Ved du, om hjernen kan føle smerte?
Du ved, hvad hovedpine er. Hovedet omfatter dog mange strukturer, herunder hjernen. Så du spørger måske, om hjernen kan føle smerte. Kort sagt, hvilken del af vores krop gør ondt, når vi har hovedpine?
Hovedet omfatter kraniets knogler, huden og musklerne, der dækker det, hele hjernen og de venøse og nervemæssige strukturer, der cirkulerer der. Hjernen er et organ inde i kraniehulen og er derfor blot en del af hovedet.
Hovedpine kan stamme fra flere forskellige kilder. Nogle gange kan lidt træthed eller stress forårsage hovedpine. Andre gange er hovedpinen et tegn på en alvorlig sygdom, f.eks. et slagtilfælde.
For at vide, om hjernen kan føle smerte, skal vi først se på, om der findes smertereceptorer i hjernevævet eller ej. Områder i kroppen uden disse receptorer er ude af stand til at producere smerte.
Hjernen har ikke smertereceptorer
Smertereceptorer kaldes nociceptorer. Det er sensoriske strukturer, der er forbundet med muligheden for at føle noget. Når en stimulus aktiverer en nociceptor, kan man føle smerte.
Nociceptorer findes i forskellige væv, men ikke i hjernen. Når disse receptorer stimuleres, f.eks. når du rører ved en varm overflade, sender de smertesignalet til hjernen gennem rygmarven.
Der findes nociceptorer i den ydre del af vores krop, i huden, og visse organer har dem inde i kroppen. Der er også slimhinder med disse receptorer og væv, f.eks. muskler, der indeholder indre nociceptorer.
Hjernen kan altså ikke føle smerte. Den modtager de oplysninger, som nociceptorerne i hele kroppen sender, og den fortolker dem. Det vil dog ikke være hjernesmerter. Dens nabostrukturer har nociceptorer, f.eks. hjernehinderne.
Da hjernen ikke har smertereceptorer, kan den opereres med lokalbedøvelse, som det sker ved mange neurokirurgiske operationer. Kraniet åbnes, og der arbejdes på hjernen, mens patienten er vågen, da kirurgens indgreb ikke forårsager smerte der.
Hjernen kan ikke føle smerte, men den fortolker den
Som vi har set, kan hjernen ikke føle smerte, men den er ansvarlig for at fortolke de signaler, den modtager fra nociceptorerne i hele kroppen. For nogle neurologer er det korrekt at sige, at hjernen genererer smerte, fordi det i sidste ende er det organ, der fortæller os, at noget gør ondt.
Når en nociceptor registrerer en fysisk, termisk, trykmæssig eller kemisk ændring, der kan være skadelig, giver den besked til hjernen. Informationen går op gennem rygmarven fra receptoren og søger efter en fortolkning i hjernevævet.
Hjernen indsamler dataene og udsender en reaktion, som er betinget af, hvem vi er, dvs. af det, vi har levet og lært. En ordre bliver udarbejdet og udført. Hvis hjernen registrerer en farlig smerte, kan ordren være at fjerne hånden fra varmen, eller at flytte sig, hoppe, løbe eller måske holde ud lidt længere.
Der er mennesker, der træner sig i at udholde smerte, som det kan være tilfældet med boksere. De slag, de modtager, registreres af hjernen for at få erfaring. Efter efterfølgende slag er reaktionen ikke længere den samme, fordi hjernen har været i stand til at akkumulere oplysninger, der gør det muligt for den at træffe bedre beslutninger.
Ikke desto mindre er der grænser for smerte, der går længere end erfaring. Smerte er netop en forsvarsmekanisme , som kroppen har for at advare os mod sundhedsfarer. Et godt smertegenkendelsessystem er det, der holder os i live som art.
Læs mere: Primær og sekundær hostehovedpine
Hvad betyder hovedpine så?
Vi ved allerede, at hjernen ikke kan føle smerte. Derfor er det berettiget at spørge, hvorfor vores hoved gør ondt til tider. Svaret ligger i de andre strukturer i kraniet.
Hovedpine kan have sit udspring i hovedets hud, i hjernehinderne eller i kraniets arterier. Halsmusklerne med en kontraktur i en nakkehvirvel kan også forårsage det. Hjernen fortolker signalerne fra disse strukturer og afgør, om det er smerte eller ej.
Blodgennemstrømning er en hyppig kilde til migræne. Når der er en forstyrrelse i cirkulationen i hovedets arterier eller vener, giver nociceptorer i karrene et signal til hjernen. Derfor er nogle typer migrænemedicin baseret på ændring af vasokonstriktion.
Hjernen kan ikke føle smerte, men det kan vi
At hjernen ikke kan føle smerte betyder ikke, at vi ikke er ude af stand til at opfatte den. Tværtimod forbinder vores hjernevæv os med det ydre gennem smerteopfattelse og fortolker samtidig vores indre miljø gennem nociceptorerne. I sidste ende kan hjernen ikke føle smerte, men det kan vi som helhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Benarroch, M. D. “Canales iónicos en nociceptores.” American Academy of Neurology 84 (2015): 31-42.
- Moreno, Carlos, and Diana M. Prada. “Fisiopatología del dolor clínico.” Guía neurológica 3 (2004): 9-21.
- Bultitude, Janet H., and Robert D. Rafal. “Derangement of body representation in complex regional pain syndrome: report of a case treated with mirror and prisms.” Experimental brain research 204.3 (2010): 409-418.
- González, A. Margarita. “Dolor crónico y psicología: actualización.” Revista Médica Clínica Las Condes 25.4 (2014): 610-617.
- Villar, J. “Cómo investigar en algo tan subjetivo como el dolor.” Revista de la Sociedad Española del Dolor 13.4 (2006): 250-253.
- Romera, E., et al. “Neurofisiología del dolor.” Rev Soc Esp Dolor 7.Supl II (2000): 11-17.
