Hvad er forsinket udløsning egentlig?

Forsinket udløsning er en seksuel dysfunktion, der karakteriseres ved, at manden ikke kan få udløsning. Det kan ske både med en partner og ved egen stimulering. Lidelsen rammer omkring 1,5 af hver 1000 mænd.
Hvad er forsinket udløsning egentlig?
María Belén del Río

Bedømt og godkendt af biolog, læge María Belén del Río.

Sidste ændring: 28 marts, 2023

Forsinket udløsning er problemer med at få udløsning på trods af fuld erektion, opstemthed og tilstrækkelig stimulans. Selvom det også kan forekomme under onani, er det meget mere almindeligt under samleje.

Lidelsen kan give et utilfredsstillende sexliv og give problemer i parforholdet. Derfor er det vigtigt at gå til en læge så hurtigt som muligt. Herunder vil vi kigge på de ting, der kan føre til dysfunktionen, hvordan diagnosen stilles, samt den rette behandling.

Årsagerne bag forsinket udløsning

Bekymret mand med partner i seng

Forsinket udløsning kan skyldes psykiske og fysiske problemer eller visse substanser. I de fleste tilfælde sker det via en kombination af de første to.

Psykiske årsager

Seksuel nydelse hænger tæt sammen med en persons mentale sundhed. Derfor kan en persons sexliv blive påvirket, hvis personen er stresset, bekymret eller lider af et andet psykisk ubehag. Herunder vil vi kigge på de mest almindelige psykiske årsager ved forsinket udløsning:

  • Angstlidelser, stress og depression.
  • Forvrænget kropsbillede.
  • Lavt selvværd.
  • Traumatiske seksuelle oplevelser.
  • Problemer med sexpartner – mangel på tiltrækning eller frygt for ikke at leve op til forventningerne.
  • Onanivaner. Onani ved pornografi, der er svært at gengive som par, kan svække tilfredsstillelsen.

Fysiske årsager

Nogle af de fysiske årsager ved forsinket udløsning kan være:

  • Neurologiske årsager. Nerveskader ved hjerteanfald, skader på rygsøjlen eller forskellige neuropatier.
  • Fødselsdefekter, som påvirker det mandlige forplantningssystem.
  • Hormonforstyrrelser. Lavt niveau af stofskiftehormoner eller testosteron.
  • Betændelse i urinrøret.

Farmaceutiske årsager

Følgende stoffer kan forsinke udløsning:

  • Antidepressiv medicin. Specielt SSRI’er (lykkepiller).
  • Angstdæmpende medicin.
  • Medicin mod forhøjet blodtryk.
  • Krampestillende medicin.
  • Euforiserende stoffer som alkohol, amfetamin osv.

Diagnose af forsinket udløsning

  • Klinisk historik. Analyse af patientens kliniske historik kan klarlægge lidelsens årsager uden behov for en fysisk undersøgelse. Hvis årsagen er farmaceutisk, bør problemerne forsvinde, når patienten stopper behandlingen.
  • Blodprøver for at se efter tidligere, uopdagede tegn på hjertesygdomme, diabetes eller lavt testosteronniveau.
  • Urinanalyse for at opdage mulige infektioner i urinrøret, som kan forårsage forsinket udløsning.
  • Fysisk undersøgelse. En grundig undersøgelse af de mandlige kønsorganer, som kan omfatte palpation og test af følsomhed.

Behandling af forsinket udløsning

Kvinde i terapi

Behandlingen afhænger af de underliggende årsager. Hvis det skyldes en bestemt type medicin, bør patienten stoppe eller nedtrappe behandlingen, eller skifte den ud med en anden. Men hvis grunden er fysisk, kan det løses med medicin. Hvis årsagen er psykisk, er der brug for god psykisk behandling.

Medicinsk behandling

Lige nu er der ingen specifik medicin til behandling af forsinket udløsning. Som regel bruger læger medicin, som har til hensigt at behandle andre lidelser. Nogle eksempler er:

  • Amantadin. Et stof, der oprindeligt skulle behandle Parkinsons.
  • Buspiron. Et angstdæmpende middel.
  • Cyproheptadine. Et antihistamin til behandling af allergi.

Psykisk terapi

Afhængigt af om problemet stammer fra problemer i parforholdet eller mentale problemer, er der behov for psykisk behandling.

I tilfælde med lav sexlyst eller problemer i parforholdet kan man gå i sexterapi med en ekspert i mental sundhed, som guider behandlingen mod en forbedring af kommunikationen og den følelsesmæssige intimitet.

Hvis problemet er af psykisk afstamning, såsom depression, angst, et forvrænget kropsbillede eller lav selvtillid, vil lægen henvise til den behandling, som bedst kan løse problemet, så patienten igen kan nyde et godt og sundt sexliv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Quesada Vázquez, A. J. (2002). Trastornos del funcionamiento sexual en pacientes diabéticos. Revista Cubana de Medicina General Integral (Vol. 18). 1999, Editorial Ciencias Médicas. Retrieved from http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0864-21252002000400005
  • García Gutierrez, E., Aldana Vilas, L., Lima Mompó, G., Espinosa Riverón, M. del R., Castillo Castillo, C., & Felinciano Álvarez, V. (2005). Disfunción sexual masculina y estrés. Revista Cubana de Medicina Militar (Vol. 34). Centro Nacional de Información de Medicina Militar. Retrieved from http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0138-65572005000100005

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.