Hvad er en kraniotomi, og hvornår er det nødvendigt?
Flere tilstande kan påvirke hjernefunktionerne, og udførelse af en kraniotomi er ofte den eneste mulige løsning. Denne operation er vigtig, da hjernen er kontrolcenteret for alle kroppens funktioner.
En kraniotomi er et kirurgisk indgreb, der består af at fjerne et segment af kraniet for at blotlægge en del af hjernen. Fjernelsen af knoglen er midlertidig, og kirurgen vil sætte den på plads igen, inden operationen afsluttes.
Det skal naturligvis udføres af en neurokirurg, som bestemmer størrelsen af snittet afhængigt af problemet. Et af de vigtigste formål med denne procedure er fjernelse af hjernetumorer.
Hvad er formålet med en kraniotomi?
Denne procedure er velegnet til patienter med strukturelle og andre typer af ændringer, der påvirker hjernens korrekte funktion. Dens hovedformål er at reparere enhver eksisterende abnormitet uden at påvirke de kortikale funktioner.
En kraniotomi giver således adgang til hjernen for at fjerne eller reparere noget. Desuden er det en ret kompleks og delikat procedure, og nogle mennesker frygter den. Ikke desto mindre er succesraten for den ret høj.
Kraniotomi versus kraniektomi
Folk forveksler ofte “kraniotomi” med en anden lignende procedure ved navn “kraniektomi”. Sidstnævnte er imidlertid en permanent fjernelse af et segment af kraniet. Det vil sige, at lægerne ikke sætter den fjernede knogle tilbage på plads efter endt operation.
Det primære formål med en kraniektomi er at give mere plads til hjernen, når der er en betydelig inflammatorisk proces som f.eks. intrakraniel hypertension. Denne ændring har flere årsager, f.eks. blødninger, infarkt og traume.
Tilstande, der kræver en kraniotomi
En af hovedårsagerne til at udføre denne operation er tilstedeværelsen af en hjernetumor. I disse tilfælde viser undersøgelser, at det at lade visse dele af hjernen forblive aktive under indgrebet hjælper med at bevare alle vigtige funktioner. En kraniotomi kan også være løsningen på følgende tilstande:
- Aneurisme eller dilatation af hjernearterier.
- Subdurale, epidurale og intracerebrale hæmatomer.
- Hjerneabsces.
- Medfødte arteriovenøse abnormiteter.
- Læsioner i hjernehinderne.
- Kraniebrud efter traumer.
Før operationen
Forberedelsen til indgrebet er ret streng, da det er temmelig invasivt. Først skal lægen bestille flere forskellige laboratorieprøver for at finde ud af, om de kan udføre operationen med succes.
Patienterne skal normalt vaske hår med en særlig antiseptisk shampoo natten før kraniotomien. Dette er for at mindske risikoen for infektion. Desuden skal de springe alle langsomt fordøjelige fødevarer over på operationsdagen. I nogle tilfælde anbefaler lægerne også, at man barberer hele hovedet eller i det mindste klipper håret meget kort.
Specialisterne kan angive andre forudgående foranstaltninger, afhængigt af den underliggende patologi. For eksempel kan en person være nødt til at suspendere forbruget af visse lægemidler op til en uge før proceduren. De skal også undgå at drikke alkohol og ryge.
Når patienten og familien kommer ind på hospitalet, skal de underskrive en række dokumenter, og en sygeplejerske forklarer hele proceduren. Desuden vil anæstesiologen give oplysninger om generel anæstesi og dens mulige bivirkninger.
Hvordan foregår proceduren?
Generelt kan denne form for operation vare mellem tre og fem timer, selv om det hele afhænger af den tilstand, der behandles.
Når patienten er inde på operationsstuen, lægger han eller hun sig på operationsbordet, og sundhedspersonalet installerer en intravenøs slange, et blærekateter til at tømme blæren og generel bedøvelse.
Når bedøvelsen begynder at virke, vil sundhedspersonalet fjerne alt hår fra området og rengøre det. Lægen skærer derefter hovedbunden op med en skalpel og borer små huller med et specielt bor. Til sidst skærer de det ønskede knoglesegment ud med et kraniotomværktøj.
Den hårde ydre hjernehinde, der hedder dura, vil være synlig og skal skæres op for at blotlægge hjernen efter fjernelse af knoglen. Lægen vil derefter bruge en række små instrumenter til at komme rundt i hjernen. Han eller hun vil også få brug for linser med særlig forstørrelse.
Efter at have repareret hjernens abnormitet skal specialisten omhyggeligt fjerne alle instrumenter og sy duraen sammen. Derefter placerer de det ekstraherede knoglesegment tilbage i sin oprindelige position og fastgør det til kraniet med titaniumplader og skruer.
Genopretningsprocessen efter en kraniotomi
Personer, der bliver opereret, kommer normalt ind på en opvågningsstue, hvorefter det medicinske personale overfører dem til intensivafdelingen, når de vågner op og virker stabile.
Sundhedspersonalet skal sikre sig, at der ikke er yderligere hjernetilstande. Alle personer, der gennemgår denne operation, har normalt ondt i halsen og kvalme i de første dage, og det kan lindres med medicin.
Flere undersøgelser viser, at hovedpine også er hyppig efter operationen, især i de første dage. Denne hovedpine forekommer på samme side som indgrebet, men forbedres efter et par uger. Opioider, antiinflammatoriske lægemidler og smertestillende midler kan mindske ubehaget.
Hospitalsopholdet varierer fra to dage til to uger. Desuden skal patienterne deltage i en opfølgende lægekonsultation to uger efter operationen. Den samlede genopretningstid varierer mellem en og fire uger.
Mulige risici og komplikationer
En kraniotomi er en ret delikat operation, og der kan derfor forekomme komplikationer. Først og fremmest er der dem, der er forbundet med alle typer operationer, f.eks. reaktioner på medicin, åndedrætsbesvær og blødninger.
Desuden har denne operation særlige risici og komplikationer, hvoraf de hyppigste er ændringer i hjernefunktionen. I den forbindelse kan der forekomme ændringer i tale, hukommelse og koordination.
Alt dette skyldes mulige hjerne- og nerveskader, som normalt opstår i forbindelse med fjernelse af en tumor. Andre hyppige komplikationer er:
- Muskelsvaghed.
- Kramper.
- Cerebrovaskulær sygdom (CVD).
- Koma.
- Blødning, infektion eller hjerneødem.
Livsstil og anbefalinger
Resultater og prognose efter en kraniotomi varierer. De er dog gunstige i de fleste tilfælde. Operationen kan påvirke en persons livsstil, især i de første uger efter operationen.
I denne henseende er det vigtigt at få tilstrækkelig hvile, begrænse anstrengelser og gennemgå passende fysioterapisessioner, indtil man er fuldt restitueret. Alle patienterne bør dog forbedre deres livsstil og vedtage sundere vaner.
En procedure med en høj succesrate
En kraniotomi giver adgang til hjernemassen, hvilket gør det muligt at løse flere hjernetilstande. Det er den bedste løsning til aneurismer og multiple tumorer, da det giver mulighed for at reparere ændringen, samtidig med at der genereres mindst mulig skade.
Denne procedure har et stort antal mulige komplikationer, men fordelene opvejer risiciene. Som altid er det vigtigt at informere lægen om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kobyakov GL, Lubnin AY, Kulikov AS, Gavrilov AG et al. Awake craniotomy. Zh Vopr Neirokhir Im N N Burdenko. 2016;80(1):107-116.
- Rocha-Filho PA. Post-craniotomy headache: a clinical view with a focus on the persistent form. Headache. 2015 May;55(5):733-8.
- González-Darder JM. Historia de la craneotomía [History of the craniotomy]. Neurocirugia (Astur). 2016 Sep-Oct;27(5):245-57.
- Shimizu T, Aihara M, Yamaguchi R, Sato K et al. Large Craniotomy Increases the Risk of Minor Perioperative Complications in Revascularization Surgery for Moyamoya Disease. World Neurosurg. 2020 Sep;141:e498-e507.
- Morales-Valero SF, Van Gompel JJ, Loumiotis I, Lanzino G. Craniotomy for anterior cranial fossa meningiomas: historical overview. Neurosurg Focus. 2014 Apr;36(4):E14.
- Kennion O, Holliman D. Outcome after craniotomy for recurrent cranial metastases. Br J Neurosurg. 2017 Jun;31(3):369-373.
