Hvad er de forskellige symptomer på mavetarminfektion?

Mavetarminfektion er en sygdom, som typisk er kendetegnet ved symptomer såsom kvalme, diarré og smerter i maven. Det kan være forårsaget af vira, bakterier, parasitter eller ikke-infektiøse stoffer.
Hvad er de forskellige symptomer på mavetarminfektion?

Sidste ændring: 19 november, 2020

Symptomer på mavetarminfektion er kendetegnet ved betændelsen, som denne sygdom producerer i mavetarmkanalen. Diarré, opkast, smerter i maven og kramper i musklerne er gængse.

Ifølge udgivelser i The New England Journal of Medicine er de mest gængse årsager til denne sygdom (90% af tilfældene hos voksne) norovirus, RNA patogener, der hører til Caliciviridae familien.

På trods af hvad du måske tror, er de fleste epidemiske udbrud af mavetarminfektion altså forårsaget af vira og ikke af bakterier. På grund af det vil du være nødt til at kende til symptomerne på sygdommen for at vide, hvordan du kan behandle det effektivt.

Dødeligheden for mavetarminfektion

Forskellige epidemiologiske studier skønner, at der er mellem tre og fem milliarder tilfælde af mavetarminfektion hvert år på globalt plan. Det er bestemt et ret bemærkelsesværdigt tal. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer os om, at effekten er meget mere alvorlig hos børn under fem år.

Her er nogle fakta:

  • Diarrésygdomme er den anden største årsag til dødsfald hos børn under fem år, hvilket betyder omkring 525.000 dødsfald om året.
  • Studier påstår, at mindst 453.000 af disse dødsfald hos børn er på grund af rotavirus (22% af dødsfaldende i lande såsom Etiopien og Indien).
  • En betydelig procentdel af disse dødsfald kan forebygges med adgang til rent vand og passende sanitet på offentlige faciliteter.
  • På verdensplan er der omkring 1,7 milliarder tilfælde af diarrésygdomme hos børn hvert år.

Som vi har set, er de mest gængse virale stoffer, der forårsager mavetarminfektion hos voksne, norovirus, mens børn under fem år er mere modtagelige overfor rotavirus. Hvis du gerne vil vide, hvordan man kan skelne mellem symptomer på mavetarminfektion ud fra, hvad der har forårsaget det, så læs med her.

Mand med smerter i maven

Hvad er de forskellige symptomer på mavetarminfektion?

Svaret på dette spørgsmål afhænger meget af, hvad der har forårsaget det. Kilder såsom U.S. National Library of Medicine understreger, at der er tre primære patogene elementer: Vira, bakterier og parasitter.

Lad os se på, hvad der sker med hvert enkelt element.

Viral mavetarminfektion

Ifølge kliniske studier er viral mavetarminfektion (også kaldt maveinfluenza) forårsaget af rotavirus som regel uden symptomer hos voksne med en inkubationsperiode på en til tre dage. I de tilfælde, der viser symptomer, varer de mellem fem til syv dage.

Nogle af symptomerne er som følger:

  • Vandet diarré uden blod.
  • Smerter og kramper i maven.
  • Kvalme og opkast.
  • Hovedpine.
  • Mild feber på mellem 37 og 38 grader.

Det er grundlæggende at vide, hvornår man skal gå til en læge, for selvom disse sygdomme som regel ikke kræver nogen form for klinisk indgriben, kan sårbare personer stadig kræve akut behandling.

Hos både børn og voksne er tilstedeværelsen af blod i opkast og diarré eller mangel på evne til at holde på væsker i 24 timer tydelige symptomer, der kræver akut behandling.

Bakteriel mavetarminfektion

Videnskabelige studier bekræfter, at bakterier af campylobacter slægten er de mest gængse årsager til bakteriel mavetarminfektion. Halvdelen af dem er på grund af eksponering for inficeret fjerkrækød. Andre infektioner, som viser de samme symptomer, er E. coli, salmonella og shigella.

United States Veterans Health Library har samlet de generelle symptomer for denne type infektion. Nogle af de mest gængse tegn er de følgende:

  • Vandet diarré.
  • Kvalme og opkast.
  • Feber og kuldegysninger.
  • Smerter i maven.
  • Blod i afføringen i de mest alvorlige tilfælde.

Som vi har set, er forskellene på viral og bakteriel mavetarminfektion minimale, selvom feber og blod i afføringen er de mest gængse symptomer på den sidstnævnte.

En gradvis forværring med en vedvarende stigning i feber over 38 grader, tilstedeværelsen af blod i afføringen og tegn på dehydrering (tør mund og fravær af urin) er tydelige tegn på, at der er behov for medicinsk indgriben.

Symptomer på mavetarminfektion: Parasitisk mavetarminfektion

Det er en meget bred kategori og dækker over parasitter fra protozoer til bændelorm, nematoder og andre fladorme, som alle kan forårsage generel mavetarminfektion hos både børn og voksne.

Forskning viser, at symptomer på disse typer af mavetarminfektion minder om dem for de tidligere nævnte. Nye tegn dukker dog op, såsom de følgende:

  • Anoreksi og vægttab.
  • Anæmi.
  • Vitaminunderskud.

Det skyldes, at i mange tilfælde (såsom ved infektioner fra bændelorm) spiser parasitten direkte fra indholdet i tarmene eller patientens blod.

Disse former for sygdomme varer som regel også længere end dem, der er nævnt nedenstående. For eksempel kan bændelorm overleve i kroppen i to til tre år, hvis der ikke bliver udført en anti-parasitisk behandling.

Ikke-infektiøs mavetarminfektion

Vi bør bemærke, at ikke alle episoder af mavetarminfektion er på grund af infektiøse stoffer. Nogle af situationerne, som forårsager disse generelle symptomer, er de følgende:

Advarselstegnene, som fortæller dig, at du bliver nødt til at gå til lægen, er høj feber, voldsom smerte, blod i afføringen og dehydrering.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Sådan kan du hjælpe en baby med at undgå luft i maven

Dette bør du have i baghovedet om symptomer på mavetarminfektion

Selvom denne gruppe af sygdomme deler mange åbenlyse symptomer, på trods af mangfoldigheden der observeres, er en medicinsk diagnose nødvendig i alle alvorlige tilfælde for at få den mest effektive behandling til hver enkelt patient.

Generelt er tilstedeværelsen af dehydrering eller blod i afføringen klare tegn, der viser, at man bliver nødt til øjeblikkeligt at gå til en læge.

For at opsummere inkluderer symptomer på mavetarminfektion altid diarré, smerter i maven og kvalme, uanset hvad der har forårsaget infektionen. Der vil dog altid være variationer afhængig af, om sygdommen er forårsaget af bakterier, en virus eller en parasit.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Glass, R. I., Parashar, U. D., & Estes, M. K. (2009). Norovirus gastroenteritis. New England Journal of Medicine361(18), 1776-1785.
  • Enfermedades diarréicas, Organización Mundial de la Salud (OMS). Recogido a 20 de agosto en https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/diarrhoeal-disease
  • Elliott, EJ (2007 Jan 6). «Acute gastroenteritis in children.». BMJ (Clinical research ed.) 334 (7583)
  • Tate JE, Burton AH, Boschi-Pinto C, Steele AD, Duque J, Parashar UD (February de 2012). «2008 estimate of worldwide rotavirus-associated mortality in children younger than 5 years before the introduction of universal rotavirus vaccination programmes: a systematic review and meta-analysis». The Lancet Infectious Diseases 12 (2): 136-41.
  • Gastroenteritis, MedlinePLUS.gov. Recogido a 20 de agosto en https://medlineplus.gov/spanish/gastroenteritis.html
  • Blacklow, N. R., & Greenberg, H. B. (1991). Viral gastroenteritis. New England Journal of Medicine325(4), 252-264.
  • Galanis, E (2007 Sep 11). «Campylobacter and bacterial gastroenteritis.». CMAJ : Canadian Medical Association 177 (6): 570-1.
  • Gastroenteritis bacteriana, Veteran Health Library. Recogido a 20 de agosto en https://www.veteranshealthlibrary.va.gov/Spanish/DiseasesConditions/Digestive/142,89212_VA
  • Sepúlveda, Sofía E., et al. “Enfermedad inflamatoria intestinal: Una mirada inmunológica.” Revista médica de Chile 136.3 (2008): 367-375.
  • Meza-Lucas, Antonio, and Francisco Aguilar Rebolledo. “Teniasis humana por Taenia solium.” Revista Mexicana de Patología Clínica y Medicina de Laboratorio 49.2 (2002): 92-99.
  • Sáez, Marta Lázaro, Rógger Álvaro Bendezú García, and Marina Torres Almendros. “Enfermedad celiaca.” SESIONES HOSPITALARIAS 2011-2012 COMPLEJO HOSPITALARIO TORRECÁRDENAS (2010): 53.
  • Baños, N. D., Pelayo, M. P. M., Baños, P. D., & Vázquez, F. A. R. (1998). Gastroenteritis Parasitaria. Patogenia y signos clínicos. Bovis, (79), 43-59.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.