Hvad er et subduralt hæmatom, og hvorfor opstår det?

Et subduralt hæmatom kan gå ubemærket hen, da det opstår mellem hjernens overflade og dens ydre belægning.

Et subduralt hæmatom er en ophobning af blod mellem hjernens overflade og dens ydre belægning, der er kendt som dura mater. Dets forekomst kan forårsage forskellige komplikationer, som kan føre til døden, hvis de ikke behandles.

For at opdage et subduralt hæmatom er det nødvendigt med en CT- eller MR-scanning. Men hvis man er opmærksom på visse symptomer, kan man også få mistanke om dets tilstedeværelse:

• Sløret tale og manglende evne til at udtale ord korrekt.
• Problemer med balancen og problemer med at gå.
• Hovedpine med kvalme og opkastning.
• Krampeanfald eller tab af bevidsthed.
• Svaghed eller følelsesløshed i ekstremiteterne.

Det er bedst at gå til lægen eller op skadestuen så hurtigt som muligt, hvis man står over for et af disse symptomer. Et subduralt hæmatom er en nødsituation, der skal behandles hurtigst muligt.

Årsagerne til et subduralt hæmatom

Vi har allerede set de symptomer, der advarer os om tilstedeværelsen af et subduralt hæmatom. Men vi vil nu vende vores opmærksomhed mod de mulige årsager, der kan føre til det.

Alvorlig hovedskade

En af de vigtigste årsager er en alvorlig hovedskade. På grund af en trafikulykke, et fysisk overfald, et fald, hvor vi har slået hovedet, eller en arbejdsulykke kan vi have gjort meget mere skade, end vi troede.

Subdurale hæmatomer, der er opstået under disse omstændigheder, kan forsvinde spontant.

Men de, der ikke gør det, vil ikke manifestere symptomer før flere uger senere. Ældre mennesker, der ofte falder, har større risiko for at få et subduralt hæmatom. Gentagne fald kan føre til gentagne hovedtraumer med alvorlige konsekvenser.

Antikoagulerende lægemidler

Nogle antikoagulerende lægemidler, såsom heparin eller warfarin, kan bidrage til udviklingen af et subduralt hæmatom. Disse lægemidler har til formål at forhindre dannelsen af blodpropper.

Hvis en person tager disse lægemidler og falder, øges risikoen for hæmatomer. Årsagen er, at efter slaget og den venøse bristning, som dette vil udløse, vil blodet ikke længere strømme. Derfor vil det ophobes i det subdurale rum og hurtigt vokse i størrelse.

Aldring

Ældre mennesker er ikke kun i risiko for at få et subduralt hæmatom på grund af fald. Der er en anden grund til, at de er mere udsatte.

Alderen får hjernen til at skrumpe, hvilket får den til at trække i dura mater og trække den ind til sig selv. Dette får blodkarrene til at strække sig, hvilket gør dem mere skrøbelige og tilbøjelige til at briste.

Sygdomme

Visse sygdomme som f.eks. kræft eller leversygdomme kan svække blodkarrene. Det gør dem meget mere sårbare over for at få et subduralt hæmatom ved en ulykke, et fald eller et slag.

Hvis vi har oplevet nogle af ovenstående årsager, og vi har kvalme, hovedpine, besvimelse eller balanceproblemer, vil det være tilrådeligt at opsøge lægen. På denne måde ville man udelukke et muligt subduralt hæmatom.

Subduralt hæmatom hos børn

Hvis et barn har et subduralt hæmatom, og forældrene opfører sig mistænkeligt, bør man undersøge et muligt tilfælde af børnemishandling.

Gentagne slag mod børn kan med tiden forårsage et hæmatom af denne type. Derfor vil lægerne altid undersøge og analysere situationen for at udelukke enhver mulig mistanke om misbrug.

Hvis der ikke er tegn på misbrug i hjemmet, vil de forsøge at finde ud af, om barnet er offer for mobning eller har været involveret i et slagsmål for nylig. Et fald eller et slag med et eller andet instrument kan også forårsage et subduralt hæmatom.

På trods af dette skal vi huske på, at børn har en tendens til at falde regelmæssigt og slå sig selv ret ofte, når de leger. Når vi har udelukket alle ovenstående muligheder, kan vi derfor kontrollere, at hæmatomet er resultatet af en omstændighed, der ikke har noget at gøre med nogen form for misbrug.

Husk, at vi ved den mindste mistanke om, at vi kan have et subduralt hæmatom, bør søge hjælp så hurtigt som muligt. Hvis vi ikke gør det, vil trykket i hjernen stige i en sådan grad, at det kan få os til at gå i koma. I de mest alvorlige tilfælde kan det endda medføre døden.