Forstuvning af knæet: Årsager, symptomer og anbefalinger
En forstuvning af knæet er faktisk et generisk navn for andre mere specifikke skader, der finder sted i dette led. En forstuvning af knæet findes faktisk ikke, eftersom dets behandling afhænger af det skadede ledbånd. Faktisk er det en meget kompleks del af kroppen, især dets bløde væv.
Læger anser det som en forstuvning, når ledbånd bliver strukket mere, end de kan håndtere. De overgår deres grænser, hvilket resulterer i en skade. Det fører til tabet af deres karakteristiske elasticitet.
I tilfælde af knæet kan korsbåndene (som er indeni ledet), de eksterne tværgående ledbånd (på ydersiden) eller de indre tvægårende ledbånd blive strukket.
Årsager til forsvuning af knæet
Forstuvning af knæet kan have forskellige årsager, især hvis vi tager med i overvejelserne, at hvert ledbånd har en særlig mekanisme, som kan blive beskadiget. Korsbåndene bliver ikke beskadiget på samme måde som de tværgående ledbånd.
Atleter er de mest eksponerede, og indenfor hver disciplin er der større eller mindre risiko for at beskadige et eller flere væv. Men som vi alle er klar over, er det også muligt at lide af en skade derhjemme og under ulykker i hverdagen.
Tænk for eksempel på en fod, som bliver fanget under en løs sten, og som et resultat af det vil benet dreje rundt om sig selv. Kontaktsport såsom fodbold indebærer også en højere risiko for skade på korsbåndene.
En anden gængs årsag er frontale sammenstød i trafikulykker, som indebærer at spænde i benene. I tilfælde af de tværgående ledbånd har personer, der dyrker sport såsom rugby, større sandsynlighed for forstuvninger på grund af de skub fra siden, som spillerne giver hinanden.
Læs også denne artikel: Hjemmemidler til at behandle løberknæ
Forskellige grader af forstuvning af knæet
Forstuvning af knæet er klassificeret i grader baseret på, hvor alvorlige de er. Denne klassifikation er gængs indenfor forstuvninger af ledbånd og afgør behandlingen.
Førstegradsforstuvninger
Førstegradsforstuvninger er den mildeste form. Generelt har personen, der lider af dette, tålelige symptomer, som ikke er mere end mild smerte og en smule immobilitet. Det sker, når personen strækker nogle fibre i ledbåndene, men ikke dem alle. Der er heller ingen bristning, så det er usandsynligt, at en hæmatom dukker op i området.
Andengradsforstuvninger
Ifølge traumatologisk klassificering indebærer denne grad af knæforstuvning en bristning, hvor mere end halvdelen af ledbåndet er involveret. Den funktionelle impotens er moderat, og aktivitet kan ikke udføres. Smerten er lammende, så man er tvunget til at hvile.
Tredjegradsforstuvninger
Den mest alvorlige form er bristning af ledbånd. Det er typisk en fuldkommen bristning af et af korsbåndene eller de tværgående ledbånd. Situationen af alvorlig og involverer en operation for at reparere skaden.
Personen kan ikke længere bruge sit knæ, indtil de har hvilet, og det er helet. Hæmatomer kan opstå, hvilket indikerer ødelæggelse.
Symptomer på forstuvning af knæet
Vi kan sige, at smerten er det karakteristiske tegn på disse forstuvninger, uanset hvilket ledbånd der er involveret. Det, der kan variere, er placeringen af ubehaget, og hvor vidt det opstår ved den ene eller den anden bevægelse. Korsbåndene er forbundet med bevægelse frem og tilbage, mens de andre bevægelser er forbundet med de andre ledbånd.
Den funktionelle begrænsning vil afhænge af, hvor alvorligt det er. Ved mildere former kan man fortsætte med at gå, selvom man ikke kan løbe. Ved en andengradsforstuvning er hvile stort set obligatorisk.
Knæet og dets bløde væv kan blive hævede. Dette ændres med stillingen, som personen har. Når de nedre lemmer bliver strukket ud og løftet, bliver væske spredt ud, og takket være tyngdekraften bliver området drænet.
Dette lindrer heldigvis også smerte. På den anden side, hvis personen ikke hviler, øges betændelsen og presser på nerverne og arterierne.
Hæmatomen er varierende. Ledbånd har ikke nogen vaskularisering, så bristningen medfører ikke nogen subkutan strømning af blod, selvom de omgivende væv bidrager til dette. Ved en andengrads- og tredjegradsforstuvning er det gængs at kunne se ændringer i farven på huden på grund af en ekstravasation af blod.
Mulige behandlinger af forstuvning af knæet
Selvom behandlingen af forstuvning af knæ afhænger af de ramte ledbånd, og hvor alvorligt det er, er nogle tiltag ret gængse til alle former:
- Medicin: Smertestillende og anti-inflammatoriske midler bliver ordineret af læger for at lindre symptomer. De løser ikke det primære problem, men de lindrer smerten.
- Hvile: Det er en af nøglerne til hvile. Vi bør hvile leddet for at fremme naturlig heling så vidt muligt. Når der er ødelæggelse, bliver hvile ordineret, mens man venter på en operation.
- Immobilisering: Anvendelse af bandage kan bidrage til genoptagelsen af væske, som blev udvundet, samt til at lægge tryk på knæet for at lindre smerten. I de mere alvorlige tilfælde vælger specialister en stiv gips eller et andet system med eksterne skinner til at sikre stabiliteten. Elastiske skinner til knæene er en god løsning til førstegradsskader.
- Operation: En tredjegradsforstuvning af knæet kræver en operation. Det er nødvendigt for at reparere bristede ledbånd med et indgreb. Kirurgen vil afgøre den bedste teknik til at fremme den efterfølgende heling. Som med enhver anden kompliceret skade er helingen som regel langsom.
Vi anbefaler, at du også læser: 5 naturlige krydderier til at bekæmpe knæsmerter
Heling efter en forsvuning af knæet
Helingsprocessen til et forstuvet knæ går gennem forskellige stadier. Det første er hvile, som er næsten obligatorisk for alle. Patienter bør dog respektere dette for at sikre en udvikling, som vil gendanne deres livskvalitet.
I ethvert tilfælde er det nødvendigt at overveje den langsomme heling for denne skade. En måned er standard, men hvis man har gennemgået en operation, kan det tage dobbelt så lang tid.
Man vil måske være nødt til at vente endnu længere, hvis man tænker på at genoptage krævende sportsaktiviteter, hvilket indebærer en genoptræningsplan, som kan vare mellem tre og seks måneder.
Med hensyn til fysioterapi definerer fysioterapeuten tilgangen. Mekaniske og manuelle manøvrer kan blive udført, eller man kan inkorporere ultralyd og magnetisme. Patienten skal gå til mindst 10 sessioner.
Kan man forebygge disse forstuvninger?
Indenfor sport er forebyggelse af skader under træning et emne, som bliver nævnt i et utal af studier. Sandheden er, at forstuvning af knæet kan forebygges ved at foretage forbehold indenfor motion, opvarmning og udmattelse af muskler.
Der er dog alligevel uheld, der bare er uundgåelige, som navnet antyder. Vi kan reducere risikoen for en ulykke, hvis vi anvender passende fodtøj, men det eliminerer ikke alle risici. For eksempel vil nogen måske løbe ind i os, og så er der ikke noget, vi kan gøre ved det.
Fysisk form er også en form for beskyttelse. Personer med stærke muskler i benene har mindre sandsynlighed for at lide af en forstuvning, fordi disse væv fungerer som stabilisatorer for leddene.
I tilfælde af smerte eller betændelse i knæet rådes der til at gå til en specialist. Man vil måske bemærke en førstegradsforstuvning, når den finder sted, eller den kan udvikle sig langsomt. En tidlig konsultation er en anden form for forebyggelse af, at skaden udvikler sig, og at der opstår yderligere beskadigelse af ledbånd i forhold til den indledende skade.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Olivera, G., M. S. Holgado, and J. Cabello. “Lesiones deportivas frecuentes en atención primaria.” FMC-Formación Médica Continuada en Atención Primaria 8.5 (2001): 307-320.
- Monsalve, Francisco J. “Enfoque del esguince de rodilla.” Enfoque del trauma ortopédico: Primera edición.
- Lustig, S., et al. “Lesiones ligamentosas recientes de la rodilla del adulto.” EMC-Aparato Locomotor 46.2 (2013): 1-19.
- Lucendo Marañés, L., et al. “Lesiones de la rodilla.” Canarias médica y quirúrgica (2012).
- Mazières, B. “Diagnóstico de la rodilla dolorosa no traumática del adulto.” EMC-Aparato Locomotor 47.4 (2014): 1-15.
- Peralta, Albert J. Macías, et al. “Consideraciones frente la gravedad de problemas de esguince en el paciente.” Polo del Conocimiento: Revista científico-profesional 4.5 (2019): 398-410.
- Casero Seguido, Elisabet Wendy. “Vendaje Funcional VS Vendaje Neuromuscular en deportistas que han sufrido un esguince del LLI de la rodilla de grado I.” (2017).
- Pelfort-López, X., et al. “Cirugía de revisión del ligamento cruzado anterior.¿ Uno o dos tiempos?.” Rev Esp Artrosc Cir Articul 27.3 (2020): 233-43.
- Gaibor León, Ivonne Alexandra. Reeducación Funcional Postquirúrgica del Ligamento Cruzado anterior en la Rodilla Derecha. BS thesis. Universidad Técnica de Ambato-Facultad de Ciencias de la Salud-Carrera Terapia Física, 2016.
- Cárdenas Sandoval, Rosy Paola. Modelo computacional y experimental del comportamiento mecánico y biológico de fibroblastos aislados del ligamento colateral de la rodilla expuestos a estímulos biofísicos del ultrasonido. Diss. Universidad Nacional de Colombia-Sede Bogotá, 2019.
- del Valle Soto, Miguel, et al. “Lesiones deportivas” versus” accidentes deportivos. Documento de consenso. Grupo de prevención en el deporte de la Sociedad Española de Medicina del Deporte (SEMED-FEMEDE).” Archivos de medicina del deporte: revista de la Federación Española de Medicina del Deporte y de la Confederación Iberoamericana de Medicina del Deporte 35.1 (2018): 6-16.
- Cardoso, Pedro Gil Guimarães. “Prevenção e Reabilitação de Lesões dos Músculos Isquiotibiais e do Ligamento Cruzado Anterior em Contexto Desportivo.” (2018).
