Har du stress eller angst? Læs med og find svar
Nu til dags er der mange ting, der kan bekymre os. Og enhver situation kan gå os på nerverne. Måske er spændingen, man føler, blot stress. Der er ingen grund til panik, hvis utilpasheden er kortvarig. I denne artikel vil vi dykke ned i hvordan det føles når man har stress eller angst.
Angst kan påvirke vores daglige rutine gennem intens bekymring og de forhindringer, det skaber.
For eksempel kan det være meget frustrerende at gå på arbejde, hvis ens arbejde er krævende, og ens chef er meget svær at tilfredsstille.
The Anxiety and Depression Associate of America (ADAA) definerer generel angst som det, personer døjer med, når de oplever bekymring og en voldsom fysiologisk reaktion i mere end seks måneder.
Det er meget almindeligt for personer med denne sygdom konstant at have stress på et højt niveau. Angst er fremkaldt af fejlagtige fortolkninger og forudfattede negative tanker.
Sværhedsgraden af disse situationer gør det svært at finde en diagnose, endda for eksperter. For at vide, om man har stress eller angst, bør man analysere disse ting:
1. Stress eller angst: Konstant bekymring
Det er almindeligt at planlægge ting før en dimission: man bliver nødt til at finde en kjole, de rigtige sko og være sikker på, at man har fuldendt alle de krævede kurser og fag. Det er ikke kun én selv, men det vil også ske for ens børn, bror og søster og alle tæt på en.
Uanset hvad så lider man måske af angst, hvis man har bekymret sig om det i mere end 6 måneder. Dette er kendetegnet ved overdrevet bekymring.
Den første ting, som lægen vil se på, er om personen har det sådan før stressede situationer, og om opførslen varer ved bagefter. Hvis denne opførsel ikke fortsætter, og den kun er kortvarig, så er det sikkert ikke et tilfælde af angst.
For eksempel hvis man skal giftes, og planlægningen går godt, så vil man sikkert kun opleve få øjeblikke med stress. Men hvis man har oplevet disse symptomer før, så kan det betyde, at det er angst, som har brug for øjeblikkelig opmærksomhed.
Læs også:
2. Stress eller angst: Negative konklusioner
Har du tendens til at tænke på det værste, der kan ske? Siger folk, du er en negativ person? Nogle vil måske sige, du er overdrevet forsigtig, mens andre måske siger realistisk.
Hvis disse tanker er ekstreme og vedvarende, så har du angst.
Det er ikke nemt at finde ud af virkeligheden i en situation. Men det kan være en god idé at få en mening udefra. Man bør begynde at blive bekymret, hvis man altid har det dårligt, forventer det værste og ikke er i stand til at nyde de øjeblikke, hvor ingen andre deler ens synspunkt.
Personer med angst tror, at de har så mange fejl, at de er undværlige. De bliver konstant tynget ned, at det, de gør. Og de føler, at de vil bringe skam over familien.
Hvis man er én af de personer, som får en bule i panden og derefter forventer, at man vil få en tumor i hjernen, så har man angst.
Dette mønster af negative tanker bliver kaldt katastrofisk tankegang. Og det er en form for tankegang, som får en til at tænke, at verden gradvist bliver værre.
3. Stress eller angst: Man er betydeligt irritabel
Føler du dig rastløs, udmattet og irritabel? Føler du, det er svært at sove og koncentrere dig? Disse opførsler er forbundet med en række både fysiske og mentale helbredsproblemer.
De er en del af, hvorfor det er så svært at finde en diagnose for angst. De er også en grund til, hvorfor andre personer tager afstand fra en person med angst.
Uanset hvad så er det på tide at få en vurdering fra en ekspert, hvis nogle af disse symptomer er så vedvarende, at de påvirker ens daglige liv, arbejde eller studie.
4. Det er ikke foreneligt med ens planer at få det bedre
Man ved godt, hvad man skal gøre. Og man har tydeligvist hørt de forskellige råd og tips til, hvordan man kommer af med alle former for stress.
Man er klar over, at man bliver nødt til at følge en sund kost og motionere regelmæssigt. Og man kender til de tricks, der kan hjælpe med at lindre stress. Men man finder ikke tid til at følge dem.
Måske er man en meget organiseret person. Men man bliver nødt til at overveje en grundlæggende ting: prioritering.
Ens helbred bør komme først. Og at tage sig tid til at pleje sig selv er meget vigtigere end noget andet. For det kan redde ens liv.
Man bør gøre de ting, som kan få en til at få det bedre:
- Gå ud med venner
- Tilbring tid alene
- Læs
- Motioner dagligt
- Find nye hobbier
- Rejs og lær nye steder at kende
Besøg denne artikel:
5. Når det ikke er op til en selv om man har stress eller angst
Hvis man har prøvet disse teknikker, og man stadig har problemer med stress eller angst, så er det sikkert på tide at snakke med en professionel.
En specialist indenfor kognitiv opførsel er ideelt. Målet er at finde nye måder at tænke på, og hvordan man bør reagere i svære situationer.
I hvert fald kan en psykolog hjælpe med at identificere problemet og den bedste løsning. Hvis det er nødvendigt, vil man blive henvist til en specialist, hvis det er krævet for at løse situationen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Patel, D. S., Roth, M., & Kapil, N. (2011). Stress fractures: Diagnosis, treatment, and prevention. American Family Physician.
- Lang, P. J., & McTeague, L. M. (2009). The anxiety disorder spectrum: Fear imagery, physiological reactivity, and differential diagnosis. Anxiety, Stress and Coping. https://doi.org/10.1080/10615800802478247
- Aweid, B., Aweid, O., Talibi, S., & Porter, K. (2013). Stress fractures. Trauma. https://doi.org/10.1177/1460408613498067
- Chrousos, G. P., & Gold, P. W. (1992). The Concepts of Stress and Stress System Disorders: Overview of Physical and Behavioral Homeostasis. JAMA: The Journal of the American Medical Association. https://doi.org/10.1001/jama.1992.03480090092034
