Hvad er plasmatransfusioner?

At donere plasma er en simpel handling, som hjælper med at behandle forskellige lidelser. Hvordan kan man gøre det? Hvem får gavn af plasmatransfusioner? Vi vil forklare mere her.

Plasmatransfusioner er blevet meget populære de seneste år. Hvad er plasma? Det er den gennemsigtige, let gullige væske, som ikke indeholder blodlegemer.

Plasma er næsten 55% af den totale volume af vores blod. Den anden del består af celler såsom røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. I denne væske er der mange proteiner såsom albumin, der udfører meget vigtige funktioner i kroppen.

Selvom mange personer ikke indser det, kan plasmatransfusioner behandle mange lidelser såsom blødning og forbrændinger. I denne artikel vil vi forklare, hvad denne procedure består af, og hvorfor den er så vigtig for at donere blod.

Hvad er blodplasma?

Som vi allerede har nævnt, er plasma væsken i blodet, som kombineres med blodlegemer, både de røde og de hvide, og blodplader. Når de to dele adskilles, ligner plasmaen en gennemsigtig væske.

Plasma er næsten 90% vand. Resten af dets komposition er dog en blanding af proteiner og mineralsalte, som er essentielle for, at kroppen kan fungere ordentligt.

For det første indeholder det immunoglobulin, som er den del af immunsystemet, der hjælper med at beskytte mod infektioner. Der er derudover også albumin, som er en molekyle, der er ansvarlig for at transportere bestemte substanser til vævene.

På samme måde er det vigtigt at bemærke, at plasma også indeholder koagulationsfaktorer. Det er det, som hjælper blodet med at begynde at størkne, når der er en blødning et sted i kroppen.

Hvordan fungerer plasmatransfusioner?

Plasmatransfusioner er faktisk meget simple procedurer. Der skal først være en donor. Hvis du ønsker at donere, skal det være en oprigtig og uselvisk handling. Her vil sygeplejersken tage blod fra donoren, hvor processen som regel varer mellem 30 og 45 minutter.

Efter blodet er blevet taget, bliver blodlegemerne adskilt fra plasmaen. De gemmer og opbevarer væsken derefter. Når det kommer til donationer af plasma alene, kaldes det plasmaferese.

Det sidstnævnte adskiller sig fra at donere blod, da blodlegemerne bliver ført tilbage i donorens krop, og kun plasma udvindes. Helingsprocessen er derudover kortere, og man kan endda donere hver 15. dag.

Det er også vigtigt at bemærke, at for at udføre en plasmadonation skal donoren og modtageren have den samme blodtype. Det skyldes, at i plasma er der proteiner, som kan få kroppen til at afvise det donerede blod.

Hvad er det til?

Der er mange grunde til, at læger udfører plasmatransfusioner. Det er for eksempel, når nogen har lidt af forbrændinger eller en alvorlig ulykke, hvor plasmatransfusioner hjælper blodet med at genvinde den tabte volume.

Eftersom plasma har størknende faktorer, gør denne teknik det derudover muligt at stoppe blødningen hurtigere. Det er faktisk især nyttigt hos personer, der lider af sygdomme såsom hæmofili, der er forårsaget af mangel på nogen af disse faktorer.

Det anvendes også i levertransplantationer. Teknikker er dog blevet udviklet, hvor man kun bruger de molekyler, der er nødvendige, i stedet for at introducere al plasmaen. Det kaldes blodprodukter.

For personer med hæmofili kan de størkningsfaktorer, som personen har brug for, for eksempel allerede blive overført. Selvom plasmatransfusioner er en sikker teknik, har det flere ulemper, end hvis man blot overførte blodprodukter.

Det, vi skal have i baghovedet, er, at plasmatransfusioner er simple procedurer, som kan redde mange liv. Det er derfor vigtigt, at vi alle er klar over, at ved at lave en simpel donation, kan vi hjælpe mange personer.