Hvad er metafysik? Det fortæller vi dig her

Metafysik er en af de grundlæggende grene af filosofien. Den har givet anledning til en række begreber om os selv og den virkelighed, der omgiver os.

Skrevet og kontrolleret af filosof Maria Alejandra Morgado Cusati.

Sidste ændring: 22 februar, 2023

Metafysik beskæftiger sig ud over empirisk forskning også med aspekter og begreber, der transcenderer erfaringen (såsom værens natur, sjælen, Gud, kausalitet og den frie vilje). Disse overvejelser hører til metafysikken.

Metafysik er et vanskeligt begreb at definere. Det er en disciplin, hvis studieobjekter har muteret gennem historien. Man kan dog sige, at det er den mest grundlæggende gren af filosofien.

Hvad studerer metafysik?

Metafysikken studerer nogle af de grundlæggende begreber, hvormed vi forstår verden, f.eks. begreberne enhed, væren, eksistens, objekt, egenskab, relation, kausalitet, tid og rum. Her kan man spørge, hvordan naturvidenskabsmænd adskiller sig fra metafysikere.

Undersøger naturvidenskab ikke, hvad der er i verden, og hvordan den er struktureret? Hvis det er tilfældet, hvilken rolle er der så tilbage for metafysikken?

Forskellen er, at naturvidenskabsmænd baserer deres analyse på observation, eksperimenter, måling og beregning. Metafysikere baserer dem på refleksion. Dette betyder dog ikke, at metafysikken ignorerer resultaterne af den empiriske forskning, men går langt videre end den.

Faren er, at ethvert forsøg på at gå længere end erfaringerne ender i nonsens. Dette er også i overensstemmelse med Ludwig Wittgenstein og de logiske positivister, som hævdede, at alle metafysiske udsagn er meningsløse.

Metafysikken består af flere grene:

• Ontologi: Studiet af væren.
• Naturlig teologi: Studiet af Gud gennem rationelle metoder.
• Rationel psykologi eller filosofi om mennesket: Studiet af menneskets sjæl eller sind.
• Filosofisk kosmologi: Studiet af rummets og tidens natur.

Metafysik gennem historien

For bedre at forstå metafysik er det vigtigt, at vi tager hensyn til, hvordan den har udviklet sig gennem tankens historie. Lad os se nærmere på det.

Metafysik i antikken

Allerede fra filosofiens begyndelse i Grækenland, med de såkaldte præsokratiske filosoffer, kan vi værdsætte forsøgene på at forstå hele universet ud fra et unikt og universelt princip. I dette tilfælde betragtes Parmenides fra Elea (6.-5. århundrede f.Kr.) som grundlæggeren af ontologien, da han for første gang anvendte begrebet væsen/enhed i abstrakt form.

Ligeledes er Sokrates’ moralfilosofi, Platons idéteori og Aristoteles’ undersøgelse af de første årsager til metafysikken. Det er dog værd at nævne, at ingen af disse forfattere brugte ordet i deres postulater.

Udtrykket tilskrives den første systematiske redaktør af Aristoteles’ værk, Andronikos fra Rhodos. Han antog, at de fjorten bøger, som han grupperede ved stagiritten, på grund af deres indhold skulle placeres efter “fysik”. Derfor brugte han præfikset “meta” (hinsides).

Metafysik i middelalderen

I middelalderen forsøgte skolastikerne at forene den gamle filosofis tradition med den religiøse doktrin (muslimsk, kristen eller jødisk). Med udgangspunkt i neoplatonismen satte middelalderens metafysik sig for at erkende “det sande væsen” og Gud på grundlag af den rene fornuft.

I denne forstand var de centrale temaer i middelalderens metafysik forskellen mellem jordisk væsen og himmelsk væsen, læren om det transcendente og beviserne for Guds eksistens. Augustin af Hippo og Thomas Aquinas betragtes som repræsentanter for middelalderens metafysik.

Metafysik i moderniteten og samtiden

Med modernitetens indtog ændrede mennesket sin måde at opfatte sig selv og virkeligheden på. Med den europæiske oplysningstid dukkede nye fortolkningsteorier om tilværelsen op, hvilket udvidede metafysikkens undersøgelsesområde.

Ifølge den tyske filosof Christian Wolff er den moderne metafysik opdelt i generel eller ontologi og speciel metafysik. Sidstnævnte er underopdelt i tre grene:

• Naturfilosofi (også kaldet kosmologi).
• Filosofi om mennesket.
• Naturlig teologi.

I samtiden kommenterede og kritiserede nogle filosoffer som Nietzsche åbent metafysiske studier. Heidegger reviderede den imidlertid under påskud af at gentænke den fra dens udformning.

Emner, som metafysik behandler

Metafysikken begyndte som et studie af de første årsager og af væren som væren (ontologi). Selv om den endte med at behandle andre spørgsmål om virkeligheden, såsom Guds eksistens, det menneskelige sinds natur eller rum-tid.

Den ydre verdens virkelighed

Er der en ydre verden? Hvis der findes en, giver sanserne så pålidelige oplysninger om den? Hvis de gør det, ved mennesket så, eller kan det komme til at vide, hvordan den er? Og hvis det kan, hvad er så kilden eller grundlaget for denne viden?

Forholdet mellem sind og krop

Mennesker synes at have to meget forskellige slags karaktertræk: Fysiske, f.eks. størrelse og vægt, og mentale, f.eks. at føle smerte eller tro, at Rom er hovedstaden i Italien. Der findes mange teorier om eksistensen af og forholdet mellem fysiske og mentale karaktertræk.

I den ene yderlighed findes idealisterne, som benægter eksistensen af fysiske egenskaber. På den anden side findes behavioristerne og de eliminative materialister, som benægter eksistensen af mentale egenskaber.

Spørgsmålet om eksistens

Selv om metafysikere har haft meget at sige om forskellige tings eksistens (Gud, sjælen, en ydre verden), har de sagt mindre om selve eksistensen, om indholdet af eksistensbegrebet eller om betydningen af ordet eksistens.

De har udforsket nok til at muliggøre en taksonomi af teorier om eksistens. En sådan klassifikation kan være en liste over parvis af modsatrettede eller modstridende teser om naturen.

Persistens gennem tiden

Nogle mener, at en ting varer ved gennem tiden, hvis den eksisterer i mere end ét tidsøjeblik. Fordi persistens indebærer, at den samme genstand eksisterer i mere end ét øjeblik, kalder vi det ofte identitet gennem tiden.

Nogle filosofiske problemer i forbindelse med persistens eller identitet gennem tiden har mere at gøre med selve identiteten end med tiden. Andre har med selve tiden at gøre.

I det andet tilfælde kan teorier eller forklaringer på persistens opdeles i to brede typer: Teorier eller forklaringer, der er baseret på den opfattelse, at tid er meget lig rum, og teorier eller forklaringer, der er baseret på den opfattelse, at tid og rum er fundamentalt forskellige.

Metafysik er en del af filosofien

Metafysik er en af de grundlæggende grene af filosofien. Den har givet anledning til en række begreber om os selv og den virkelighed, der omgiver os, som har hjulpet os med at forstå og give mening til det, der eksisterer.

Gennem historien har mange filosoffer og tænkere imidlertid betegnet den som mystisk, da den har en tendens til at beskæftige sig med begreber, der ikke har nogen empirisk eller verificerbar konnotation. Hvad mener du så om metafysik?