Hvad er FODMAP diæt helt præcis?
Har du en lidelse i tarmene? Det kan hjælpe med at mindske dine symptomer og endda eliminere dem, hvis du følger en FODMAP diæt. Generelt, invovlerer denne kost at undgå bestemte typer fødevarer, der er svære at fordøje.
Vil du gerne vide, hvad det er, og hvordan det kan hjælpe dig? Så læs med her!
FODMAP diæt
FODMAP diæt er promoveret af forskere fra Monash University i Australien. Dette akronym står for “fermenterbare oligosakkarider, dissakarider, monosakkarider og polyoler”. Det skyldes, at disse hører til en gruppe af kortkædede kulhydrater, som tarmene har svært ved at optage og nogle personer kan simpelthen ikke fordøje dem.
Hvad er formålet med denne kost?
Grundlaget for denne type kost begrænser fødevarer, der fører til bestemte symptomer i tarmene, såsom:
- Hævelse af maven.
- Smerte i den nedre del af maven.
- Luft i maven.
- Diarré.
- Udspiling af maven.
- Hæmmede tarmbevægelser.
Du kan også bruge denne kost til at forbedre problemer såsom:
- Irritabel tyktarm.
- Irritabel tarmsyndrom.
- Colitis ulcerosa.
- Crohns sygdom.
Du vil måske også være interesseret i: Er det godt at spise færre kulhydrater?
Hvad er FODMAP diæt?
Komponenterne i FODMAP er til stede i fødevarer, der indeholder, fruktose, laktose, fruktaner, galaktaner og polyoler, hvilket primært er de følgende:
- Hvede, rug, løg og hvidløg er rige på fruktooligosakkarider.
- Bælgfrugter indeholder galaktooligosakkarider.
- Mejeriprodukter (primært mælk) indeholder laktose.
- Honning, sirup, æbler og andre frugter indeholder fruktose.
- “Light” produkter indeholder som regel sødemidler.
- Pærer og blommer indeholder polyoler (sorbitol, xylitol, maltitol og mannitol).
Typer af fødevarer, der er rige på FODMAP, som man bør undgå:
- Korn såsom brune ris, havre, byg, rug, hirse og fuldkorn.
- Bælgfrugter såsom bønner, kikærter, ærter, bønner og linser.
- Grøntsager såsom hvidløg, artiskokker, aubergine, broccoli, løg, rosenkål, blomkål, asparges, salat, peberfrugt, porrer, rødbeder og svampe.
- Friske og tørrede frugter, såsom kirsebær, blommer, hindbær, jordbær, æbler, ferskener, melon, solbær, vandmelon, pærer, vindruer, oliven, abrikoser, tranebær, figner, avocadoer, kakifrugt og mango.
- Nødder, såsom mandler, cashew, hasselnødder, jordnødder, valnødder, kastanier, pinjekerner, græskarfrø og pistacienødder.
- Mælk og mejeriprodukter.
- Forarbejdet kød.
- Pølser og pålæg.
- Raffineret sukker.
- Drikkevarer såsom kaffe, øl, alkohol, sodavand, te, vin, frugtjuice.
- Naturlige sødemidler, såsom sukker, fruktose, agavesirup, ahornsirup og honning.
- Kunstige sødemidler, såsom erythritol, lactitol, maltitol, mannitol, sorbitol og xylitol.
Læs også denne artikel: FODMAP-kostplanen: Derfor skal du prøve den
Hvordan bør det implementeres?
Der er tre faser til at impelementere en FODMAP diæt:
- Begrænsningsfasen varer som regel mellem 6 og 8 uger og handler om at undgå alle de fødevarer, der er rige på FODMAP. Det er for at forbedre problemer med mavetarmkanalen.
- Under reintroduktionsfasen, introducerer man langsomt de typer af fødevarer, man undgik i den første fase. Det er for at afgøre tolerancen for hver person. Den fase varer som regel mellem 8 og 12 uger.
- Når reintroduktionsfasen er ovre, kan man personliggøre sin kost for at bevare variationen af fødevarer og undgå unødvendige begrænsninger, mens man bevarer kontrollen over sine symptomer.
Hvad er dets fordele?
Som vi nævnte ovenstående, er denne type kost anbefalet til at behandle sygdomme i tarmene. Det har mange beviste fordele for personer, der er ramt af irritabel tarmsyndrom, ifølge et studie udgivet i Gastroenterology. Det skyldes, at det kan mindske dets symptomer med 76%.
Generelt, forbedrer det symptomerne for denne tilstand og mindsker irritation og smerte i maven ved at mindske de fermenterbare enzymer i tarmbakterier. Det hjælper også på luft i maven og normaliserer hyppigheden af tarmbevægelser.
Det forbedrer også symptomer relateret til fordøjelsen hos patienter med en funktionel tarmforstyrrelse og personer med lidelser i mavetarmkanalen.
84% af patienter i et studie viste en forbedring i deres symptomer forbundet med fordøjelsen, når de holdt sig til denne diæt. Efter reintroduktionsfasen, kunne 80% af patienterne tolerere hvede, samt sødmælk, over 70% kunne tolerere bælgfrugter og to portioner frugter fattige på fruktose, i samme måltid.
Der er mange sundhedsmæssige fordele ved denne diæt, men den har også nogle ulemper. Vær derfor forsigtig med den, hvis du lider af forstoppelse. Det skyldes, at denne kost er fattig på fibre og kan forværre dine symptomer.
Du skal derfor arbejde sammen med en ernæringsekspert eller diætist, eftersom det er en meget streng diæt, der kræver gradvis reintroducering og tilpasning af indtaget af bestemte fødevarer.
Tal med din læge for at få mere information.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lobach AR., Roberts A., Rowland IR., Assessing the in vivo data on low/no-calorie sweeteners and the gut microbiota. Food Chem Toxicol, 2019. 124: 385-399.
- Barret JS., How to institute the low-FODMAP Diet. J Gastroenterol Hepatol, 2017.
- Rovira Vila N., Ibañez Solano P., Angós Musgo RJ., Ibañez Betés MT., et al., Pacientes con trastorno funcional intestinal: eficacia de una dieta baja en FODMAPS para el tratamiento de los síntomas digestivos. Nutr Clin Diet Hosp, 2016. 36 (1): 64-74.
