver tusinde tilfælde. Det er ikke den mest gængse situation, der findes. Som du kan se, er det dog mere gængs, end du måske går og tror.

Heldigvis øger graviditet ikke rigtig risikoen for epilepsianfald. De fleste babyer med mødre, der har denne lidelse, ender også med at være fuldstændig sunde og raske. Op til 96% af kvinder, der oplever denne kombination, kan faktisk få en naturlig fødsel uden nogen former for komplikationer.

Hvad sker der i graviditeten hos kvinder med epilepsi?

Epilepsi refererer til en neurologisk lidelse, hvor personen lider af store synkroniske udledninger fra deres neuroner. Med andre ord er der elektrisk aktivitet i nerveceller i store områder af hjernen på samme tid.

Det fører ikke altid til anfald, men i nogle tilfælde. Vi bliver nødt til at slå fast, at der er forskel på epilepsianfald og anfaldstilstande. I modsætning til hvad mange tror, går de ikke altid hånd i hånd. Hvad end tilfældet kan være, giver elektriske shock altid plads til et symptom, hvilket i mange tilfælde er en lille lokal bevægelse.

Når man gennemgår en graviditet, er der ændringer i kvindens krop på grund af hormonernes handlinger, især progesteron. Generelt er der ændringer i vævene i kønsorganerne, de reproduktive organer, hjertet og de bløde væv. Vi kan sige, at næsten alle celler er påvirket på en eller anden måde.

Når det er sagt, er der ikke data, der siger, hvor vidt anfald har tendens til at øges eller mindskes under graviditet. Epidemiologiske studier i det henseende konkluderer, at fosteret ikke rigtig påvirker det.

Forskning viser faktisk, at en af de største årsager til problemer under graviditet er mangel på søvn. Det gør en forskel i forholdet mellem epilepsi og graviditet.

Det skyldes, at anfald generelt øges, hvis kvinden ikke sover ordentligt i det sidste trimester. Ingen ved dog med sikkerhed, om det faktisk er på grund af ringe hvile og stress eller på grund af hormonelle ændringer.

Uanset hvad er der problemer med lægemidler, der bliver brugt til at behandle epilepsi. For at en person kan gøre epilepsi tåleligt, bliver de nødt til at tage medicin. Under graviditet er det dog ikke det sundeste at gøre, eftersom graviditet i sig selv ændrer den totale volume af blod, der cirkulerer, samt dets fordeling i kroppens væv.

Scanning af gravid

Epilepsi og graviditet: Administrering af anti-epileptisk medicin

En af de primære bivirkninger ved krampestillende lægemidler er medfødte misdannelser. Dette udgør et dilemma, når det kommer til at pleje og holde øje med graviditeten hos kvinder med epilepsi.

Forskere har sammenlignet forekomsten af misdannelser hos børn med mødre med epilepsi med børn med mødre, der ikke har denne sygdom. Det er sikkert at sige, at de fandt betydelige forskelle. Generelt set opstår misdannelser ved hver 100. fødsel. Hos dem, der får anti-epileptiske lægemidler, er der dog tre gange så stor risiko for misdannelser.

Sandsynligheden for en kompliceret fødsel øges, når moderen tager adskillige lægemidler på recept. Det er en hyppig situation blandt patienter med epilepsi, som ikke reagerer ordentligt på den sædvanlige behandling. Som et resultat af det begynder læger at kombinere forskellige doseringer for at mindske anfaldene.

Derudover har forskning vist, at der er en højere sandsynlighed for, at fosteret har misdannelser, hvis kvinden tager lægemidler såsom valproat og carbamazepin. I dette tilfælde er det mest påvirkede område hos fosteret dets centrale nervesystem.

Det, som læger som regel anbefaler, er at sænke doseringen af antiepileptiske lægemidler under graviditet. Hvis kvinden ikke har haft anfald i mere end 9 måneder, kan de tage meget små mængder af et lægemiddel.

I ethvert tilfælde er det nødvendigt for sundhedsfagfolk eller specialister at godkende denne reducering. Hverken patienten eller familiemedlemmer eller nogen anden uden den nødvendige uddannelse kan træffe denne beslutning. Ellers kan det føre til alvorlige konsekvenser for både mor og foster.

Er der en risiko for anfald under graviditet?

Selvom statistikker ikke rapporterer et klart fald eller øgning i anfald under graviditet, er sandheden, at de sker. Hvis patienten har tendens til hyppige anfald, er der sandsynlighed for, at hun vil fortsætte med at have dem under graviditeten.

Anfaldstilstande indebærer en risiko for både mor og foster. Et af de største problemer er hypoksi (mangel på ilt til væv, mens det står på). Hvis der ikke er nok luft, der når moderkagen, kan funktionen og udviklingen af babyens organer blive påvirket.

Trauma kan også finde sted som en komplikation ved anfald. Det kan selvfølgelig være meget problematisk hos gravide kvinder. Ved at miste bevidstheden under en episode, kan patienten falde og skade sig selv på følsomme områder såsom kraniet eller maven, der nu er stor på grund af livmoderen.

Dødelighedsraten for gravide kvinder med epilepsi er højere end hos resten af de gravide kvinder. Mange af disse dødsfald, som skønnes til at være omkring 3 ud af hver tusinde graviditeter, kommer fra pludselig uventet død ved epilepsi (SUDEP).

SUDEP refererer til uforklaret død hos personer med epilepsi. Ved uforklaret mener vi, at der ikke er nogen kvælning eller skader i nogen forstand. Ingen kender til oprindelsen af dette syndrom. Vi ved dog, at der er risikofaktorer, som man kan handle på for at reducere sandsynligheden for, at det sker.

I bund og grund bør gravide kvinder med epilepsi aldrig sove alene eller på maven. Deres familie og venner bør også lære om førstehjælp i tilfælde af, at de bliver nødt til at hjælpe hende.

Gravid kvinde hviler sig og tænker over forholdet mellem epilepsi og graviditet

Hvad man bør huske om epilepsi og graviditet

Som du kan se, er epilepsi og graviditet en kompliceret kombination. Tingene kan gå godt i sidste ende. Den behandlende læge skal dog holde øje med det igennem hele processen. Foruden det bør kvinden tage alle foranstaltninger for at reducerede risiciene forbundet med det.

Derudover bør man huske, at kvinden kun kan fortsætte med medicin, hvis lægen siger det. Lægen kan tjekke doseringerne og koncentrationen af lægemidlet i kvindes blod for at tilpasse mængderne. Ingen gravid kvinde bør nogensinde selv beslutte sig for at stoppe eller tilpasse sin behandling.

Fødslen bør blive planlagt på forhånd på specialiserede steder med sundhedsfagfolk, der har erfaring indenfor det. Muligheden for kejsersnit er der, og beslutningen bør være at følge en oprigtig dialog mellem fødselslægen og den kommende mor.

Jo bedre kommunikation der er mellem dem, jo sundere og nemmere vil graviditeten være.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Palacio, Eduardo, and Karen Cárdenas. “Epilepsia y embarazo.” Revista Repertorio de Medicina y Cirugía 24.4 (2015): 243-253.
  • García, Ramiro Jorge García. “Situaciones especiales en adolescentes epilépticos: embarazo, parto y lactancia.” Revista Cubana de Neurología y Neurocirugía 2.1 (2012): 47-55.
  • Navarro-Meza, Andrea. “Epilepsia y embarazo.” Acta Académica 47.Noviembre (2010): 251-256.
  • Planas-Ballvé, A., et al. “El insomnio y la pobre calidad de sueño se asocian a un mal control de crisis en pacientes con epilepsia.” Neurología (2020).
  • Battino, D., et al. “Malformaciones en los hijos de embarazadas con epilepsia.” Rev Neurol 34.5 (2002): 476-480.
  • Lallana, Virginia Meca, and José Vivancos Mora. “Fármacos antiepilépticos.”
  • Kochen, Silvia, Constanza Salera, and Josef Seni. “Embarazo y epilepsia en Argentina.” Neurología Argentina 3.3 (2011): 156-161.
  • Pascual, F. Higes, and A. Yusta Izquierdo. “Tratamiento de la epilepsia.” Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado 12.72 (2019): 4232-4242.
  • Vélez, Alberto, Paola A. Ortíz, and Carolina Sandoval. “Problemas de los hijos de madres con epilepsia.” Acta Neurol Colomb 21.1 (2005): 73-81.
  • Velásquez, Mauricio, Alejandro De Marinis, and Evelyn Benavides. “Muerte súbita en epilepsia.” Revista médica de Chile 146.8 (2018): 902-908.
  • Borgelt, Laura M., Felecia M. Hart, and Jacquelyn L. Bainbridge. “Epilepsy during pregnancy: focus on management strategies.” International journal of women’s health 8 (2016): 505.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.