Hjernerystelse: Symptomer, diagnose og behandling

En hjernerystelse er en type skade, som involverer tabet af normal hjernefunktion i en kort tidsperiode.

Ulykker er gængse hos børn, eftersom de har tendens til konstant at løbe, hoppe, lege og klatre. En af de ulykker er en hjernerystelse. En hjernerystelse er forårsaget af et slag i hovedet, som får hjernen til at slå mod kraniet. I denne artikel, vil vi se nærmere på hjernerystelser, symptomerne og hvordan de bliver behandlet.

Symptomerne på en hjernerystelse

Symptomerne på en hjernerystelse kan være diskrete og manifesterer sig måske slet ikke, indtil 24 eller 48 timer efter ulykken. Desværre, er det ofte svært at genkende symptomerne hos spædbørn og små børn, fordi de ikke kan beskrive, præcis hvordan de har det.

Nogle tegn, som kan indikere tegn på chok, er de følgende:

• Problemer med balancen og koordinering. Ustabil gang eller problemer med at udføre simple opgaver såsom at lege med en bold.
• Forvirring.
• Problemer med korttidshukommelsen.
• Mangel på energi.
• Tristhed og overfølsomhed.
• Angst og irritation uden åbenlys årsag.
• Problemer med at falde i søvn.
• At sove for meget eller for lidt.
• Mangel på appetit.
• Overdreven gråd.
• Tab af interesse i deres yndlings aktiviteter.

Hvis dit barn er faldet, og du mistænker, at de har fået en hjernerystelse, men der ikke er nogen symptomer, så er det måske en mild skade, som ikke kræver behandling eller medicinsk evaluering.

Hvis du observerer nogen af de nævnte symptomer nogle få timer senere, så skal du dog tage barnet til lægen eller på skadestuen. De vil være i stand til at afgøre, om behandling er nødvendigt, med nogle få simple tests til at afgøre årsagen til ubehaget.

Tag dit barn med på skadestuen øjeblikkeligt i de følgende tilfælde:

• Vedvarende opkast.
• Kramper.
• Tydelig svimmelhed eller tab af balance.
• Voldsom hovedpine.
• De mister bevidstheden og vågner ikke.
• Barnet er forvirret og genkender dig ikke.
• De vrøvler og har svært ved at tale (i tilfælde af børn, der allerede taler flydende).
• Barnet har synsforstyrrelser: Store pupiller, sløret syn og genkender ikke genstande.
• Der er en hæmatom eller en stor bule på barnets hoved eller hævelse og en varm følelse (især hos babyer).

Diagnose af en hjernerystelse

Det er meget vigtigt at tale med en læge, hvis man har nogen spørgsmål, fordi en hjernerystelse, der bliver diagnosticeret i tide og behandlet korrekt, ikke vil føre til fremtidig skade. 

Hvis man ikke er opmærksom på ens barns symptomer og ikke formår at handle med det samme, så kan chokket dog føre til hjerneskade. Det kan have negative konsekvenser for deres motorik og kognitive og sensoriske udvikling.

En læge vil udføre en grundig evaluering af barnets nervesystem for at kunne diagnostivere denne form for skade. De kan teste barnets balance, koordinering og reflekser. 

Derudover, kan en ordentlig diagnose kræve billedeteknologi såsom en CT-scanning eller MR-scanning for at være i stand til at afgøre graden af involvering af hjernen og de tilstødende strukturer.

Behandling

Behandlingen vil afhænge af, hvor alvorlig skaden er, og de særlige karaktertræk hos barnet. Hvis lægen ikke planlægger indlæggelse, vil de højst sandynligt anbefale pleje derhjemme, såsom:

• Hvile og reducering af alle fysisk anstrengende aktiviteter i en vis periode for at undgå yderligere traumer og forlængelse af bedringsperioden.
• Undgå alle typer af kognitive aktiviteter. For eksempel vil barnet være nødt til at blive hjemme fra skole eller institution, så længe de viser symptomer, så de ikke bliver værre.
• Inkoorporér derefter gradvist disse daglige aktiviteter.
• Barnet vil være nødt til at drikke bestemte mængder af væske og undgå usunde fødevarer.

Post commotionelt syndrom

De fleste børn kommer sig fuldstændig efter en hjernerystelse med ordentlig behandling. De kan dog være påvirket af post commotionelt syndrom i nogle tilfælde.

De primære karaktertræk for dette syndrom er manifesteringen af skadens symptomer, når den forventede bedringsperiode er ovre. Ingen ved, hvorfor symptomerne er længerevarende hos nogle personer. Generelt, er de ikke direkte relateret til, hvor alvorlig skaden er. Så tilfældet af det kan have noget at gøre med flere nylige hjernerystelser.