Hvad er et fibrom i munden, og hvordan påvirker det mundhygiejnen?
Forekomsten af en hård knude inde i munden er normalt en grund til bekymring. Denne vækst kan dog skyldes et fibrom i munden, som er en ret almindelig godartet vækst i munden.
Det er nærmere bestemt en vækst af fibrøst væv, som normalt er forbundet med situationer med konstant og langvarig irritation. Selv om det ikke er alvorligt, er det ikke desto mindre en alarmerende situation. Det er tilrådeligt at konsultere en læge for at få en præcis diagnose. Nogle gange er det, der ser ud til at være en harmløs læsion, ikke så harmløs.
Derfor er det vigtigt for eksperten at vurdere dens karakteristika, oprindelse og andre faktorer, der påvirker dens alvorlighed. Nedenstående vil vi se på, hvorfor de dannes, hvordan de diagnosticeres, og hvordan de behandles. Læs med!
Hvad er et fibrom i munden?
Et fibrom i munden er en godartet tumor, der opstår i mundvævets bløde væv. De kan være både bløde eller hårde klumper af arvæv, der opstår som reaktion på en konstant og vedvarende traumatisk situation.
Det betragtes som en læsion af reaktiv hyperplastisk type, da der er en vækst og forøgelse af volumenet i mundens slimvæv. Der udvikles en form for ardannelse på disse væv på grund af kronisk irritation af området.
Det rammer mennesker i alle aldre, selv om de er hyppigere hos ældre voksne. De kan også forekomme i ethvert område af munden. De er normalt små og har samme farve som den mundslimhinde, hvor de findes.
Derfor er det nogle gange svært at lægge mærke til dem. Men hvis den faktor, der fremkalder dem, fortsætter over tid, kan de vokse, blive meget tydelige og endda irriterende.
Selv om fibromer i munden er det mest kendte navn, kaldes det også for andre navne, f.eks:
- Traumatisk fibrom.
- Fokal intraoral fibrøs hyperplasi.
- Oral polyp.
- Fibrøs knude.
Ofte opdages fibromer i munden på grund af det ubehag, de forårsager.
Årsager til fibromer i munden
Den mest almindelige årsag til fibromer i munden er kronisk irritation. Traumer eller konstant friktion på slimhinden udløser en reaktiv hyperplasi af det væv, der giver anledning til tumoren. Hvis denne stimulus elimineres, forsvinder læsionen.
De faktorer og situationer, der er forbundet med dens forekomst, er de nedenstående:
- Vane med at bide sig i kinderne eller læberne.
- Vane med at sutte på læben eller kinden.
- Trauma på slimhinden ved en knækket, ru eller skarp tand.
- Irritation forårsaget af store aflejringer af tandsten.
- Skrammer forårsaget af ødelagte eller forkert indstillede proteser.
- Skader forårsaget af ortodontiske apparater.
Du bør vide, at – mindre hyppigt – kan et fibrom i munden have en anden oprindelse end irritation. Dette er tilfældet med kæmpecellefibrom eller fibromatose. Det har en tendens til at forekomme oftere hos ældre mennesker og kvinder. Det har også en tendens til at være mere almindeligt hos patienter med hudproblemer, diabetes eller anæmi.
Hvordan ser et fibrom i munden ud, og hvordan påvirker det mundhygiejnen?
Et fibrom ses i munden som en blød til hård, fast knude. De er små i begyndelsen, men vokser i størrelse, hvis irritationen fortsætter. Generelt er de ikke større end 1 til 1,5 cm i diameter.
Den mest almindelige udformning er kuppelformet eller som en fremspringende papel. De kan dog have en lille grundstængel. Hvis de udvikler sig under en uhensigtsmæssig protese, er det desuden almindeligt, at de er bladformede.
I de fleste tilfælde har de samme farve som den mundslimhinde, de er placeret på. Nogle gange kan de dog være lidt lysere eller mørkere i farven, især hvis de har blødt. Efter gentagne traumer kan deres ydre overflade blive ru, skællet eller ulcereret.
De er oftest placeret på indersiden af kinderne, i det område, hvor de øverste og nederste tænder mødes. De kan også være placeret på den indre slimhinde på underlæben, tungens kanter og tandkødet.
Men selv om de normalt er smertefri, forårsager de undertiden ubehag, når man spiser eller taler, især når de er vokset eller kommer i kontakt med tænderne under tygningen.
Diagnose
Når en patient har et fibrom i munden, er det normalt patienten selv, der først opdager det. Tilstedeværelsen af en knude i munden vil få dem til at gå til tandlægen for at få stillet en diagnose. Alligevel kan læsionen også gå ubemærket hen, og det kan være tandlægen, der opdager den ved rutineundersøgelser.
Det er naturligvis tandlægen, der er ansvarlig for at fastslå, hvad det er. Intraoral undersøgelse og tilstedeværelsen af traumatiske situationer i munden vil være med til at mistænke et fibrom.
En måde at bekræfte diagnosen på – og samtidig løse problemet – er at fjerne den irriterende faktor, der udløser den. Hvis læsionen mindskes i størrelse eller forsvinder, når traumet fjernes, er mistanken bekræftet.
Under alle omstændigheder kan tandlægen overveje at tage en prøve eller fjerne læsionen for at foretage en biopsi. Med denne histologiske undersøgelse opnås en præcis og endelig diagnose, og andre lignende tilstande udelukkes.
Hvis tumoren fortsætter efter fjernelse af den irriterende faktor, bør der foretages en biopsi. Dette er især tilfældet, hvis patienten har vaner, der er forbundet med mundkræft, såsom alkoholisme eller rygning.
Differentialdiagnose
Nogle knuder i munden kan ligne et fibrom. Dette er nogle af de læsioner, som tandlægen bør overveje for at stille en differentialdiagnose:
- Neurofibrom: Dette er en langsomt voksende masse, der kan være placeret på tungen eller slimhinden i mundvigen. Den er dog normalt også til stede andre steder.
- Neurilemom: Dette er en tumor, der normalt er placeret på tungen og er ledsaget af smerter.
- Lipom: En tumor, der ligner fibrom, men med en gullig nuance på grund af dens fedtindhold.
- Perifere ossificerende fibromer: Dette er en fokal vækst, der er placeret i tandkødet.
- Fibrosarkom: Dette er en ret sjælden, smertefri, men hurtigt voksende ondartet tumor. Den bliver normalt ret stor og danner metastaser til større organer, f.eks. lungen.
Da det eneste, der kan give en præcis diagnose, er en biopsi, er det vigtigt at udføre denne test og udelukke andre lignende tilstande. Om nødvendigt vil lægen iværksætte en passende behandling af det påviste problem.
Behandling af oral fibrom
Som nævnt vil det i første omgang være nødvendigt at fjerne den irriterende faktor for at behandle et fibrom i munden. Dette kan omfatte flere foranstaltninger, f.eks:
- Tilpasning af en forkert justeret protese.
- Udførelse af en tandreparation.
- Polering af ru tænder.
- Ændring af ortodontiske strenge.
- Afskaffelse af vaner som f.eks. at bide sig i læber og kinder.
Under alle omstændigheder, ud over at kontrollere den traumatiske situation, berettiger nogle tilfælde til kirurgisk excision af læsionen. Fibromet med smalle margener fjernes og sendes til biopsi for at bekræfte diagnosen.
Du skal vide, at på trods af at knuden fjernes med kirurgi, hvis den årsag, der traumatiserer vævet, fortsætter, er det meget sandsynligt, at problemet vil dukke op igen. Derfor er det en grundlæggende del af fremgangsmåden at kontrollere kilden til irritationen.
Hvis slimhinde-traumaet skyldes en knækket eller forfalden tand, vil det være en del af løsningen at reparere den. Skarpe kanter på fyldninger, proteser eller tænder bør poleres eller restaureres for at undgå at gnide mod de bløde dele af munden.
For proteser, der bevæger sig, er løse eller traumatiserer de bløde væv, vil det være nødvendigt at finde en erstatning eller reparere dem. Hvis personen bærer apparater, der gør ondt, bør de genmonteres eller dækkes med ortodontisk voks for at stoppe med at skade munden.
Det kan være nødvendigt at ændre vaner
Vanen med at bide tænderne sammen, bide i kinderne eller sutte på læberne kan være den sværeste at kontrollere. Når denne vane er relateret til stress og angst, kan en kombination af skinner, psykologisk rådgivning og meditations- og afslapningsteknikker hjælpe.
Hvis patienten har en vane med at sutte i det hul, som en manglende tand efterlader, er udskiftning af den manglende tand en god måde at undgå denne vane på.
For at fremme lindring af fibromer er det nødvendigt at fjerne den irriterende faktor. Derfor vil tandlægen først vurdere årsagen.
Find ud af mere: Lindring af tandpine: Fem hurtige hjemmemidler
Oral fibroid-kirurgi
Tandlægen kan beslutte, at fjernelse af læsionen er den bedste mulighed for at behandle problemet. Dette er en simpel procedure, som kæbekirurgen udfører ved at bedøve det berørte område.
Fibromet fjernes derefter med en lille sikkerhedsmargin ved hjælp af en skalpel, elektroskalpel eller laser. Til sidst syes snitstedet. Helingen er normalt hurtig, så patienten kan genoptage sine daglige aktiviteter så hurtigt som muligt.
Den eneste behandling eller retningslinjer efter behandlingen er:
- Vedligeholdelse af mundhygiejne og skånsom udførelse af den i nærheden af det behandlede område.
- Spise en blød og kold kost i et par dage.
- Undgå varmekilder og motion.
- Ikke at ryge.
Det væv, der fjernes ved operationen, sendes til patologen med henblik på en præcis rapport om læsionstypen. Efterfølgende overvågning for at vurdere sagens udvikling og vævenes genopretning vil være nødvendig. På dette stadium vil tandlægen kontrollere, om læsionerne eller det traume, der forårsagede deres opståen, eventuelt vender tilbage.
Forebyggelse af dannelsen af et fibrom i munden
Den bedste måde at forebygge, at der opstår et fibrom – eller at det ikke opstår igen, hvis man allerede har fået fjernet et – er at overvåge munden nøje. Ved at være opmærksom på tilstandene i mundhulen kan du begrænse de situationer, der kan skade slimhinderne og fremme fremkomsten af disse knuder.
At passe på din mund med ordentlig hygiejne og besøge tandlægen regelmæssigt er to grundlæggende faktorer til at forebygge dem. Det er også vigtigt at undgå skadelige vaner som f.eks. at tygge på kinderne.
Hvis det er nødvendigt, vil regelmæssige kontrolbesøg hos tandlægen hjælpe med at opdage læsioner af større betydning i tide. Når det er sagt, er det vigtigt at opsøge en tandlæge, når vækster vokser i størrelse eller er vedvarende.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rocafuerte-Acurio, M. A. (2019). Fibroma traumático en cavidad oral–una revisión. Revista KIRU, 16(1).
- Mauri-Obradors, E., Estrugo-Devesa, A., Jané-Salas, E., Viñas, M., & López-López, J. (2017). Oral manifestations of Diabetes Mellitus. A systematic review. Medicina oral, patologia oral y cirugia bucal, 22(5), e586.
- Gnecco-Goenaga, B., Viola-Rhenals, M., & López-Arrieta, Z. (2014). Fibroma osificante periférico. Revista Ciencias Biomédicas, 5(1), 130-133.
- Gonzales, C. J. P., Abreu, J. A., & Chong, J. C. P. (2020). Fibrosarcoma del adulto. Revista Cubana de Otorrinolaringología y Cirugía de Cabeza y Cuello, 4(3).
- Centeno, A., Danielo, C., Campana, R., & Orozco, M. A. (2010). Tumores malignos de boca. Med Cutan Iber Lat Am, 38(6), 221-228.
- Sánchez Solórzano, G. A. (2019). Resección quirúrgica de fibroma traumático en la cavidad oral (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
- Dutra, K. L., Longo, L., Grando, L. J., & Rivero, E. R. C. (2019). Incidence of reactive hyperplastic lesions in the oral cavity: a 10 year retrospective study in Santa Catarina, Brazil. Brazilian journal of otorhinolaryngology, 85, 399-407.
- Zambrano, T. B. S., Mendoza, N. B., & Bazurto, M. R. N. (2020). Fibroma reactivo lateral de lengua: Presentación de un caso clínico. Revista Científica Especialidades Odontológicas UG, 3(2).
- Cobos, M. R. (2015). El fibroma traumático como lesión hiperplásica común de la boca: reporte de un caso. Ciencia y Salud virtual, 7(1), 81-87.
