Hvad er hjernetåge, og hvordan kan jeg behandle det?

Hjernetåge er en tilstand, som endnu ikke er anerkendt af lægerne, men som rammer millioner af mennesker verden over på grund af flere forskellige årsager.

Bedømt og godkendt af sygeplejerske Leidy Mora Molina.

Skrevet af Luis Rodolfo Rojas Gonzalez

Sidste ændring: 11 november, 2022

Har du nogensinde gået hen til køleskabet og glemt, hvad du skulle hente? Føler du dig mere distraheret end normalt? Måske oplever du “hjernetåge”. Selv om der ikke findes nogen officiel medicinsk definition, kan det henvise til en række symptomer, der påvirker folks kognitive behandling.

Millioner af mennesker lider af denne tilstand rundt om i verden, så den er mere almindelig, end du måske tror. Faktisk viser forskellige undersøgelser, at op til 32 % af folk kan lide af hjernetåge efter at have lidt af COVID-19 uden selv at bemærke det.

Mange mennesker har en tendens til at forveksle denne tilstand med Alzheimers og nogle psykiatriske manifestationer. Men hjernetåge har afgørende forskelle i forhold til disse sygdomme, og vi vil se nærmere på dem for at rydde enhver forvirring af vejen.

Symptomer

At føle sig overvældet med daglige opgaver er et af de vigtigste symptomer på hjernetåge.

Folk, der lider af denne tilstand, beskriver ofte symptomerne med nogle få meget enkle ord: “Jeg har svært ved at tænke”. Oftest føler folk sig mere glemsomme end normalt og kan endda beskrive sig selv som mere distraheret. Andre symptomer, der manifesteres, omfatter følgende:

• En følelse af langsom tænkning.
• Forvirring over ord midt i en sætning.
• Følelse af at være overvældet af daglige opgaver.
• Let distraheret.
• Følelser af forvirring, uorganiserethed og åndsfraværende.

Hjernetåge påvirker forskellige regioner i nervesystemet, især dem, der er relateret til udførelse af aktiviteter, planlægning og organisering af information. Nogle specialister forveksler det med de tidlige stadier af demens. Denne tilstand øges dog ikke i intensitet med årene.

Årsager til hjernetåge

Hjernetåge er en tilstand, der har flere årsager, lige fra sygdomme, der påvirker hjernen, som f.eks. systemisk lupus erythematosus til stress. I den forbindelse har specialister ikke været i stand til at fastslå de specifikke årsager til tilstanden. Nogle tilstande, der kan forårsage den, omfatter følgende:

• Kronisk stress.
• Mangel på søvn.
• Jetlag.
• Indtagelse af visse former for medicin.
• Kroniske tilstande som kræft eller multipel sklerose.
• Mangel på B-kompleks vitaminer.
• Overdrevent koffeinindtag.
• Fordøjelsesproblemer som f.eks. cøliaki og Crohns sygdom.

I de seneste år er hjernetåge også blevet forbundet med kognitive forringelser efter COVID-19. Flere undersøgelser har vist den kognitive svækkelse og vedvarende træthed, som folk lider under efter sygdommen.

Andre nyere undersøgelser viser også, at de vanskeligheder med at tænke, der er karakteristiske for tilstanden, forekommer i forbindelse med hormonelle ændringer. Nogle kvinder kan opleve hjernetåge under graviditet eller overgangsalderen.

Hvordan diagnosticeres det?

Det første, man skal bemærke, er, at hjernetåge ikke er en diagnose i sig selv. Specialister foretrækker at bruge udtrykket “kognitiv svækkelse” for at stille en mere præcis diagnose. Lægepersonalet skal foretage en fuldkommen undersøgelse for at stille diagnosen og fastslå årsagen til problemet.

Den diagnostiske proces er ofte lang og vanskelig. Test til måling af eksekutive funktioner ved psykisk sygdom er ofte nyttige. Blodprøver kan også hjælpe med at identificere andre årsager til kognitiv svækkelse, f.eks. søvnapnø og multipel sklerose.

Inflammation og øget immuncelleaktivitet bidrager også til hjernetåge. Derfor er analyse af faktorer som D-dimer og ferritin nyttige i forbindelse med diagnosen. Begge inflammatoriske markører observeres i både blod og cerebrospinalvæske.

Behandling af hjernetåge

Da hjernetåge ikke er en sygdom i sig selv, er behandlingen af den meget vanskelig. Specialister anbefaler at udføre handlinger, der hjælper folk til at leve med problemet og tilpasse sig det. Blandt de vigtigste anbefalinger, der gives, skiller følgende sig ud:

• Lave noter med gøremål.
• Indstille alarmer, så du ikke går glip af vigtige aftaler.
• Tage regelmæssige pauser, når du laver lange projekter.
• Holde styr på de daglige aktiviteter.
• Afsætte dage, hvor man tænker mere klart, til mere komplicerede opgaver.

Andre anbefalinger er fokuseret på at opretholde en sund livsstil. Tilstrækkelig hvile og daglig motion er nogle af de mest almindelige. Begge aktiviteter bidrager til at øge koncentrationsevnen og dermed forbedre hjernetåge.

Nogle mennesker har fundet lindring ved at tage medicin mod visse tilstande som f.eks. opmærksomhedsunderskud og hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD). Det anbefales dog under ingen omstændigheder at tage disse typer medicin uden lægens tilsyn.

Hvornår skal man gå til lægen?

Hjernetåge er en tilstand, der ændrer mange områder af livet for de mennesker, der lider af den. Selv om der vil være nogle få dage med klarhed, kan de ramte have tilstanden i uger eller endda måneder.

Ideelt set bør folk opsøge en læge, når problemet varer i mange dage uden intervaller med klarhed. Der bør også søges lægehjælp, når hjernetåge dramatisk forstyrrer de daglige aktiviteter. Inden da er det muligt at forsøge at følge ovenstående anbefalinger for at kontrollere tilstanden.