Hvad er ydre motivation, og hvordan kan den påvirke adfærd?

Forskellen mellem ydre og indre motivation har at gøre med oprindelsen: Når der søges ekstern forstærkning, er den ydre.

Bedømt og godkendt af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Skrevet af Maria Fatima Seppi Vinuales

Sidste ændring: 29 januar, 2023

Motivation er drivkraften bag vores handlinger. Det er det, der får os til at føle entusiasme for at gennemføre projekter eller iværksætte aktiviteter. Som en psykologisk konstruktion defineres motivation som “det sæt processer, der er involveret i aktivering, retning og vedholdenhed af adfærd”. Der findes både indre og ydre motivation.

Den har nemlig ikke altid samme oprindelse. Forskellen er grundlæggende, hvad der bevæger personen til at gøre en bestemt ting. Vil du vide mere om det?

Hvad er ydre motivation?

Hvis du tænker på at identificere forskellene mellem indre og ydre motivation, kan du måske spørge dig selv om dens oprindelse. Det, vi taler om her, er, om den er intern eller ekstern.

I tilfælde af ydre motivation er det at iværksætte en bestemt aktivitet eller gennemføre et projekt relateret til ekstern anerkendelse. Dvs. opnåelse af en ekstern belønning eller forstærkning.

I modsætning hertil har indre motivation at gøre med de ting, der bevæger os internt. F.eks. kan selvtilfredshed og behovet for selvopfyldelse bl.a. være eksempler herpå.

Ryan og Deci (1997) knytter i deres forskning tre afgørende personlige faktorer til indre motivation: Følelsen af autonomi, opfattelsen af kompetence og behovet for følelsesmæssig støtte og interpersonelle relationer.

Personen “aktiveres”, når han/hun ønsker og begærer det, det er under hans/hendes kontrol, og personen har også kapacitet til selvforstærkning.

I tilfælde af ydre motivation aktiveres denne type motivation derimod af noget, der ikke er “indeni en selv”. Den afhænger af en anden person eller deres omgivelser. Med andre ord er det ikke noget, som de kan kontrollere.

Derfor er ekstern motivation også forbundet med adfærdsmodifikationsteknikker, såsom operant betingning. I dette tilfælde er målet at få en person til at udføre (eller holde op med at udføre) bestemt adfærd baseret på forstærkning eller belønning.

Det er også vigtigt at overveje, at motivation ikke er noget stabilt eller noget, der altid er det samme. Den kan ændre sig over tid. Kontekstuelle, sociale, kulturelle og økonomiske faktorer påvirker begge typer, måske med større vægt på ydre motivation.

Hvad værdsættes, hvad belønnes, og hvad er interessant? Hver gang en bestemt præstation forstærkes, sender vi implicitte (og ikke så implicitte) budskaber om disse spørgsmål.

Hvad er nogle eksempler på ydre motivation?

Ydre motivation er til stede på forskellige områder af livet, både i blandt andet arbejdslivet, på det akademiske område og i relationer. Lad os tage et kig på nogle eksempler:

• Løn er ydre motivation par excellence. Vi arbejder for at få løn, så vi kan leve, betale regninger og forkæle os selv.
• Ydre motivation bruges også i kundeloyalitetsprogrammer. F.eks. er den kunde, der køber mest, premiumkunden eller den, der har platinkortet, den, der har adgang til større rabatter, fordele i forretningslokaler og øjeblikkelig opmærksomhed.
• På arbejdspladsen finder vi ud over lønnen ydre motivation i form af muligheder for forfremmelse. Visse fordele er også et incitament til at tiltrække eller fastholde talent i organisationer.

Hvor effektivt er det?

Ydre motivation er positiv, når den bruges hensigtsmæssigt. I den forstand er det ikke et spørgsmål om altid at forstærke adfærd eller gøre det på en hvilken som helst måde, men om at vælge hvornår og hvordan.

Det er også vigtigt at huske på, at forstærkninger ikke behøver at være materielle (faktisk er disse normalt de mindst anbefalede) og at vælge sociale eller symbolske forstærkninger i stedet, f.eks. anerkendelse eller en oplevelse.

Når man bruger en forstærkning eller en belønning, er det en god idé at overveje dens tidsmæssige karakter, og om den er umiddelbar, især når den anvendes over for børn. På den måde er det muligt at skabe en sammenhæng mellem det, der gøres, og belønningen.

Det er vigtigt at vide, at det ikke er nødvendigt at belønne hver eneste handling fra andre mennesker. I så fald ophører forstærkningen med at være “det ekstraordinære”. Den bliver triviel og mister derfor noget af sin betydning eller interesse.

De mulige ulemper ved ydre motivation

Ydre motivation, der er baseret på forstærkere, kan være kontraproduktiv i visse situationer. Et af de områder, hvor der sættes mest spørgsmålstegn ved dens anvendelighed, er når det drejer sig om opdragelse.

Det siges f.eks. ofte, at når voksne omsorgspersoner giver belønninger til børn, der opfører sig godt, kan de opmuntre til en vis afhængighed eller optagethed af belønningen i stedet for af den positive ting, de forsøger at fremme (at være respektfuld, opføre sig ordentligt osv.).

Det er dog også vigtigt ikke at glemme, at forstærkere skal anvendes i det rigtige omfang og på det rigtige tidspunkt. Det har aldrig hjulpet at gå til ekstremer, og i dette tilfælde er problemet ikke selve forstærkeren, men overskuddet.

På den anden side er det også blevet nævnt, at ydre motivation kan have den modsatte effekt på indre motivation ved at mindske den.

Når personen er motiveret af at “have brug for” den eksterne belønning eller forstærkning, kan personen endog holde op med at udføre sine handlinger eller holde op med at lytte til sin egen intuition og sit eget indre kompas.

Det vil sige, at det kompas, der guider personen til at gøre eller lade være med at gøre noget, kommer udefra og ikke fra indre selvtilfredshed eller egeninteresse. Igen skal det være klart, at det ikke handler om at dæmonisere ydre motivation, men om at lære at gøre god brug af den.

Faser af ydre motivation

I deres forskning udviklede Deci og Ryan de forskellige faser af ydre motivation ud fra en forståelse af, at den er dynamisk og foranderlig. Der kan således være en overgang fra ydre til indre motivation.

Derfor kan en person, der startede med at være motiveret af noget eksternt, senere udvikle intern motivation. De foreslåede faser er som følger:

1. Ekstern motivation: Personen er motiveret af det, han/hun forventer at modtage fra omgivelserne eller udefra.
2. Indført motivation: På dette stadium begynder man at opleve en vis indre tilfredsstillelse, selv om der stadig er en interesse i at modtage noget. Selv på dette stadium har man ingen kontrol over det.
3. Identifikationsreguleret motivation: Her fortsætter personen med at udføre en bestemt aktivitet med sit fokus på belønningen. Han/hun begynder dog at have mere kontrol over det og større autonomi over sine beslutninger.
4. Motivation ved integration. Dette er den sidste fase, hvor der er en overvægt af indre motivation, selv om den ikke fuldt ud kan betragtes som sådan. Her kan interessen for at udføre en bestemt aktivitet identificeres som ens egen, dvs. som noget indre.

Motivation er et fundament for udøvelse af autonomi

Afslutningsvis kan det derfor siges, at arbejdet med ekstern motivation kan være et godt redskab til at anspore folk til at udføre bestemte aktiviteter. Uanset om det er indre eller ydre, har motivation magt til at bevæge folk.

Men som vi allerede har gjort det klart, er det et spørgsmål om at vide, hvordan man gør god brug af den. Den kan også fungere parallelt med indre motivation. Det er vigtigt ikke at glemme, at et af målene med motivation er, at personen kan udøve sin autonomi.

Når vi derfor opdager, at det endelige mål med en aktivitet kun er at opnå en belønning, skal vi måske genoverveje den måde, hvorpå vi motiverer os selv eller hinanden.