Forholdet mellem astma og rhinitis

Der lader til at være et forhold mellem astma og rhinitis. Mange personer oplever dem faktisk næsten på samme tid, og de lægemidler, som læger ordinerer, virker på begge lidelser, eftersom symptomerne er meget ens.

Forholdet mellem astma og rhinitis har været kendt i lang tid indenfor lægevidenskab. Det er ikke ualmindeligt for en patient med astma at vise symptomer på rhinitis i foråret og omvendt.

Men hvorfor findes dette naturlige forhold? For nogle forskere stammer det fra immunsystemet. For andre er forklaringen en lignende form for slimhinde i luftvejene, som deles mellem bronkierne og næsen.

Hvad er rhinitis?

Det er betændelse i slimhinden i næsen. Det kan være en reaktion på adskillige etiologiske substanser, men det endelige resultat er næsten altid en øgning i dets størrelse ved ophobning af væske og betændte celler, som alle er baseret på eksterne substanser eller en intern stimulus.

Der er infektiøs og ikke-infektiøs rhinitis. I det første tilfælde trænger mikroorganismen ind i næsen og inficerer den. Det kan enten være en virus eller bakterie. Kroppen reagerer på koloniseringen og sætter mekanismer i gang for at udskille det indtrængende substans. Det er det, som afgør betændelsen.

Den mest gængse ikke-infektiøse rhinitis er den allergiske type, som oftere finder sted hos patienter med astma. Det ydre substans, hverken en virus eller en bakterie, er en partikel, som immunsystemet genkender som fremmed, så det afviser den. Pollen er som regel en af årsagerne i bestemte sæsoner.

Hvad er astma?

Astmatisk bronkitis er betændelse i slimhinderne i bronkierne med overreaktion i bronkierne. Det betyder, at luftvejene lukker pludseligt og forhindrer den normale strøm af luft foruden den inflammatoriske proces.

Denne lidelse er på listen over obstruktive og kroniske luftvejslidelser. Det udvikler sig i form af akutte episoder på lang sigt. Bestemte udløsere såsom forkølelser og infektioner er mere gængse om vinteren. Det er sæsonen, hvor folk er mest ramt af det.

Læger diagnosticerer som regel lidelsen i en ung alder. Disse børn oplever enten bronkospasmer, når de er fysisk aktive, eller når temperaturerne falder. For det første behandler læger dem med inhalatorer for at evaluere udviklingen af det. Hvis krisen gentager sig, diagnosticerer de efterfølgende astma.

Det er ikke altid lige alvorligt, og dets udvikling er ikke lineær. Der er dermed personer med milde former af denne lidelse, som måske kun har et anfald om året, mens andre går igennem en næsten konstant tilstand at stakåndethed.

Årsager til forholdet mellem astma og rhinitis

Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor patienter med astma ofte lider af rhinitis. Skøn indikerer, at op til 75% af dem går gennem en periode med betændelse i slimhinden i næsen. Omvendt har personer, der diagnosticeres med rhinitis, bronkospasmer i 40% af tilfældene. Lad os se på nogle teorier om denne forbindelse.

Luftforholdene

En af forklaringerne på, hvorfor personer med rhinitis også har astma, er mangel på tilstrækkelig strøm af luft gennem næsen. Der er betændelse i slimhinden, så disse patienter foretrækker at trække vejret gennem munden. Det skyldes, at det forebygger, at luften bliver fugtig og opvarmet.

Når kold luft når bronkierne, har luftvejene derfor tendens til at trække sig sammen, fordi denne strøm bliver identificeret som skadelig. Adskillige videnskabelige studier har afsløret, at blokeringer i bronkierne øges, når det er koldt, for eksempel om vinteren.

Kommunikation mellem slimhinderne

Forskning i begge retninger viser forholdet mellem alle dele af slimhinderne i luftvejene. Det er sandsynligt, at cellerne i bronkierne vil reagere på en måde, hvis en person får allergifremkaldende substanser ind i næsen. Omvendt overkompenserer slimhinden i næsen, når de nedre luftveje trækker sig sammen.

En del af den patofysiologiske mekanisme er i nervekommunikationen og i blodkarrenes reaktivitet. Det er det, som lader til at stå bag astma, der induceres af motion, formidlet af frigivelse af adrenalin og noradrenalin forårsaget af stimuli indenfor sport.

Disse neruotransmittere forbinder astma og rhinitis ved at forårsage en lukning af blodkarrene. Gennem slimhinderne i luftvejene reducerer denne indsnævring blodomløbet og evnen til at reagere på eksterne substanser.

Immunsystemet og forholdet mellem astma og rhinitis

Eosinofile granulocytter er en særlig type af hvide blodlegemer. De har en særlig rolle i at formidle allergiske reaktioner i hele kroppen. Forskere kender faktisk deres rolle i både astma og rhinitis.

Vi går ud fra, at de er ens mekanismer, så det giver mening at formode, at allergiske reaktioner deler den fælles vej for disse celler, og at en øgning af dem i situationer mod eksterne substanser er nøglen.

Substanserne for betændelse er derudover ikke statiske, men de drager snarere nytte af blodomløbet for at kunne bevæge sig. De kan dermed gå fra næsen til bronkierne.

Astma og rhinitis: Ens, men forskellige

Som det sidste kan vi forklare forholdet mellem astma og rhinitis gennem forskellige hypoteser, men det betyder ikke, at de er den samme lidelse. Lægemidlerne, der bruges til behandlingen, er ens, selvom tilgangen ikke er den samme.

Det er essentielt for læger at være i stand til at skelne den ene lidelse fra den anden, så de kan ordinere den korrekte form for behandling. I ethvert tilfælde skal patienter med astma lære at håndtere anfald af rhinitis, eftersom de har en stor sandsynlighed for at blive ramt af det.