Ernæringsmæssig behandling af type 2-diabetes
Ernæringsmæssig behandling spiller en vigtig rolle i behandlingen af type 2-diabetes. Selv om mange faktorer påvirker udviklingen af denne sygdom, er en god kost afgørende for at kontrollere den og forebygge relaterede komplikationer.
Hvad bør du vide om det? Lad os se nærmere på det!
Hvad er type 2-diabetes?
Diabetes mellitus er en kronisk stofskiftesygdom, der viser sig ved glukoseniveauer i blodet, der er højere end de anbefalede niveauer. I det specifikke tilfælde af type 2-diabetes holder kroppen op med at bruge insulin korrekt.
Insulin er et hormon, der produceres af bugspytkirtlen, og hvis funktion er at hjælpe glukose med at komme ind i cellerne og blive brugt som energi.
Blandt risikofaktorerne for at udvikle dette sundhedsproblem er: At have en familiehistorie med diabetes mellitus, alder, fedme og fysisk inaktivitet. Det er faktisk almindeligt, at personer med type 2-diabetes også er overvægtige eller fede.
Hos disse patienter er det gavnligt at reducere mængden af energi i kosten og samtidig opretholde et tilstrækkeligt og sundt indtag af næringsstoffer ved måltiderne for at fremme vægttab. Et vægttab kan medføre fordele for både glykæmisk kontrol og blodtrykskontrol.
Ernæringsstyring ved type 2-diabetes
Da der ikke findes noget ideelt mønster for alle patienter eller en procentdel af makronæringsstoffer, der kan anvendes generelt, vil den mest tilrådelige behandling ifølge den nuværende dokumentation være en fælles plan for mad og fysisk aktivitet, der er ordineret af en professionel. Dette fremgår af forskning offentliggjort i tidsskriftet BMJ.
Ifølge den seneste konsensus fra American Diabetes Association (ADA) bør målene for ernæringsbehandling være følgende:
- Forbedrer parametre for glykosyleret hæmoglobin, reducerer forhøjet blodtryk og kolesterolniveauer.
- Opnå og bevare en sund vægt (til dette punkt er patientens overholdelse og ændring af vaner af særlig interesse).
- Forebygge komplikationer.
Derfor er et af de punkter, der skal tages hensyn til, når sygdommen er diagnosticeret, kostfaktoren.
Kulhydrater
Frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Disse fødevarer bør være den vigtigste kilde til kulhydrat i enhver sund kost, men især for disse patienter. Da de delvist består af fibre, kommer de langsommere ind i blodbanen, og der er ingen høje stigninger af blodglukose.
Desuden øger de mæthedsfornemmelsen, hvilket hjælper med vægtkontrol. Ifølge forskning offentliggjort i tidsskriftet Nutrients synes fiberindtag at have en gavnlig effekt på serumkolesterolniveauet og andre årsager til risikofaktorer for hjertekarsygdomme såsom forhøjet blodtryk.
Derfor anbefaler lægerne et indtag på ca. 26 gram om dagen hos kvinder med type 2-diabetes. Hos mænd med dette sundhedsproblem anbefaler de 28 gram om dagen.
Dette er ikke tilfældet med fødevarer, der er rige på simple kulhydrater, hvor vi ville finde kager, slik, frugtjuice osv. Disse fødevarer er blottet for fibre, og derfor er deres indvirkning på glykæmien større.
Forbruget af fuldkornsprodukter (kornprodukter, der bevarer deres tre dele, kim, klid og endosperm) er blevet undersøgt, og selv om der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at retfærdiggøre en bedre glykæmisk kontrol med indtag af dem, er de blevet sat i forbindelse med et fald i systemisk inflammation og dødelighed.
Læs mere: Fordelene ved at spise fuldkornspasta
Sødestoffer uden kalorier
Selv om undersøgelser hævder, at sødestoffer uden kalorier som sukrin eller stevia ikke ændrer den glykæmiske funktion, kan mange af de fødevarer, der indeholder dem, ændre den glykæmiske funktion på grund af de ingredienser, der anvendes i produktionen af produktet.
Anvendt som sukkererstatning kan de være gavnlige for at reducere forbruget af sakrose eller “hvidt sukker”, selv om forskere skal gennemføre flere undersøgelser for at bekræfte dette.
Ernæringsmæssig behandling: Andre fødevarer
Med hensyn til andre fødevarer er anbefalingerne de samme som for den almindelige befolkning. Hvad angår proteiner, bør de også tilpasses individet.
Anbefalingerne er dog de samme som for resten af befolkningen. Faktisk kunne indtag af proteiner af høj biologisk værdi være forbundet med en forbedring af insulinresponset uden at øge plasmaglykæmien.
Med hensyn til fedt, som i tilfælde af protein, tyder beviserne på, at det ikke så meget er mængden som kvaliteten af proteinet, der er vigtig.
Du bør indtage flere fedtstoffer af god kvalitet (frø, avocadoer, fed fisk osv.) og reducere dem af dårligere kvalitet, som bl.a. findes i forarbejdet kød og færdigretter. Dette er afgørende for en korrekt ernæringsmæssig behandling.
Andre anbefalinger til ernæringsmæssig behandling af type 2-diabetes er bl.a:
- Valg af sunde retter, hvor kulhydraterne har et lavt glykæmisk indeks.
- Kontrol af fødevarer, der er rige på transfedt og mættede fedtstoffer på grund af deres sammenhæng med øget dyslipidæmi.
- Hvad angår fisk, især fed fisk, er anbefalingen den samme som for personer, der ikke lider af diabetes. På grund af dets indhold af omega-3 fedtsyrer anbefaler lægerne at spise fed fisk mindst to gange om ugen.
- For at reducere risikoen for dyslipidæmi anbefaler specialister også at spise fødevarer rige på steroler (normalt beriget), altid som del af en sund kost.
- Moderat forbrug af mejeriprodukter. Fermenterede produkter (såsom yoghurt og ost) synes at være særligt gavnlige i forbindelse med kontrol og forebyggelse af type 2-diabetes.
Du vil måske være interesseret i: Sådan kan man rejse med diabetes
Tips til ernæringsmæssig behandling af type 2-diabetes
Mange patienter med type 2-diabetes er overvægtige eller fede. En tilpasset kostplan er sammen med fysisk træning af afgørende betydning for at reducere vægten og mindske risikoen for komplikationer.
Generelt kan man bl.a. give følgende tips:
- Lav en måltidsfordeling ved hjælp af friske og sunde fødevarer. Tag altid hensyn til patientens præferencer og karakteristika.
- Reducer forbruget af specifikke fødevarer for personer med diabetes. Disse er normalt fiberfattige og rige på fedtstoffer af dårlig kvalitet, så de kan ikke betragtes som sunde fødevarer. Indtag dem kun lejlighedsvis.
- Reducer frit sukker som f.eks. “bordsukker” (sakrose) og fødevarer, der er rige på sukker. Nogle eksempler er kager, bagværk, slik, is, sukkerholdige morgenmadsprodukter og juice. Reducer også færdigretter, færdiglavede saucer osv., da de ud over at indeholde en stor mængde sukker også er rige på transfedt, mættede fedtstoffer og salt. I stedet foreslår vi, at du lærer at lave dine egne madvarer, hvor du fjerner eller erstatter sukker med andre fødevarer. f.eks. sødning med frugt.
- For personer, der tager insulin, skal du insistere på ernæringsundervisning for at afbalancere insulindosis og kulhydratindtag.
- Det er vigtigt at undgå alkohol, da det hos disse patienter kan øge risikoen for at lide af hypoglykæmi. Dette er især vigtigt, hvis de behandles med insulin.
- Med hensyn til salt gælder anbefalingen for den almindelige befolkning også for patienter med diabetes. Vær særlig opmærksom på de personer, der også lider af forhøjet blodtryk. I sidstnævnte tilfælde bør de reducere saltforbruget så meget som muligt. Brug andre smagsgivere som f.eks. krydderier.
Ernæringsmæssig behandling af type 2-diabetes
Ved type 2-diabetes kan man forbedre sin tilstand ved hjælp af en god kost. Ernæringsbehandling af patienter med type 2-diabetes skal være individuelt tilpasset, da den afhænger af den enkelte patients karakteristika.
Generelt bør man dog følge nogle retningslinjer. Nogle eksempler er valg af en god kilde til kulhydrater, udelukkelse af kilder til sukker og transfedtsyrer, moderering af det samlede kalorieindtag osv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Forouhi NG., Misra A., Mohan V., Taylor R., Yancy W., Dietary and nutritional approaches for prevention and management of type 2 diabetes. BMJ, 2018.
- Soliman GA., Dietary fiber, atherosclerosis, and cardiovascular disease. Nutrients, 2019.