Hvad er forskellen mellem diazepam og alprazolam?

Diazepam og alprazolam er stoffer i benzodiazepinfamilien, så de har meget til fælles. Læs videre for at finde ud af, hvordan og hvad de bruges til.

Diazepam og alprazolam er en del af benzodiazepinfamilien sammen med clonazepam, nitrazepam, chlordiazepoxid og andre. De bruges til behandling af forskellige lidelser, herunder depression og angst.

Generelt har de samme egenskaber, selv om der også er forskelle mellem dem. Især er diazepam mere effektivt som et afslappende middel og alprazolam som et anxiolytisk og hypnotisk middel.

Benzodiazepiner kan dog have en række konsekvenser og bivirkninger, hvis de anvendes i længere tid. De anses for at være vanedannende og anbefales derfor til kortvarig behandling. De bør også undgås i kombination med alkohol.

Hvad er benzodiazepiner?

Benzodiazepiner er en gruppe eller familie af lægemidler. De mest almindelige er diazepam, alprazolam, lorazepam, nitrazepam og chlordiazepoxid. De påvirker produktionen af den neurotransmitter, der er kendt som gamma-aminosmørsyre (forkortet GABA).

Når kroppen ikke producerer nok af denne kemiske budbringer – som virker i hele kroppen – opstår der symptomer på angst og nervøsitet. Ved at øge GABA-niveauet i hjernen har disse stoffer imidlertid en afslappende virkning, der fremmer søvn og lindrer angst, uro og stress.

Når benzodiazepinerne er taget, bliver de hurtigt og vidt fordelt i kroppen og når deres højeste niveau inden for en til to timer. Deres halveringstid er 12 til 15 timer. Resterne udskilles derefter via urinen.

Diazepam og alprazolam

Diazepam er et afledt stof af 1,4-benzodiazepin. Dets formel er C16H13CIN20. Det findes i tabletter, som kan være på 2,5, 5, 10 og op til 25 milligram (mg). Der findes også dråber i opløsning til oral indgivelse på 2 milligram pr. milliliter (mg/ml). Det markedsføres under navne som Valium ®, Ansium ®, Aneurol ® og Tepazepan ®.

Ud over det aktive stof, som er diazepam, har tabletterne andre komponenter. Disse omfatter laktose, majsstivelse, tartrazin, karmellosenatrium, povidon, indigotin, kolloid silica, magnesiumstearat, talkum og erythrosin.

Alprazolam er også et lægemiddel, der tilhører benzodiazepinfamilien. Dets formel er C17H13CIN4, som er meget lig diazepam. Det findes også i tabletter fra 0,25 mg til 2 mg. De mest almindelige handelsnavne er Xanax ®, Niravam ®, Trankimazin ® og Tafil ®.

Hvad angår hjælpestoffer, ledsages alprazolam af laktose, natriumbenzoat, mikrokrystallinsk cellulose, majsstivelse, povidon, magnesiumstearat, kolloidal silica, aluminiumoxid, indigotin og andre.

Anbefalede doser

Med diazepam varierer den anbefalede dosis fra person til person. Den bør tilpasses efter behov og patientens karakteristika. Generelt foreslås 2 til 10 mg 2 eller 4 gange dagligt til voksne med angst, muskuloskeletale spasmer, personer i antikonvulsiv behandling og også til symptomlindring under alkoholafvænning.

Der findes særlige doseringer til børn, ældre eller patienter med nyre- eller leverinsufficiens. Der anbefales højst 2 til 2,5 mg en til to gange dagligt, afhængigt af behov og tolerancetærskel. Anvendelsen er dog begrænset til børn under 6 måneder.

For alprazolam skal den mindste effektive dosis bestemmes i forhold til symptomernes sværhedsgrad og patientens respons. Der bør tages hensyn til, om personen tidligere har modtaget psykotropisk behandling eller er ældre.

For begge lægemidler bør dosis øges efter behov. Den bør fortrinsvis indgives om eftermiddagen eller aftenen. Behandlingens varighed bør være så kort som muligt og ikke overstige 12 uger. Udtrapning af medicinen sker gradvist.

Anvendelse af diazepam og alprazolam

Som andre benzodiazepiner øger diazepam og alprazolam GABA-aktiviteten, hvilket giver en generel afslappende virkning og hjælper til behandling af personer med bipolar lidelse, angstlidelser eller andre lignende lidelser.

Især anbefales diazepam til symptomatisk undertrykkelse af angst og nervøs spænding på grund af forbigående situationstilstande. Det bruges også til lindring af uro, rystelser og hallucinationer hos patienter med alkoholafvænning.

Det er også et hjælpemiddel ved krampeanfald og smerter i bevægeapparatet, hvad enten de skyldes betændelse eller traumer. Det kan også bruges til behandling af spasticitet ved tilstande som cerebral parese og paraplegi, atetose og generaliseret stivhedssyndrom.

I mellemtiden anbefales alprazolam også til behandling af generaliserede angsttilstande, især i forbindelse med depression. Det anbefales også til behandling af panikanfald.

Interaktioner af benzodiazepiner

Den beroligende virkning af både diazepam og alprazolam kan forstærkes, hvis de indtages samtidig med alkoholiske drikkevarer. Derfor anbefales det ikke at drikke alkohol, hvis du er i behandling med disse lægemidler.

Derudover er der flere lægemidler, som ikke bør gives samtidig. Forbindelser som cytokrom P450, der hæmmer visse leverenzymer, øger også benzodiazepinernes aktivitet. Til gengæld kan diazepam påvirke den metaboliske eliminering af phenytoin.

Lægemidler, der interagerer med benzodiazepiner, omfatter cisaprid, neuroleptika og antiepileptika, hypnotika, antidepressiva og narkotiske analgetika (opioider).

For alprazolams vedkommende anbefales det ikke at give det sammen med svampedræbende midler (såsom ketoconazol). Det bør også anvendes med særlig forsigtighed, herunder dosisreduktion, hvis du også tager fluoxetin, cimetidin, orale præventionsmidler, diltiazem, makrolidantibiotika, ritonavir eller digoxin.

Bivirkninger

Med benzodiazepiner er et af de største problemer den afhængighed, som patienter kan udvikle efter få ugers brug. Og denne sandsynlighed øges med alderen. Faktisk er der flere eftervirkninger hos ældre voksne.

På den anden side er der også en risiko for at udvikle tolerance med tiden. Det betyder, at din krop “beder” dig om at øge dosis for at opretholde de terapeutiske virkninger.

For det tredje kan ophør med disse lægemidler forårsage abstinenssymptomer, især hvis ophøret foretages pludseligt. Nogle af de symptomer, der kan opstå ved pludselig abrupt brug, er følgende:

• Mavekramper.
• Hyperhidrose.
• Kramper.
• Takykardi.
• Rysten.
• Desorientering og hallucinationer.
• Irritabilitet og nervøsitet.
• Anterograd amnesi.
• Selvmordstanker.

Bivirkninger ved diazepam

Ud over de allerede nævnte kan der være andre bivirkninger forbundet med indtagelse af diazepam. Disse omfatter følelsesmæssig afstumpethed, hovedpine, muskelsvaghed, mavetarmforstyrrelser og ændringer i libido. Undersøgelser har knyttet dysartri til vedvarende brug af diazepam hos ældre voksne.

Bivirkninger ved alprazolam

Afhængigt af dosis, alder, følsomhed og andre faktorer kan alprazolam nedsætte opmærksomheden samt reaktions- og manøvreevnen. Derfor er det ikke tilrådeligt at køre bil eller betjene maskiner, når du tager det.

Kontraindikationer for diazepam og alprazolam

På grund af deres tilstande eller lidelser bør nogle mennesker ikke tage diazepam eller alprazolam. Lad os se på de kontraindikationer, der er fælles for begge:

• Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
• Alvorlig leversvigt.
• Akut vinkellukkende glaukom.
• Myasthenia gravis.
• Graviditet eller amning.
• Posttraumatisk stresslidelse.
• Alkoholisme.

Diazepam bør heller ikke indtages, hvis personen har en historie med medicinafhængighed, søvnapnø syndrom, alvorlig kronisk hyperkapni, arvelig galaktoseintolerance, glukose- eller sakrosemalabsorption eller allergi over for acetylsalicylsyre.

Hvilket er bedst: Diazepam eller alprazolam?

Begge lægemidler har samme virkning, både med hensyn til at mildne visse symptomer og de bivirkninger, de kan forårsage. Derfor er de kontraindiceret i nogle tilfælde.

Der er også forskelle mellem dem. For eksempel har diazepam en tendens til at virke hurtigt og forblive aktivt i længere tid, da nogle af formerne indeholder flere milligram af den aktive ingrediens.

Det kan bruges til behandling af børn og er effektivt mod muskelspasmer og kramper. I modsætning hertil er alprazolam godkendt til panikanfald, men er mere vanedannende.

Hvad angår, hvilket lægemiddel der er bedst eller mest hensigtsmæssigt, vil det blive bestemt af lægen, baseret på patientens karakteristika, tidligere behandlingshistorik og aktuelle omstændigheder. Husk, at begge er psykotrope lægemidler, dvs. at det er følsomme produkter, der kun kan fås på recept.