Er det farligt at bruge hair extensions?

Hair extensions udgør en risiko for hårets sundhed uanset typen. Permanente og semi-permanente extensions kan i særdeleshed føre til betydelig skade på håret.
Er det farligt at bruge hair extensions?

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

Hair extensions er en skønhedsteknik, som består af at tilføje sektioner af naturligt eller syntetisk hår til ens eget hår for at forlænge det eller gøre det mere fyldigt. Selvom det er en af de mest populære æstetiske procedurer i verden, indebærer det flere forskellige risici at bruge hair extensions.

Modeller såsom Naomi Campbell har sagt, at deres hair extentions har forårsaget adskillige problemer for deres hår. Alligevel bruger så mange mennesker disse extensions uden at tage nogen forbehold.

Men hvorfor forårsager det problemer? Hvad bør du vide om dem?

Nedenstående vil vi se på det.

Typer af hair extensions

Der er forskellige typer af hair extensions. De er forskellige baseret på måden, de sættes fast i håret eller hovedbunden påPå samme måde afgør teknikken, som specialisterne bruger til at sætte dem fast på, også graden af risiko, de medfører.

Lad os se på dem:

Selvklæbende extensions

Denne type extension kræver en særlig lim, så man kan klistre dem fast i hovedbunden.

De bør sættes fast og fjernes af en frisør, og det lim, de bruger, bør være allergivenligt. Det er dog ikke altid tilfældet.

Flettede extensions

Denne teknik er meget populær, men det er også en af dem, der ødelægger håret mest. Det består af at lave horisontale kroner med meget fine fletninger. Disse gemmes i midten af håret, og disse extensions sys ind i disse fletninger.

Fordelene ved denne type er, at de ikke kræver kemikalier eller varme. Ulempen er dog, at det lægger stor vægt og pres på håret.

Ringe eller hæfteklammer

Disse extensions er semi-permanente og holder mellem to og seks måneder. Ved denne teknik bliver der sat extentions fast i hårlokker ved at bruge ringe eller hæfteklammer.

En ekspertfrisør bør udføre denne procedure. Det kan forårsage stor belastning på håret.

Silikone og keratin

Ligesom med teknikken med selvklæbende extensions består dette af at smelte silikone eller keratin på hovedbunden for at sætte extensions fast i det.

Denne type kræver vedligeholdelse hver tredje eller fjerde måned. Varme, komprimeret luft og ultralyd bliver brugt til at sætte dem fast. De kan dog forårsage belastning på håret.

Hårclips

Denne type er den mindst skadelige. Der sættes en enkelt eller flere clips fast i de lokker af hår, som fungerer som basen for disse extensions. 

Efter du er færdig med dem, kan du tage dem ud, lige så nemt som ethvert andet hårspænde. Generelt bliver de brugt i specifikke situationer og kun i nogle få timer.

Kvinde viser, hvordan man kan bruge hair extentions

Måske denne artikel også vil interessere dig: Du har vasket dit hår forkert hele dit liv

Hvad er de forskellige risici ved at bruge hair extensions?

Ingen type af hair extensions er harmløs, men i ethvert tilfælde er de mest skadelige teknikker dem, som er mere permanente. I det følgende afsnit vil vi forklare de risici, som man udsætter sig selv for, når man bruger disse produkter.

Hårtab forårsaget af at bruge hair extensions

Det er en af de risici, der er til stede ved næsten alle typer af extensions. Eftersom extensions sættes fast i håret, forhindrer de håret i at falde af naturligt. Det kan betyde, at når man fjerner dem, vil der falde store totter af hår af på samme tid.

Kronisk mekanisk irritation

Extensions lægger pres eller belastning på hårsækkene. Over tid forårsager det, at væksten kan hæmmes, og som et resultat af det bliver håret finere.

I mere alvorlige tilfælde forårsager det, at områder uden hår eller “skaldede pletter” dukker op over alt på hovedet. Hvis man stopper med at bruge extensions i tide, så er denne proces genoprettelig. Men hvis ikke man stopper i tide, så er den ikke.

Forringelse

Extensions kan beskadige hårrødderne.  Det reducerer ikke blot hårets glans og vitalitet, men det kan også forårsage kruset hår, svækkelse og endda knækkede hår.

Skader i hovedbunden forårsaget af at bruge hair extensions

Der er tilfælde, hvor extensions forårsager skade i hovedbunden. Det kan endda føre til betændelse i hårsække.

Hvis det sker, vil der opstå nogle røde mærker, som nogle gange er fyldt med pus. De kan blive ømme og klø.

Allergisk reaktion fra hair extensions

Selvom det ikke er særlig gængs, vil nogle personer få allergiske reaktioner fra extensions eller det lim, som extensions sættes fast med.

Hvis det er tilfældet, bør du tage dem ud øjeblikkeligt og tale med en læge.

Nærbillede af slidt hår

Er det en god idé at bruge hair extensions?

Skønhed bør ikke gå ud over helbredet. Af den grund fraråder specialister dem generelt, eftersom hver type udgør en form for risiko. Hvis du beslutter dig for at bruge dem, er det meget vigtigt, at du bruger dem i moderate mængder og kun i nogle situationer.

Nogle gange bruger folk extensions for at dække for en form for pletskaldethed. Uanset hvad skal man være forsigtig, eftersom nogle teknikker kan forværre lidelsen og forårsage betændelse eller irritation af hovedbunden.

Generelle råd siger, at man ikke bør gå længere end til at fordoble længden på ens naturlige hår, så man ikke lægger for stor anstrengelse på ens hår. Ligeledes er det altid bedst at gå til en professionel i en salon for at få råd til, hvilken type extensions der er bedst til ens hår i dens gældende tilstand.

Læs også denne artikel: Hårtab i barndommen: Årsager og typer

Råd til at bruge hair extensions

Hvis du beslutter dig for at bruge extensions, bør du vælge naturligt hår, ikke de syntetiske versioner, eftersom de er meget nemmere at vaske og vedligeholde. Derudover bør du følge en god plejerutine for at reducere de mulige bivirkninger.

Det er ikke en god idé at farve håret, eftersom det kan øge de forskellige risici. Man bør også være forsigtig med at bruge en hårtørrer og børste det forsigtigt.

Hav disse tips i baghovedet!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Restrepo, R. (2010). Anatomía microscópica del folículo piloso. Revista de la Asociación Colombiana de Dermatología y Cirugía Dermatológica, 18(3), 123-138.
  • JIMÉNEZ, M. C., & DE PELUQUERÍA, C. I. C. L. O. F. O. R. M. A. T. I. V. O. PREPARACIÓN DE COSMÉTICOS CAPILARES NATURALES PARA TINTAR Y RECUPERAR EL BRILLO DEL CABELLO, CON ALUMNOS/AS DE FORMACIÓN PROFESIONAL.
  • CABELLO, C. D. C. P. U., DE CABELLO, S. P. C. T., & DEL CABELLO, G. Y. R. G. CUIDADOS ESTÉTICOS PARA EL EMBELLECIMIENTO CAPILAR.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.