Lær alt om hjernehinderne

Hjernehinderne fungerer som et fysisk filter, der beskytter mod stød. De beskytter derudover også mod kemiske substanser. I denne artikel vil vi fortælle dig alt om dem!

Hjernehinderne er en grundlæggende del af vores centrale nervesystem. De er et sæt af slimhinder, som indhyller både rygraden og hjernen, hvis primære funktion er at beskytte dem mod bestemte angreb.

Hjernehinderne kaldes også meninges. Det kommer fra det græske ord “meninx”, som betyder slimhinde. Det centrale nervesystem er en af de kropsdele, som har brug for mest beskyttelse, eftersom kroppen takket være det kan udføre alle sine funktioner såsom vejrtrækning.

Hjernehinderne inkluderer dura mater, arachnoid mater og pia mater. I denne artikel vil vi forklare, hvordan de er fordelt, samt deres primære karaktertræk og funktioner. Vi vil også tale om hjernehindebetændelse, og hvorfor det er så farlig en lidelse.

Hvad er hjernehinderne?

Som vi nævnte ovenstående, kræver det centrale nervesystem forskellige mekanismer for at beskytte os. For det første er det beskyttet af knoglestrukturer såsom kraniet og rygraden.

Derudover består det af en række slimhinder, som mest af alt beskytter det mod kemiske angreb eller infektioner: Hjernehinderne. Der er tre hjernehinder eller lag, som er adskilt fra hinanden af rum, som også indeholder vigtige strukturer.

Hvid du begynder fra den yderste del, der er i kontakt med kraniet, finder du dura mater. Det sidder fast på knoglen og danner en form for skillevæg, som opdeler hulrummene i kraniet i forskellige dele. På den måde holder den de forskellige dele af hjernen på plads. Den indeholder også de venøse bihuler.

Arachnoid mater  er den næste hjernehinde, der er placeret i midten af begge. Den har fået sit navn, fordi den ligner et edderkoppespind. Det er det mest skrøbelige og sarte lag. Nedenunder ligger det subaraknoide rum, hvilket indeholder cerebrospinalvæske.

Pia mater er den inderste hjernehinde, eftersom den er i kontakt med hjernen og rygraden. Den dækker hjernen og bliver introduceret gennem furerne og krængningerne, som om den var et tyndt ark, der dækkede det.

Rummene mellem hjernehinderne

Vi har allerede nævnt de subaraknoide rum, som er det, der er mellem arachnoid mater og pia mater. Cerebrospinalvæsken er indeni dette område. Denne væske beskytter det centrale nervesystem, hvor det beskytter mod stød og trykændringer indeni kraniet.

Mellem dura mater og arachnoid mater finder vi det subdurale rum. På dura mater finder vi det famøse epidurale rum. Dette rum er kendt, fordi visse bedøvende midler bliver indsprøjtet i det for eksempel under en fødsel. Dette rum er tilstede i rygraden, men ikke i hjernen.

Hjernehindernes funktion

Som vi allerede ved, er den primære funktion af hjernehinderne at beskytte nervesystemet mod skader såsom trauma. Med andre ord er de ansvarlige for at dæmpe de slag, som det kan modtage. De fungerer dog også som et filter for kemiske angreb.

Hjernehinderne giver derudover også cerebrospinalvæske mulighed for at cirkulere gennem systemet. Foruden den fysiske beskyttelse hjælper denne væske også med at udskille affald produceret i hjernen. Den afbalancerer også det intrakraniale tryk.

Hjernehinderne danner dermed et støtte- og beskyttelsessystem. På den anden side informerer de hjernen om bestemte ændringer i tryk, spænding og smerte, som en skade kan forårsage.

Hvad er hjernehindebetændelse?

Hjernehindebetændelse er en lidelse kendetegnet ved akut betændelse af hjernehinderne. Selvom de fleste tilfælde er på grund af en viral infektion, kan det også være på grund af bakterier eller en svamp. Det kan endda være forårsaget af en kræftfremkaldende proces eller andre årsager.

Problemet med hjernehinder er, at denne betændelse i mange tilfælde kan forårsage hjernekade. Det er faktisk gængs, at det har permanente effekter såsom døvhed eller ændringer af andre sanser. Det kan endda være dødeligt.

Det, som du bør huske, er, at hjernehinderne er grundlæggende beskyttelsesstrukturer i det centrale nervesystem. Det er derfor meget vigtigt, at de forbliver sunde, eftersom en skade kan påvirke funktionen af dette system.