5 grunde til, at dine nytårsforsætter mislykkes

Der er flere grunde til, at nytårsforsætter mislykkes. Vi vil i detaljer beskrive de mest relevante, og hvad man kan gøre ved dem.
5 grunde til, at dine nytårsforsætter mislykkes

Sidste ændring: 05 februar, 2023

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor dine nytårsforsætter mislykkes? Nogle få dage før årets udgang er det almindeligt at undre sig over, hvorfor det er så svært at gennemføre – og især at fastholde – de vaner, der giver os mulighed for at foretage positive ændringer. Det anslås, at kun 8 % af folk formår at opfylde dem.

I de fleste tilfælde opretholdes gennemførelsen af nye mål i løbet af januar og februar måned. Herefter falder mange mennesker tilbage i dårlige og gamle vaner. Så det ser ud til, at det er vanskeligere at skabe langsigtede forandringer, end man måske tror. Hvorfor er det sådan? Lad os se nærmere på det.

Grunde til, at nytårsforsætter mislykkes

Forskning, der blev offentliggjort i International Journal of Environmental Research and Public Health, afslørede, at selv om det er populært at sætte nytårsforsætter i mange kulturer, er folk ikke særlig gode til at holde dem.

Der er flere faktorer, der forklarer, hvorfor dine nytårsforsætter mislykkes. At sætte urealistiske mål, at foretage for mange ændringer for pludseligt og at udskyde det er nogle af de mest almindelige årsager. Der er naturligvis nogle strategier til at øge chancerne for succes i det nye år.

Det vigtigste er at begynde at erkende, hvilke handlinger der ikke hjælper, og hvad der kan hjælpe med at styrke disciplinen og konsekvensen, når det gælder om at forsøge alle disse ændringer igen. I denne artikel gennemgår vi årsagerne til fiasko, og hvad du kan gøre for ikke at mislykkes i forsøget.

Vi tror også, at du måske vil være interesseret i at læse dette: Hvordan kan man opbygge en kostplan?

1. At sætte urealistiske mål er den primære årsag til, at nytårsforsætter mislykkes

Husk på, hvad oddsene for at holde nytårsforsætter er. Udgangspunktet for fiasko er at sætte sig mål, der er for svære at nå. Det begrænser ikke kun deres realisering på mellemlang og lang sigt, men bliver også en udløser for frustration.

Når det er sagt, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den nuværende virkelighed, før man sætter sig et mål. For at gøre det skal der stilles flere spørgsmål, f.eks. følgende:

  • Er målene kvantificerbare?
  • Er de bestemt af økonomiske faktorer?
  • Er de begrænset af tid?
  • Kan de opdeles i flere dele?
  • Er det nødvendigt med indgreb fra tredjemand for at nå dem?

Ideelt set bør målene være udfordrende og opnåelige. En god strategi er at fastsætte dem med hensyn til den forventede tid, der er nødvendig for at nå dem. At sætte små, kortsigtede mål er en måde at motivere dig selv til at nå større resultater.

Kvinde med notesbog planlægger for at undgå, at nytårsforsætter mislykkes

2. Foretag pludselige ændringer på meget kort tid

Traditionen med at sætte nytårsforsætter har rødder i den vestlige civilisation, hvor overgangen fra et år til det næste repræsenterer en mulighed for at indføre en ny livsstil. Derfor er januar det rette tidspunkt til at indlede ændringer i din kost og dine rutiner. Problemet? Det kan være overvældende.

Når det drejer sig om mad, gør pludselige ændringer det svært at opretholde kosten på mellemlang og lang sigt. Efter et par uger er der ofte den såkaldte“rebound-effekt“, som udløser madtrang og fører til fiasko, når målet er at tabe sig.

Dette forværres, hvis der påbegyndes en krævende træningsrutine eller gennemføres andre mål på samme tid: Opgivelse af en afhængighed, start på en ny karriere, jobskifte osv.

Husk på, at hvis du tager et skridt ad gangen, øges chancerne for at opfylde målet. Det er lettere at opnå succes, når ændringer gennemføres gradvist, så kroppen og sindet kan tilpasse sig.

Mere end at “nå” et mål handler det om at ændre din livsstil og indføre sundere vaner. Det er det, der gør det muligt at opretholde virkningerne over tid.

3. Ikke at holde styr på dine fremskridt

At man ikke gennemgår fremskridtene med de opstillede mål er også en almindelig hindring for fremskridt. Det er vigtigt at kontrollere ugentligt eller hver anden uge, hvilke fremskridt der er gjort, hvad der kan forbedres, og hvad der kan være til hinder for at nå målet.

Jo mere bevidst du er om processen, jo større er sandsynligheden for, at du er på rette vej til succes. Ved at føre regnskab over de opnåede resultater øges motivationen, og frem for alt kan du udvikle strategier til at løse de problemer, der kan udgøre en hindring.

4. At lade sig dominere af frygt

Som dagene går, forsvinder spændingen ved at gennemføre nye beslutninger. Til gengæld stiger følelsen af frygt. Dette udgør hovedårsagen til selvsabotage. Der kan være frygt for forandring, for at forlade komfortzonen, for fiasko eller for selve succesen.

Frygten er forstærket, hvis der allerede har været en form for fiasko tidligere.

Hvis dette er tilfældet, vil det være afgørende at styrke din selvtillid og dit selvværd. For at gøre dette er det tilrådeligt at lære nye ting, forbedre de færdigheder, du allerede har, meditere og tage vare på dig selv fysisk og mentalt. Hvis dette ikke virker, kan en psykologisk konsultation hjælpe.

5. Udskydelse fører til, at nytårsforsætter mislykkes

Mange nytårsforsætter mislykkes, fordi folk udskyder dem. Flere distraktioner, fastsættelse af en startdato og undskyldninger forhindrer, at man når målet inden for den ønskede tid.

Hvis du virkelig ønsker at nå et mål, hvorfor så vente til mandag eller en bestemt dato? Ethvert tidspunkt er et godt tidspunkt til at starte og komme videre. Mange gange har den opfattede mangel på tid sin oprindelse i dårligt investerede timer. F.eks. at bruge meget tid på din mobiltelefon, videospil eller andre former for distraktion.

Du skal have et klart mål og prioritere de ting, der fører til opfyldelse af det.

Kvinde rækker ud mod vækkeur

Tips til at holde dine nytårsforsætter

En af nøglerne til at holde nytårsforsætter er at sætte mere specifikke mål. Det vil sige, at du ikke bare skal tænke “jeg vil ændre min kost”, “jeg vil motionere mere” eller “jeg vil starte et nyt projekt “, men hvordan disse ændringer vil se ud, den nye rutine, tidsplaner, strategier osv.

Specifik planlægning for hvert mål spiller en vigtig rolle for at vide, hvordan de skal gennemføres på et givet tidspunkt. For at nævne et par eksempler kan du omsætte følgende i praksis:

  • “Jeg vil undgå at indtage sukker og ultraforarbejdede fødevarer” i stedet for “Jeg vil ændre min kost”.
  • “Jeg vil gå i fitnesscenter tre gange om ugen i mindst en time” i stedet for “Jeg vil begynde at motionere mere”.
  • “Jeg vil få engelskundervisning fra kl. 16.00 til 18.00” i stedet for “Jeg vil lære engelsk” .

Uanset hvad målet er, vil det således være lettere at realisere det, hvis man lader det være specificeret. Hertil skal naturligvis tilføjes engagement, disciplin og udholdenhed. For at holde dem flydende skal du huske på, hvad din motivation er, hvor du vil hen, og hvad du har opnået lidt efter lidt.

Ændring af din livsstil vil være afgørende for at nå dit mål. Det er nytteløst at sætte sig mål, hvis dine vaner ikke er i overensstemmelse med det, du ønsker.

Du kan bl.a. være nødt til at omorganisere skemaer, arbejds- og fritidstider, spiserutiner og hvileperioder. Dette er den eneste måde at optimere tiden på.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: 8 strategier til at planlægge tiden bedre

Det er nødvendigt at ændre “alt eller intet”-mentaliteten

Mange gange mislykkes nytårsforsætterne på grund af en “alt eller intet”-mentalitet. Det gør det umuligt at begå fejl og nyde processen, fordi succes begynder at blive målt ud fra en sort-hvid alt-eller-intet-tankegang om “succes eller fiasko“. Husk på, at fiasko ikke er en dårlig ting og er en del af vejen.

Resultater kan tage lidt længere tid end forventet, eller der kan opstå forhindringer, som tvinger dig til at starte forfra. Husk dette, da det er afgørende for at undgå selvsabotage eller afvigelse fra hovedmålet. Du kan gøre det!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Aguilar Cordero MJ, Ortegón Piñero A, Baena García L, Noack Segovia JP, Levet Hernández MC, Sánchez López AM. EFECTO REBOTE DE LOS PROGRAMAS DE INTERVENCIÓN PARA REDUCIR EL SOBREPESO Y LA OBESIDAD DE NIÑOS Y ADOLESCENTES; REVISIÓN SISTEMÁTICA [REBOUND EFFECT OF INTERVENTION PROGRAMS TO REDUCE OVERWEIGHT AND OBESITY IN CHILDREN AND ADOLESCENTS; SYSTEMATIC REVIEW]. Nutr Hosp. 2015 Dec 1;32(6):2508-17. Spanish. doi: 10.3305/nh.2015.32.6.10071. PMID: 26667697.
  • Dickson, J.M.; Moberly, N.J.; Preece, D.; Dodd, A.; Huntley, C.D. Self-Regulatory Goal Motivational Processes in Sustained New Year Resolution Pursuit and Mental Wellbeing. Int. J. Environ. Res. Public Health 2021, 18, 3084. https://doi.org/10.3390/ijerph18063084
  • It’s January 7: Are You Sticking to Your New Year’s Resolution?. (January 7, 2013). Wharton School of the University of Pennsylvania. Available in https://knowledge.wharton.upenn.edu/article/its-january-7-are-you-sticking-to-your-new-years-resolution/#:~:text=Author&text=Nearly%20half%20of%20Americans%20make,the%20Journal%20of%20Clinical%20Psychology.
  • Rössner SM, Hansen JV, Rössner S. New Year’s resolutions to lose weight–dreams and reality. Obes Facts. 2011;4(1):3-5. doi: 10.1159/000324861. Epub 2011 Feb 18. PMID: 21372604; PMCID: PMC6444530.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.