Franz Kafka: Filosofi og tanker af en glimrende forfatter

Franz Kafka var en tjekkisk forfatter, hvis værker er indrammet af eksistentialismen. Vi analyserer filosofien bag hans tekster.

Franz Kafka var en tjekkisk forfatter, hvis absurde fortællinger med absurde temaer, der afspejler menneskets angst over for det meningsløse i dets eksistens, gør ham til en forløber for den filosofiske eksistentialisme. Lad os se, hvem denne glimrende forfatter var, og hvilken filosofi der ligger bag hans værker.

Franz Kafka: Hans liv og værk

Franz Kafka blev født den 3. juli 1883 i Prag. På det tidspunkt var det en del af det østrig-ungarske kejserrige. Han blev født ind i en jødisk familie med tilknytning til småborgerskabet.

Fra en tidlig alder var Kafka interesseret i at skrive. Han studerede dog jura på universitetet under indflydelse af sin far. Han havde et anstrengt forhold til sin far hele livet igennem. Især på grund af hans anmassende opdragelse og vanskelige temperament.

Han var advokat og udøvede sit erhverv ved Arbejdsskadeforsikringsinstituttet for Kongeriget Bøhmen. Men det, der virkelig gav hans liv mening, var kunsten.

Omkring 1907 begyndte Franz Kafka at skrive sine første historier, mens han arbejdede som konsulent i et forsikringsselskab. I 1912 blev han klar over, at han kunne blive en succesfuld forfatter, så samme år skrev han The Trial og Contemplation (en samling af 18 noveller, der tidligere var udkommet i forskellige medier).

Fra da af helligede han sig at skrive andre værker, såsom Forvandlingen (1915), I fangekolonien (1919), Processen (1923). Han skrev også flere fortællende værker i genren aforistiske lignelser.

I 1917 fik han konstateret tuberkulose, hvilket tvang ham til at opretholde hyppige perioder med rekonvalescens og isolation på forskellige sanatorier, indtil han døde i juni 1924.

Det skal bemærkes, at Kafka kun udgav få noveller gennem hele sit liv. Meget af hans arbejde gik stort set ubemærket hen indtil efter hans død. Kort før sin død bad han sin ven og eksekutor, Max Brod, om at destruere alle sine manuskripter. Han ignorerede ham imidlertid og overvågede udgivelsen af de fleste af skrifterne.

Kendetegn ved værkerne af Franz Kafka

Franz Kafkas litteratur har det særlige kendetegn, at den er kompleks og fuld af symbolik. I hans værker er de mest interessante aspekter de refleksioner, der kommer frem i dem, snarere end deres narrative essens.

Hovedpersonerne er ikke helte

I Kafkas fortællinger ønsker hovedpersonen for enhver pris at flygte fra sin virkelighed, men er ude af stand til at udføre nogen handling, der ville gøre det muligt for ham at overvinde den. Med andre ord er de hjælpeløse karakterer uden et politisk kald til at forandre den verden, de lever i, uanset hvor kvælende den måtte være.

I værker som “The Trial” eller “Forvandlingen” kæmper hovedpersonerne ikke mod det ydre miljø, som de forkaster. Tværtimod ser vi mennesker, hvis handlinger styres af selve det sociale system.

For eksempel synes Gregorio Samsa, hovedpersonen i Forvandlingen, at være mere optaget af, hvordan hans familie skal komme økonomisk videre end af at komme sig over sin nye tilstand. Således bliver behovet for at vende tilbage til arbejdet mere nødvendigt end hans forandring.

Han beslutter sig først for at give op og afslutte sin kamp, da han indser, at hans familie nu kan forsørge sig selv. Dermed kan han opnå den eneste mulige befrielse fra arbejde og sygdom: Døden.

På den anden side kommer alle Hr. K’s (hovedpersonen i The Trial) beslutninger ikke fra hans egen frihed eller beslutning, men skyldes organiseringen af det samme samfund, der tvinger ham til at gå til advokatens hus, til administrationens loftsrum osv.

Tematik om det absurde

Udtrykket kafkask er blevet brugt til at beskrive alt det, der på trods af sin tilsyneladende normalitet er absurd. Kafka rejser den skræmmende mulighed for, at det system, vi lever i, og som vi antager er normalt, i virkeligheden er en absurditet.

I Kafkas værker er virkeligheden brudt sammen, og menneskene må forsøge at ændre deres tilværelse ved at handle normalt.

Derfor har hovedpersonen, der står over for følelsen af at være malplaceret, intet andet valg end at stå op om morgenen for at gå på kontoret (selv om han er blevet et kæmpe insekt), eller at blive underkastet en række bureaukratiske processer uden at vide præcis hvorfor, men fordi loven kræver det.

Fragmentarisk værk

Franz Kafkas værk er også kendetegnet ved at være fragmentarisk. Det betyder, at der ikke er nogen oprindelse eller begyndelse i det. Faktisk er det, der definerer det, at det er umuligt at finde grundlaget.

I The Trial ser vi f.eks. hvordan Hr. K en morgen vågner op med nogle embedsmænd på sit værelse, der informerer ham om, at han er blevet arresteret. Fra da af begynder hans liv at udvikle sig inden for rammerne af en bureaukratisk proces, uden at han overhovedet ved, hvad han er anklaget for.

Gennem hele teksten er K’s rejse tydelig, hvor han leder efter fundamenterne, men konklusionen er indlysende – det er umuligt at finde dem. På samme måde finder vi i Forvandlingen aldrig årsagen til Gregor Samsas forvandling. Han vågner simpelthen op en dag som et kæmpe insekt og dør uden at vide hvorfor.

Refleksion af angst

Kafkas hovedpersoner er ikke helte, der kæmper for at ændre deres kvælende og afvisende verden. Tværtimod er de underdanige og hjælpeløse personer, der giver efter for systemets organisering og lader sig rive med af den angst, som deres virkelighed indebærer.

Dette karakteristiske træk ved det kafkaskiske værk er en afspejling af menneskets angst i en moderne og industrialiseret verden. Den opfatter forfatteren som en enorm mekanisme, der reducerer mennesket til et simpelt tandhjul i dens maskineri, ude af stand til at forstå sin rolle i den og langt mindre til at tyde de love, der styrer den.

I den forstand kan vi sige, at en af Kafkas dyder var at foregribe en følelse, der i dag er generaliseret. En af disse er bekymringen for at blive syg og ikke være i stand til økonomisk at tage sig af andre eller os selv, og en anden er at skulle leve i en verden, hvor staten ikke er på vores side.

Eksistentialismen i værkerne af Franz Kafka

Franz Kafka er blevet betragtet som en af forløberne for de eksistentialistiske strømninger i det forrige århundrede. Især for refleksionen af angsten, når mennesket erkender det absurde og meningsløse i sin egen eksistens.

Over for denne meningsløshed er det sidste, vi bør gøre, at lade os overvælde af logikken i en kvælende verden, som i hvert øjeblik fortæller os, hvordan vi bør leve, hvad vi bør forbruge, og hvordan vi skal forholde os til andre. Det handler om at være ansvarlig for vores egen tilværelse.