Hvad er de fem kærlighedssprog?
Hvad er de forskellige kærlighedssprog? Er der kun et? Er kærlighed universelt?
Teoretisering og snak om kærlighed er noget, som folk har gjort i mange år. Der er dog ingen konklusioner om det.
En af personerne, som dedikerede sig selv til at studere kærlighed, er Gary Chapman, som er en parterapeut, der skrev om de fem kærlighedssprog. I sin bog, The Five Love Languages: How to Express Heartfelt Commitment to Your Mate, analyserede han de forskellige måder, hvorpå folk udtrykte denne følelse.
Selvom hver person har sin egen stil og måde at give og modtage kærlighed på, er de fleste personer enige om, at det er meget vigtigt i livet. I mellemtiden foreslår Chapman, at et par kan forbinde på en bedre måde, når hver partner finder deres kærlighedssprog.
Hvad er et kærlighedssprog?
Chapman taler om, at ofte lader par ikke til at forstå hinanden eller taler forskellige sprog, fordi deres kærlighedssprog ikke er det samme.
Han siger også, at folk ofte giver kærlighed på den måde, som de gerne selv vil modtage det. Til dette formål foreslår han, at folk bør identificere, hvad deres kærlighedssprog er, og derefter lære fra sig selv for også at prøve at forstå andres sprog.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Dårlige vaner, der kan tage livet af et forhold
1. Bekræftende ord
Det er et af de vigtigste kærlighedssprog. Ordene, man siger til sin partner for at vise dem, hvor meget man værdsætter dem, eller hvor vigtige de er for en, er spontane til tider og mere gennemtænkte på andre tidspunkter.
Vi bliver nødt til at nævne, at for at de skal have værdi, skal de være oprigtige og baseret på noget, man føler eller tænker. På den anden side er det vigtigt ikke at gå ud fra, at ens partner ved, hvad man føler. Anerkendelse og bekræftelse hjælper med at styrke forholdet.
Vær sikker på, at de ting, du siger, ikke blot er tomme ord. Husk på, at handling siger mere end ord!
2. Kvalitetstid er et af de fem kærlighedssprog
I et samfund, hvor folk følger principper såsom multitasking, og hvor telefoner bliver brugt 24/7, er det endnu vigtigere at give kvalitetstid den plads, den fortjener.
Sandheden er, at ofte når nogen spørger dig, efter at have været til en social begivenhed, hvordan en person, du mødte, havde det, så ved du måske ikke, hvad du skal svare.
Det skyldes, at du ikke er “fuldstændig til stede”. Det er grunden til, at tid bør måles i kvalitet, ikke kvantitet. Brug din tid til fuldstændig at dedikere dig selv til din partner, lyt til dem og del øjeblikke med dem.
3. Gaver
Det er et andet af de fem kærlighedssprog, som Chapman definerede. Forfatteren nævner, at gaven selv ikke er det, der betyder noget, men også indsatsen, som personen gjorde, for at finde og købe den.
Mange personer stiller dog spørgsmålstegn ved, om ordet, gave, er det rigtige. Du ved sikkert, at et forhold fuld af gaver, hvor alle de materielle behov mødes, ikke nødvendigvis indebærer gensidighed eller interesse.
Måske ville det rigtige ord være gestus. Hvis man er opmræksom på og interesserer sig i sin partners smag, kan det få en til at købe noget til dem, hvilket er meget anderledes end at gøre det af ren rutine.
Dermed er det bedst at finde en balance. Det ene bør ikke erstatte det andet. Mange personer anbefaler også at give oplevelsesgaver, som man kan dele.
4. Tjenester er et af de fem kærlighedssprog
Det er alle de handlinger, hvor vi hjælper en anden person ved at gøre dem en tjeneste. For eksempel kan det være at handle ind for sin mor, hvis man ved, at hun kommer sent hjem fra arbejde og er meget træt.
Det er altid vigtigt at tjekke op på det, så man ikke tror, at man gør nogen en tjeneste, men i virkeligheden er bestemte ting forventet i det forhold. For eksempel er rengøring af køkkenet ikke at gøre sin partner en tjeneste, efter de har lavet mad.
5. Fysisk berøring
Et kys, et kram, et klap på skulderen, kærtegn… Forskellige handlinger kommunikerer værdsættelse, ledsagelse og støtte. Men nogle personer er mere fysiske og har brug for at være tæt på. På den anden side værdsætter andre personlig plads.
Foruden at hver person har deres foretrukne kærlighedssprog til at udtrykke eller modtage kærlighed, er det vigtigt at finde en balance mellem dem alle og være klar over kærlighedssproget hos de personer, man holder af. På den måde vil det være nemmere for alle at kommunikere deres følelser.
Vi anbefaler, at du også læser: Otte metoder til at blive forelsket i sin partner igen
Kærlighedssprog: Kærlighed er mere end blot romantisk kærlighed
Du bliver nødt til at huske på, at kærlighed bliver opbygget af VIRKELIGE personer. I stedet for at ty til idealer eller stereotyper bør man derfor basere det på personen, man er sammen med.
Ingen har heller ikke et enkelt kærlighedssprog, eftersom de har tendens til at blive blandet sammen. Man skal også have i baghovedet, at forholdene og personerne ændrer sig over tid, og det er vigtigt at være opmærksom på disse forandringer.
Måderne, man udtrykker kærlighed på, behøver ikke at blive forvekslet med romantisk kærlighed. Kærlighed skal være gensidigt og baseret på respekt som en delikat dans.
Kærlighed har meget lidt med myterne om romantisk kærlighed at gøre, hvilket ikke er nyttigt overhovedet, men i stedet presser og frustrerer folk med krav, forventninger og overbevisninger. Forhold har brug for tid, tålmodighed, viden og en masse kommunikation. Det kan hjælpe at kende sit kærlighedssprog.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Eguiluz, L. R. (2006) Las parejas funcionales que perduran en el tiempo En A. Roizblatt (Ed.), Terapia familiar y de pareja (pp. 517-530). Santiago de Chile: Editorial Mediterráneo.
- Gottman, J. y Silver, N. (2006). Siete reglas de oro para vivir en pareja. Buenos Aires: Editorial Sudamericana S.A.
- Chapman, Gary. The five love languages: How to express heartfelt commitment to your mate. Moody Publishers, 2009.